Friis Bach: Flere krav til nødhjælpsarbejde
KVALITET: Hvis organisationer ikke lever op til bestemte krav, skal de ikke modtage penge til nødhjælpsarbejde, mener udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Ekspert frygter for nye "mastodont-NGO'er", der svækker den folkelige opbakning.
Det mener udviklingsminister Christian Friis Bach (R).
Problemet er ifølge ministeren, at hundredvis af organisationer har "mere eller mindre rendt forvirrede rundt" mellem hinanden efter blandt andet jordskælvet i Haiti, hvoraf flere ikke havde de rette redskaber og kapacitet til at levere en ordentlig nødhjælp.
"Undskyldningen har tidligere været, at organisationerne ikke skulle underlægges krav, fordi nødhjælp til mennesker var vigtig nok i sig selv. Det handler om liv og død, og historien viser, at der er behov for at stille meget skrappere krav til nødhjælpsorganisationerne," siger Christian Friis Bach til Altinget.dk.
En lang række af verdens førende organisationer inden for humanitær bistand deltog 11. og 12. marts i en konference i København om at lave ét samlet sæt af standarder for nødhjælpsarbejdet. I dag findes tre forskellige standarder for nødhjælpsarbejdet.
Det er organisationerne selv, der har taget initiativ til at skabe et sæt fællesstandarder. Her har blandt andet Folkekirkens Nødhjælp spillet en stor rolle.
"Vi skal sikre ordentlig og effektiv nødhjælp. Og her er fællesstandarder et vigtigt redskab, som kan styrke både små og store organisationer, fordi ét sæt af mere præcise og bedre fællesstandarder vil gøre dem mere anvendelige," siger Lisa Henry, katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp.
I 2008 blev Folkekirkens Nødhjælp certificeret nødhjælpsorganisation af Humanitarian Accountability Partnership (HAP), der har udviklet et af de tre sæt af nuværende standarder inden for nødhjælpsarbejde, hvor der blandt andet er krav om klagemuligheder for og inddragelse af lokalbefolkningerne.
Mastodonter
Allerede fra 1. januar 2014 skal alle både danske og udenlandske nødhjælpsorganisationer ifølge Christian Friis Bach være certificeret for at kunne modtage økonomisk bistand fra Danmark til nødhjælpsarbejde.
Og fra 2015 skal danske organisationer ifølge ministeren overholde et sæt af fællesstandarder for effektivitet, kvalitet, ansvarlighed og åbenhed samt krav til organisationernes kapacitet og størrelse under akutte nødhjælpskriser.
"Jeg forventer, at de danske organisationer vil kunne leve op til de krav. Men i det omfang de ikke kan, vil der blive færre aktører. Nogen vil måske frygte, at der kommer færre organisationer og mindre innovation. Men vi kan ikke tillade os at eksperimentere, når det handler om liv eller død," siger Christian Friis Bach.
Stig Jensen, centerleder ved Afrikastudier på København Universitet, er bekymret for, at et øget fokus på kapacitet og størrelse kan skabe nogle "mastodont-NGO'er".
"Store organisationer er mere effektive, men den folkelige opbakning svækkes, fordi implementering af policy ofte kommer til at ske i sekretariatet. Siger ministeren rettighedsbaseret bistand, så siger de det også, fordi det er her, pengene ligger. Det kan skabe meget stærke sekretariater, som er afkoblet fra deres græsrødder," siger han.
Parallelt med udviklingen af de fælles standarder, kører en proces omkring, hvordan man sikrer, at standarder bliver overholdt. Men den proces forventes først afsluttet om et par år.
Vigtigst med koordinering
Stig Jensen er positiv over for nye og flere krav til organisationerne, men påpeger, at organisationerne er inde i en god udvikling, hvor de er blevet bedre til forebyggelse og til samarbejde mellem NGO'er og stater.
"Derfor er det lige så vigtigt at holde en dialog med organisationerne, hvor man hele tiden samler op på aktiviteter og erfaringer, så der bliver meget mere åbenhed blandt donorer og organisationer," siger han og fortsætter:
"Måske er det ikke så meget et spørgsmål om krav, men om bedre koordinering. Udfordringerne er ofte, at organisationerne konkurrerer på, hvem der gør det bedst og er mest synlige. Det er ikke nødvendigvis den bedste udnyttelse af ressourcerne."
Der er ifølge Stig Jensen en tendens til, at nødhjælpsorganisationerne risikerer at stå i vejen for hinanden, fordi de flokkes til de samme nødhjælpskatastrofer.
"Nogle gange kommer der for meget nødhjælp og skaber markeder for salg af nødhjælp, fordi der ikke er koordinering. Derfor anbefaler jeg en bedre arbejdsdeling, så nogen måske arbejder med bestemte typer af nødhjælp, mens andre er specialiserede i bestemte geografiske områder," siger han
Staten skal ikke kontrollere
Udviklingsministeren ønsker ikke, at den danske stat skal kontrollere, om organisationerne løbende overholder standarderne.
"Organisationer skal i høj grad selv sørge for at tilvejebringe gensidig kontrol. Derudover skal det i stigende grad også være de grupper af mennesker, der modtager hjælpen, der skal kontrollere, at organisationerne overholder kravene, fordi vi blandt andet vil kræve klagemekanismer," siger Christian Friis Bach.
Lisa Henry bakker op om, at det ikke skal være staten, der håndhæver overholdelse af krav og standarder blandt organisationerne.
"Det bør i stedet være en neutral instans, der kontrollerer, at standarderne bliver overholdt, og kan tage certificeringen fra organisationerne. Det vil sikre en uafhængig vurdering," siger hun.
Det endelige udspil til et sæt af fælles standarder for arbejdet med nødhjælp forventes at blive præsenteret i juni 2013.
