Folkekirkens Nødhjælp: Klimaloven er meget større end partipolitik
DEBAT: Der er ikke meget partipolitik i den humanitære tragedie, der venter forude, hvis ikke vi gør noget ved de klimaforandringer, som kan sende 140 millioner mennesker på flugt i 2050, skriver Birgitte Qvist-Sørensen.
Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Klima står meget højt på danskernes dagsorden. Det er borgerforslaget om en ny dansk klimalov et tydeligt bevis på. På mindre end to uger har 50.000 danskere skrevet under på, at vi skal have en ambitiøs og handlekraftig klimalov, der sikrer, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser.
De 50.000 underskrifter garanterer, at forslaget vil blive behandlet af Folketinget. Og den folkelige opbakning stopper ikke der, for underskrifterne tikker stadig ind, og i skrivende stund har hele 62.243 (4. februar kl. 12.30) skrevet under.
Som medstiller af borgerforslaget er jeg begejstret og glæder mig over, at så mange danskere kan finde sammen om så vigtigt et emne og sende et stærkt signal, som tydeligvis også bliver hørt på Christiansborg.
Ikke partipolitik
Til gengæld er jeg ked af, at debatten de seneste dage har udviklet sig til at blive partipolitisk. Klima handler ikke om rød eller blå blok, og klima er ikke et emne, som bestemte partier har patent på. I stedet er det vigtigt at fokusere på, at vores klima er relevant for alle, uanset partifarve. Det tror jeg også, at mange af de mennesker, som har skrevet under på borgerforslaget, er enige i.
Som Connie Hedegaard, tidligere konservativ minister og nu formand for Concito, sagde forleden i Go’ Aften Danmark på TV 2, da hun blev spurgt, hvorfor hun har skrevet under på borgerforslaget:
”Vi kan som befolkning være med til at støtte politikerne og sige: Vi ved godt, at det ikke er let, men kom nu i gang, for vi synes, det er vigtigt, at I tager det næste skridt.”
Når Folkekirkens Nødhjælp er en del af borgerforslaget, er det, fordi klimaforandringerne er en global udfordring, som især rammer verdens fattigste, og derfor er det vigtigt for Folkekirkens Nødhjælp at få alle danske politikere til at handle. Det her handler ikke om at gå et politisk partis ærinde eller tale ind i en særlig partipolitisk dagsorden. Det her er meget større.
140 millioner klimaflygtninge
Vi er nødt til at tænke det internationale arbejde ind i vores klimapolitik. Derfor er det også et vigtigt punkt i borgerforslaget.
Ulandene har brug for hjælp, og de har brug for hjælp nu. Både for at kunne lave den grønne omstilling og for at tilpasse sig klimaforandringernes alvorlige konsekvenser.
Verdensbanken peger på, at op mod 140 millioner mennesker i 2050 risikerer at være fordrevet fra deres hjem på grund af klimaforandringer. Der er faktisk ikke så længe til – bare 31 år. Det vil ikke kun være en gigantisk humanitær tragedie, men potentielt kan det også udgøre en stor sikkerhedsrisiko, da det kan lede til øget uro, destabilisering, konflikter og krig.
De rige lande har skrevet under på at give støtte til ulandene, og det gør Danmark også. Behovet er dog meget større, og selv om Danmark har et stort fokus på klima i dag, er det ikke nok.
Vi, som bor i lande med de største udslip, har også det største ansvar. For selv om klimaforandringerne rammer os alle, går det hårdest ud over de fattigste lande.
En klimalov skal sikre, at vi ikke sender regningen videre til de næste generationer. Det skylder vi hinanden. Uanset, om vi er til højre eller venstre. Det handler om vores allesammens fremtid.
Tørnæs: Hvilken udviklingspolitik får vi egentlig med S ved roret?
EU i Danmark: Europas fremtid må og skal være bæredygtig
