Erhvervssamarbejder skal bekæmpe fattigdom

DEBAT: Fattigdomsbekæmpelse skal prioriteres højt i dansk bistand. Det kan et godt samarbejde mellem organisationer og erhvervsliv sikre, skriver Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Af Henrik Stubkjær
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Erhvervslivet kan være med til at skabe vækst i udviklingslandene, men projekter finansieret af dansk udviklingsmidler skal primært måles på, om de bekæmper fattigdom.

Dansk udviklingsbistand skal bekæmpe fattigdom. Det må og skal være de helt centrale mål. Der er flere måder at nå de mål på, og Folkekirkens Nødhjælp mener, at involvering af erhvervslivet skal være et af de centrale redskaber.

Bliver et samarbejde mellem organisationer og erhvervsliv skruet sammen på den rigtige måde, tror vi på, at det kan komme både dansk erhvervsliv og de fattige lande til gode. Derfor er koblingen mellem handel og udvikling også relevant.

Det er dog vigtigt, at der bliver tale om et regulært samarbejde og ikke en konkurrence, hvor organisationer og private virksomheder tvinges i udbud imod hinanden om opgaverne i udviklingslandene.

Det er vidt forskellige roller og kompetencer, som erhvervslivet og udviklingsorganisationerne har, og vi kan få glæde af hinandens styrker ved at arbejde sammen.

Virksomhedernes ansvar 
Hos Folkekirkens Nødhjælp har vi mange års erfaring med at arbejde med og for verdens fattigste. Erhvervslivet har erfaring med at skabe vækst og arbejdspladser. Sammen kan vi skabe en moderne udviklingshjælp, der sikrer bæredygtig vækst og ansvarlige investeringer.

Danske virksomheder er i stigende grad interesserede i at lave forretning i udviklingslandene, og de er klar over, at der hviler et ansvar på deres skuldre.

Når erhvervslivet tager sit ansvar om at skabe bæredygtig vækst alvorligt, mener Folkekirkens Nødhjælp, at vi også har en forpligtigelse til at bidrage til at sikre, at væksten for alvor kommer de fattigste til gode.

For at sikre dette er det vigtigt, at erhvervsaktiviteter støttet med udviklingspenge måles og vurderes ligesom al anden udviklingshjælp.

Når der skal gives penge fra ulandsmidlerne til erhvervsfremmende aktiviteter, skal de samme spørgsmål stilles som ellers: Løfter aktiviteterne fattige ud af fattigdom? Gør de det effektivt? Respekterer de menneskerettighederne?

Hvis aktiviteterne lever op til disse krav, kan man se på, om de samtidig bidrager til flere danske arbejdspladser. Det må meget gerne være en positiv afledt effekt, men skal ikke være en forudsætning.

Fokus på fattigdom
Vi tror på vækst, men ikke al vækst har vist sig at løfte de fattigste med op. Og langt fra alle erhvervsinvesteringer med støtte fra Danida har kunnet dokumentere forandringer for verdens fattigste.

Sager som GGGI har vist, at der er behov for at skærpe fokus på fattigdom og menneskerettigheder, når handel og udvikling sammentænkes. Vi skal tænke de fattigste med i væksten og respektere deres rettigheder ved at inddrage dem i beslutningsprocessen.

Både organisationerne, erhvervslivet og Danida må lægge sig i selen for at dokumentere, når koblingen mellem erhvervsliv og udvikling lykkes godt, og vi skal også være åbne om, når det ikke gør.

Dansk udviklingshjælp er noget af det mest effektive i verden, og det skyldes blandt andet, at vi konstant dokumenterer og evaluerer, om arbejdet virker.

Det samme skal gøres på erhvervsområdet, så vi kan lave mere af det, der gør en forskel for verdens fattigste.

Forrige artikel Fører Danmark den rigtige asylpolitik? Fører Danmark den rigtige asylpolitik? Næste artikel WWF: Behov for nyt vækstbegreb