Facebook mod fattigdom?

Af Trine Pertou Mach
Forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard tog forleden sin facebookprofil i brug for at kommentere på Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne mod madbenzin – biobrændstof produceret på fødevarer. "Selvfølgelig skal fødevarerne ikke i tanken", skrev han. Det er vi glade for. Men der skal mere end likes og gode opdateringer på Facebook til at dæmme op for det nuværende og problematiske forbrug af biobrændstof produceret på fødevarer.

Brugen af madbenzin udløber af berettigede politiske ambitioner om at finde alternativer til fossile brændstoffer som et af svarene på de alvorlige klimaudfordringer, verden står over for. Men denne umiddelbare grønne dagsorden er slet ikke så socialt bæredygtig.

Biobrændstof presser priserne i vejret
Som udviklingsorganisation er vi særligt optagede af den konsekvens, det har for mennesker i udviklingslandene. Dansk og europæisk politik har givet lokale og udenlandske investorer incitament til at opkøbe jord til brug for biobrændstofproduktion. Det medfører konflikter om, hvem der ejer og har ret til jorden. Omfanget af handel med jord er vokset eksplosivt, og i mange tilfælde foregår handlerne hen over hovedet på fattige og uden tilstrækkeligt hensyntagen til deres rettigheder.

Samtidigt presser førstegenerationsbiobrændstofproduktionen prisen på fødevarer i vejret til skade for verdens fattigste – en anke mod biobrændstofproduktion i udviklingslandene, som også understreges af Verdensbanken og OECD.

Med et årligt forbrug af biobrændstof baseret på fødevarer, der kunne have brødfødt omkring 1,5 million mennesker, hvis det havde været anvendt som mad, har vi i Danmark også et medansvar for at gøre noget.

Den nuværende energipolitik i Danmark og EU er med til at øge presset på jorden og risikoen for jordtyveri i fattige lande. Derfor har danske politikere et medansvar for at finde vedvarende energikilder, der sikrer energi til Europa og Danmark på oprigtigt bæredygtige vilkår og uden negative sociale konsekvenser for de fattigste.

Det synspunkt har vi ved flere lejligheder fremlagt for energi- og klimaminister Martin Lidegaard. Gennem de sidste måneder har vi med cykelkampagnen Tour de Future engageret tusinder danskere over hele landet. Sammen med os har de trådt i pedalerne for at protestere over, at man ved at anvende biobrændstof produceret på fødevarer fører en politik, som går ud over andre.

Samtidig med det folkelige engagement og intensiveret debat om madbenzin i medierne, ser vi nu også politikerne komme på banen, både i Danmark og i EU.

Politikerne bør gribe muligheden
Vi har dialog med medlemmer af EU's udvalg for Udviklingsarbejde og en række parlamentarikere i Bruxelles og folketingspolitikere herhjemme.

Martin Lidegaard har lyttet til vores synspunkter og ja, kommenteret på facebook. Han har lovet at presse på, for at påvirke den nuværende revision af biobrændstofpolitikken i EU, så den i højere grad begrænser forbruget af biobrændstoffer baseret på fødevarer. Baggrunden er, at efter tre års intensiv kampagne fra vores internationale ActionAid-kolleger har klimakommissær Connie Hedegaard sidste efterår sat gang i en proces, der reviderer EU's biobrændstofpolitik, så den mindsker den politisk skabte efterspørgsel på madbenzin. Det er vi glade for.

Det betyder, at danske politikere på Christianborg og i Europaparlamentet bør gribe muligheden og vigtigheden af at sætte madbenzin på dagsordnen.

Med sit udsagn på Facebook, om at der selvfølgelig ikke skal fødevarer i benzinen, afspejler Martin Lidegaard sin forståelse for problemstillingen. Det er måske et opgør med Danmarks eksisterende biobrændstofpolitik. Vi håber, at ministeren vil holde fast i sit globale, sociale engagement og være med til at skabe en reelt bæredygtig politik, der ikke har negative sociale konsekvenser for verdens fattigste.

Det burde være selvfølgeligt, at man ikke skal prioritere landbrugsjord for at dyrke "mad" til biler, når mennesker sulter. Der skal politisk handling til.

debat@altinget.dk