EU-kritik af Rusland tager til

RUSLAND: EU-ministre forsøgte mandag at tale et alvorsord med den russiske udenrigsminister oven på de sidste par måneders pres på østeuropæiske stater, der gerne vil tættere på EU.

BRUXELLES: En "åbenhjertig" snak. Sådan beskrev Danmarks nye udenrigsminister, Holger K. Nielsen (SF), et møde mellem EU-ministrene og den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i Bruxelles mandag.

Dermed demonstrerer han, at han hurtigt har lært de diplomatiske vendinger, der hører med til det nye job. For ifølge flere kilder i Bruxelles var der endog meget kold luft mellem russeren og europæerne.

Mødet kommer oven på et stærkt russisk pres på Ukraine og flere andre af EU's østlige naboer for at få dem talt fra at indgå aftaler om omfattende politisk og økonomisk samarbejde med EU.

Trusler og propaganda
Det gælder ikke mindst smertensbarnet Ukraine, der sprang fra at underskrive en færdigforhandlet aftale med EU-landene få dage før et planlagt topmøde.

"Russerne har lanceret en omfattende propagandakampagne mod aftalen baseret på misinformation og nogle gange endda direkte løgne. Det har selvfølgelig haft indflydelse, og de har også iværksat betydelige handelshindringer," sagde den britiske udenrigsminister, William Hague, i går.

"Ukraine skal have ret til at tage sine egne demokratiske beslutninger uden pres eller trusler. Det var det klare budskab fra EU's udenrigsministre," understregede hans svenske kollega, Carl Bildt.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, afviste i går, at Rusland skulle have vredet armen om på Ukraine.

"Vi har ikke afpresset nogen," sagde Lavrov ifølge nyhedsbureaet Ria Novosty.

"Vi var enige om, at alle skal respektere andre landes suverænitet. Det gælder også Ukraine," sagde han.

EU's udenrigschef, Catherine Ashton, påpeger dog, at hun i sine kontakter hos de ukrainske myndigheder har hørt dybe bekymringer over blandt andet handelssanktioner fra russerne og frygt for stigende energipriser, i og med Rusland sidder på håndtaget til den ukrainske gasforsyning.

Svær balancegang
Inden for EU-kredsen har der været visse problemer med at finde fælles fodslag over for russerne, hvor nogle lande vil sætte hårdt mod hårdt, mens andre ikke har lyst til at tirre bjørnen i øst.

"Vi skal finde en balancegang mellem på den ene side at høre på befolkningen i Kiev og samtidig bevare et fornuftigt forhold til Rusland," sagde Jean Asselborn, Luxembourgs udenrigsminister

Dertil kommer, at Ukraine er, med udenrigsminister Holger K. Nielsens ord, "en mildt sagt vanskelig størrelse". Den ukrainske regering beskyldes for at have spillet et dobbeltspil for at se, hvilke af de to store naboer, der ville tilbyde den mest for at vende sig deres vej. Folkelige protester mod aflysningen af samarbejdsaftalen med EU er blevet mødt med vold og arrestationer.

Den danske udenrigsminister understreger dog , at budskabet fra EU til Ukraine er, at tilbuddet stadig står ved magt. Ikke mindst i lyset af de folkelige protester mod regeringen og for større tilknytning til EU.

"Vi skal holde døren åben og sørge for, at forholdet ikke fryser til," sagde Holger K. Nielsen.

"Det perspektiv skal den ukrainske befolkning have," understregede ministeren.

Forrige artikel GGGI-redegørelse: Tre embedsmænd skal forhøres GGGI-redegørelse: Tre embedsmænd skal forhøres Næste artikel Danskerne siger nej til ambassadelukninger Danskerne siger nej til ambassadelukninger