Studerende og nødhjælpspraktikanter: Klimakrisen efterlader kvinder i særligt sårbare positioner
I verdens fattigste lande er kvinder i større grad end mænd sårbare overfor klimaforandringerne. Alligevel er kvinder ofte udeladt fra indflydelse og deltagelse i klimaprojekter og -beslutninger. Derfor er det afgørende, at ambitionerne for inddragelse af ligestilling i klimaprojekter øges, skriver Lisa Reenberg og Cathrine Barklin.
Af Lisa Reenberg og Cathrine Barklin
studerende på hhv. RUC og KU og praktikanter hos Folkekirkens Nødhjælp
Klimabistanden skal promovere ligestilling og kvindeligt lederskab. For når globale temperaturstigninger forværrer fattigdom, bidrager til stigende migration og øger fødevareusikkerheden, rammes kvinder hårdere end mænd. Og når naturkatastrofer rammer, har kvinder og børn 14 gange større risiko for at miste livet til sammenligning med mænd.
For at gøre slemt værre, er kvinder også underrepræsenterede i beslutningsorganer, når det kommer til at takle klimakrisen.
En ny rapport fra Folkekirkens Nødhjælp og en række nordiske civilsamfundsorganisationer bekræfter tendensen: der mangler ligestilling i nordiske klimaprojekter.
Rapporten kalder på global handling og fremhæver blandt andet, at de nordiske lande, der ellers er kendte for at have høje ambitioner på ligestillingsområdet, har masser af plads til forbedring – for at sige det diplomatisk.
Initiativer af varierende kvalitet
Et af rapportens største kritikpunkter er, at ligestilling i mange tilfælde bliver en afkrydsningsøvelse.
Ligestilling er i projektbeskrivelserne så overfladiske, at man efterlades med indtrykket af, at de blot skal leve op til en række formelle retningslinjer eller krav fra donorer.
Men der er brug for, at ligestilling integreres i praksis i alt fra strategier til succeskriterier til selve projektimplementeringen. Og der er brug for, at man aktivt integrerer kvinder i planlægning af initiativer, beslutningsprocesser, lederskab og kapacitetsudvikling.
Klimaprojekter bør også tage højde for, at de har indflydelse på komplekse relationer mellem kønnene, og uden at tænke over det faktisk ligefrem kan øge kønsulighed og puste til ilden hvad angår kvinders udfordringer. Men selv om mange projekter har en risikoanalyse, er det ironisk nok de færreste projekter, der formår at inkludere egne initiativer som en trussel i risikoanalysen.
Køn og kontekst skal indgå i udviklingsdesign
En grundig køns- og kontekstanalyse bør altid ligge til grund for et udviklingsprojekts design.
For at undgå overfladiske referencer skal ligestilling og kvinders rolle indtænkes i projekters opbygning fra starten, og der skal opstilles klare kriterier for, hvornår et projekt er i mål.
Det skal de nordiske lande huske, hvis de fortsat vil bryste sig af at være frontløbere på ligestillingsområdet. Og det er en forudsætning, hvis andre lande fortsat skal lade sig inspirere af de gode nordiske eksempler på samspillet mellem klima og ligestilling i udviklingsarbejdet.
De nordiske lande må gå forrest
Det er afgørende, at kvinder opnår øget beslutningskraft, og at kvinder i højere grad har lederroller i projektdesign, implementering og aktiviteter, når det kommer til at planlægge klimarelaterede udviklingsindsatser.
Kvinder bør betragtes som vigtige forandringsagenter frem for passive modtagere af udviklingshjælp.
Rapporten appellerer til verdens ledere, der i sidste uge tog afsked med klimatopmødet i Glasgow. Budskabet er klart: ambitioner skal øges, og ligestilling skal fremmes i klimaprojekter.
Her bør de nordiske lande gå forrest og samtidig advokere for, at andre donorer gør det samme.
{{toplink}}
IMS: Vi kan ikke fikse Google, Facebook og TikTok, men vi bør skabe demokratiske alternativer
Dansk Erhverv: Undervisning i verdensmålene kan få flere elever ind på erhvervsuddannelserne
