Et Syrien efter Assad kræver religiøs dialog

DEBAT: I Syrien bygger dialog mellem kristne og muslimer bro til en fremtid efter Assad. Med Det Arabiske Initiativ i ryggen baner religiøse aktører vej for et samfund baseret på fred og rettigheder, skriver Jens Juul Petersen fra Danmission.

Af Jens Juul Petersen
Programkoordinator for dialogarbejde i Mellemøsten, Danmission

Udenrigsministeriet har gennem Det Arabiske Initiativ bevilget 6,5 millioner kroner til Danmissions dialogarbejde i Mellemøsten. Pengene skal blandt andet bruges i det borgerkrigshærgede Syrien, hvor adskillelsen og hadet mellem politiske og religiøse grupper vokser, hvilket senest er kommet til udtryk med kidnapningen af to biskopper, ødelæggelse af moskéer og kirker og adskillige andre religiøst motiverede angreb i den blodige konflikt.

Fredelige aktiviterer midt i kaos
Syrien er i kaos, og det er livsvigtigt, at vi støtter de kræfter, som kan være med til både at dæmpe aggressiviteten her og nu og genopbygge samfundet. Takket være Det Arabiske Initiativ har Danmission fået mulighed for at støtte det vigtige dialogarbejde sideløbende med den nødhjælp, organisationen giver til internt fordrevne i Syrien.

Danmission skal bl.a. bruge en del af bevillingen på at lære lokale religiøse ledere og nye aktivistnetværk, der er engageret i nødhjælpen, hvordan de samarbejder og konkret kan skabe fælles initiativer, som fremmer dialog og opbygning af lokalsamfund i Syrien. Vore aktiviteter skal være medvirkende til at neddrosle konflikterne og styrke relationerne de religiøse aktører imellem.

Dialog mellem kristne og muslimer - også for fremtidens skyld 
Det er helt afgørende, at både kristne og muslimer beholder troen på, at de i fællesskab kan finde løsninger på lokale problemer og erkender, at et Syrien med plads til diversitet ikke kun bliver en realitet gennem storpolitiske forhandlinger.

Dialogarbejde handler også om at ruste det syriske folk til det forestående arbejde med at skabe et nyt Syrien. For når krigshandlinger engang, forhåbentligt snart, bliver fortid, skal parterne til forhandlingsbordet for at definere et 'post-Assad'-Syrien med plads til alle, hvor religionsfrihed, minoritetsrettigheder, ytringsfrihed og menneskerettigheder prioriteres.

Rettigheder må gå på tværs af religiøse, sociale og politiske tilhørsforhold, og her venter en kulturel læring og stor omvæltning for et syrisk folk, der har levet i Assad-familiens jerngreb i 40 år. Friheden til at ytre og organisere sig har været meget begrænset, og kirker og moskéer har været nogle af de få tilladte civilsamfundsstrukturer.

Af den grund er de religiøse strukturer i dag meget velorganiserede, og derfor giver det god mening at inddrage disse, når man skal arbejde med dialog, konfliktløsning og genopbygning af samfundet. I Danmission er vi glade for, at Udenrigsministeriet deler denne opfattelse og anerkender, at trossamfund og trosbaserede aktører kan være en del af løsningen i Syrien.

Unge i Syrien går dialogens vej
Inden for de seneste to måneder har Danmission i samarbejde med lokale kristne og muslimske partnere formået at samle unge syrere med vidt forskellige baggrunde til seminarer og workshops om dialog og konfliktløsning.

At kunne bringe personer, der betragter sig som neutrale, sammen med oppositionsfolk og tilhængere af regimet vidner om, at der stadig findes syrere, som vil gå imod had, fordomme og krig. Disse unge vil dialogen, og de tager afstand fra den vold, der præger det syriske samfund.

Nu er det deres opgave som forandringsagenter og fredsstiftere at starte fælles aktiviteter, der redder dialogen, fremmer mangfoldigheden og genopbygger samfundet. Det er en stor udfordring, og der er lang vej endnu, men blandt de unge ildsjæle er der i hvert fald et håb om en bedre fremtid og om et land, hvor der er plads til alle - uanset baggrund.

Forrige artikel Hvilken vej blæser vinden for Det Arabiske Initiativ? Hvilken vej blæser vinden for Det Arabiske Initiativ? Næste artikel Demokrati og ligestilling går ikke hånd i hånd