Folkekirkens Nødhjælp: Er nærområde årets ord?

DEBAT: ”Nærområde” er for alvor kommet på alles læber, men ordet giver kun mening i flertal, skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

”Nærområde” er en oplagt kandidat til årets ord. Det ville ikke være første gang, at et politisk ”hot” ord ville vinde. Ser man bort fra vindere som ”stenalderkost” og ”vuvuzela” kan man blandt tidligere vindere finde ”arabisk forår”, ”klimaministerium” og ”undskyld”.

Selvom nærområde, for os der arbejder med nødhjælp og udvikling, ikke er et nyt ord, er ordet for alvor kommet i spil som følge af konflikten i Syrien og de massive flygtningestrømme, vi har set i nabolandene og ikke mindst Europa. I debatten hører man stadig oftere, at flygtninge skal hjælpes i nærområderne og altså ikke i Europa. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Folkekirkens Nødhjælp har i årevis arbejdet med netop nærområdeindsatser, for det er der, behovet for hjælp er størst – og der, man hjælper bedst.

Når nærområder nu for alvor er kommet på alles læber, kan det skyldes en bekymring for vores egen sikkerhed. Flygtningestrømmene bliver set som en trussel for sammenhængskraften i Europa, som en udfordring for økonomien og som en potentiel sikkerhedspolitisk trussel.

Jeg anerkender fuldt ud denne bekymring. For det vigtigste for et land og dets politikere må være at sikre sit lands og dets borgeres sikkerhed. Det er altså ikke en irrelevant diskussion, men jeg er bekymret for, at den måde, vi diskuterer nærområder på, risikerer at fjerne fokus fra, hvad en ”nærområdeindsats” egentlig er.

Nærområde kan være alle steder
Et nærområde skal ikke defineres ud fra, hvor debattøren sidder. Tværtimod er det vigtigt at fastholde, at et nærområde kan være et hvilket som helst område, der ligger i umiddelbar nærhed til en konfliktzone, og hvor mennesker har akut brug for hjælp. Et nærområde kan være et naboland eller sågar et sikkert område inden for grænserne af et konfliktramt land. Et nærområde behøver altså ikke at ligge tæt på Europa.

Når jeg er optaget af nærområdeindsatser, er det altså, fordi der er mennesker, der har brug for hjælp. Det er et humanitært imperativ, der driver Folkekirkens Nødhjælp til at hjælpe. Derfor hjælper vi også i områder, der ligger langt fra Europa.

Da jordskælvet ramte i Nepal, var vi der hurtigt med hjælpen. Fordi mennesker havde brug for det. Ikke fordi det gavnede Danmarks territoriale sikkerhed eller danske virksomheder.

I Etiopien arbejder vi i flygtningelejre, hvor flygtninge i hundredetusindvis søger tilflugt fra Sydsudan, Somalia og Eritrea. Det gør vi, fordi der er brug for det. Fordi vi kan. Fordi vi skal.

Vi er også i Syrien og de omkringliggende lande. For konflikten er voldsom, og den tvinger stadig flere mennesker på flugt. Og man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om den samlede nærområdeindsats er tilstrækkelig, og om der er penge nok. Men svaret må aldrig være at vende det blinde øje til verdens øvrige brændpunkter.

I stedet må vi se i øjnene, at vi står over for et historisk højt antal flygtninge og internt fordrevne. Vi må se i øjnene, at der er mange nærområder, og at vi har en forpligtelse til at hjælpe. Ikke fordi det gavner os selv, men fordi vi har en menneskelig forpligtelse til det.

Kun i flertal giver kandidaten til årets ord mening: ”nærområder”.

Forrige artikel CARE: Dansk politik har globale konsekvenser CARE: Dansk politik har globale konsekvenser Næste artikel Læger Uden Grænser til politikere: Tag et realitetstjek Læger Uden Grænser til politikere: Tag et realitetstjek