Flygtningekatastrofen i Middelhavet handler også om klima
DEBAT: Weekendens tragiske skibsforlis i Middelhavet understreger behovet for handling. Det kræver også fornyet fokus på klimatilpasning, for klimaeffekternes effekter ser desværre ud til at forværre situationen, skriver klimarådgiver Mattias Söderberg.
Af Mattias Söderberg,
Klimarådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
Weekendens tragiske skibsforlis i Middehavet understreger behovet for, at vi gør noget ved flygtningesituationen i regionen. Det handler dog ikke kun om at hjælpe de mennesker, der flygter, eller at sætte hårdt ind mod de menneskesmuglere, der organiserer de farlige ture fra Afrika til EU. Der ligger også en opgave for klima- og energiminister Rasmus Helveg Pedersen (R).
Der er mange grunde til, at folk forlader deres hjem og tager den farefulde rejse mod EU. Krig, sult, fattigdom og en mistet tro på fremtiden i lande, hvor problemerne vokser sig store, overbeviser mennesker om, at rejsen er risikoen værd. Det er ikke muligt at pege på en enkelt årsag til den nuværende situation, men klimaforandringernes effekter ser desværre ud at bidrage.
Udfordringerne bliver større
Middelhavsflygtningene kommer fra flere forskellige lande. Det er dog ofte lande, der har det til fælles, at de allerede er hårdt ramt af klimarelaterede udfordringer. Vedvarende tørke, oversvømmelser og skybrud rammer landbruget, og dermed mange menneskers eneste indtægt, hårdt. Desværre siger klimaforskerne, at situationen ikke bliver bedre, men at udfordringerne tværtimod kan blive større i de kommende årtier.
Klimadebatten handler både om at reducere udslip og om at tilpasse sig klimaforandringernes effekter. For mange ulande er netop tilpasning afgørende lige nu, da mangel på tilpasning skaber social uro, konflikter, flygtninge og spænder ben for udvikling og vækst – og dermed øgede menneskestrømme mod Europa.
Vesten prioriterer ikke klimatilpasning
De internationale klimaforhandlinger skal levere en aftale ved et klimatopmøde i Paris i december. For at presse det globale ambitionsniveau op, så tiltagene for alvor får en effekt, skal aftalen dog inkludere både reduktion af udslip og spørgsmålet om tilpasning, og ikke mindst hvordan disse opgaver skal finansieres og løftes.
Desværre glemmer vestlige politikere tit klimatilpasningens vigtige rolle. Det sker, både når de skal prioritere, hvordan klimapengene skal bruges, og når positioner og strategier udvikles forud for klimaforhandlinger med andre lande. Den danske klimafinansiering har for eksempel siden starten i 2007 konsekvent prioriteret reduktion af udslip.
Tragedierne i Middelhavet kommer til at blive ved, så længe fattige mennesker i ulande ikke kan se muligheder for at blive, hvor de bor. Med den globale opvarmning forventes klimaeffekterne at blive større, og klimatilpasning skal derfor være en afgørende prioritet i vores klimapolitik.
Hænger handel og udvikling sammen?
Genlæs debatten om RAM-modellen
