Etisk Udvalg i DBU henter nye medlemmer

Tre nye medlemmer fra vidt forskellige sektorer kan sætte sig i udvalgslokalet, når DBU's Etisk Udvalg mødes til september.

Når Etisk Udvalg i DBU træffes næste gang, bliver det med tre nye medlemmer ombord.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

De nye ansigter tæller formanden i FC Horsens, Christina Antonsen, Fannie Agerschou-Madsen, der er ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), samt Andreas Gylling Æbelø, som er ledelsesrådgiver og foredragsholder med stor viden om ledelse, diversitet og Good Governance.

"Moderne fodbold får flere og flere etiske dilemmaer, som også rammer DBU og dansk fodbold. Vi er glade for, at vi fortsat kan have et stærkt Etisk Udvalg til at rådgive DBU i disse sager, og nu med tre nye medlemmer med stærk indsigt i blandt andet fodboldklubbers daglige virke, udenrigspolitiske forhold og diversitet," siger formand for Etisk Udvalg Jonas Keiding Lindholm, der også er medlem af DBU's Governance-og Udviklingskomite.

Etisk Udvalgs primære opgave er at rådgive DBU's Governance- og Udviklingskomite i fodboldetiske spørgsmål. Derudover er de sparringspartner for DBU's administration ved etiske dilemmaer.

Udvalget mødes som udgangspunkt fire gange årligt. Mandatperioden løber fra 1. juli 2024 - 30. juni 2026.

Medlemmerne af Etisk Udvalg er nu:

  • Jonas Keiding Lindholm, udvalgsformand, Impact Director ved Mandag Morgen
  • Natasha Al-Hariri, udvalgsnæstformand, projektchef i Trygfonden
  • Jonas Christoffersen, advokat, fhv. direktør for Institut for Menneskerettigheder
  • Christine Buhl Andersen, forperson i Ny Carlsbergfondet 
  • Susanne Juhl, forperson og bestyrelsesmedlem i blandt andet Hofor
  • Dorte Nørregaard, direktør for Videnscenter om Handicap 
  • Oscar Rothstein, idéhistoriker og journalist
  • Christina Antonsen, konsulent i ledelses- og organisationsudvikling, formand i FC Horsens
  • Fannie Agerschou-Madsen, PhD-studerende, Dansk Institut for Internationale Studier
  • Andreas Gylling Æbelø, ledelsesrådgiver og foredragsholder
Forrige artikel Efter Stine Bosses exit: PlanBørnefonden udpeger nyt formandskab Efter Stine Bosses exit: PlanBørnefonden udpeger nyt formandskab Næste artikel Nekrolog: Smukke Kjeld - Ankers højrehånd - ville hellere være styrmand end formand Nekrolog: Smukke Kjeld - Ankers højrehånd - ville hellere være styrmand end formand