EL: Ministeren skal støtte kampen mod ulighed

DEBAT: En lighedsgaranti er blevet en del af FN's bæredygtighedsmål, og det er rigtigt godt, mener udviklingsordfører Christian Juhl (EL). Desværre mangler udviklingsminister Mogens Jensen (S) endnu klart at støtte op om tiltaget, og det er ikke godt nok, lyder Enhedslistens kritik.

Af Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

I sidste uge deltog jeg i en god og frugtbar debat med mine kollegaer i folketinget, om hvordan vi får gjort de nye bæredygtighedsmål til virkelighed. I tråd med mit sidste indlæg her på Altinget slog jeg på, at en hovedopgave er at fokusere på kampen mod den globale ulighed.

Gode nyheder, men...
Siden mit indlæg er der kommet den glædelige nyhed frem, at det, Red Barnet har kaldt en ”lighedsgaranti”, er skrevet ind i erklæringen om bæredygtighedsmålene. Med det klargør man, at ingen af de nye mål er opnået, hvis ikke de er opfyldt for alle økonomiske og sociale grupper – altså, kort og godt, at vi kan glemme alle de gode hensigter og ideer, hvis ikke vi gør op med den tiltagende globale ulighed.

Når det nu eksplicit er skrevet ind i erklæringen, havde jeg naturligvis forventet, at handels- og udviklingsministeren, Mogens Jensen, ville betone dette aspekt i sine indlæg under mødet – som hans socialdemokratiske kollega og navnebror Mogens Lykketoft i øvrigt gjorde på fremragende vis i sit. Men desværre nej.

En klar udmelding fra ministeren om at ville gå til kamp mod ulighed, eksempelvis ved at Danmark går i fronten for lighedsgarantien, ville ellers falde på et tørt sted. Trods den tiltagende debat herhjemme og internationalt om den globale ulighed og de multinationales rolle i at fremme den, glimrer ministeren ved sit fravær. I stedet bliver vi spist af med, at hele ministerens ressortområde jo skam handler om ”udvikling”, så vi kan bare tage det roligt.

”Bæredygtig udvikling”
Men det er simpelthen ikke godt nok. Uden håndfaste tiltag er jeg bange for, at ministeren, grundet sammenblanding med handelskasketten, vil fortsætte med at prioritere erhvervslivets profitinteresser tungere end kampen for reel udvikling, herunder et opgør med ulighed og alle de aktører, institutioner og strukturer, der fremmer den.

For selv om erhvervslivet og ministeren jo jævnligt hævder, at kasketterne ikke står i modsætning, og at vi alle er venner i arbejdet for ”bæredygtig udvikling”, ser virkeligheden desværre noget anderledes ud. Eksempelvis har Danwatch for nyligt afsløret, hvordan den internationale såsæds- og pesticidgigant Syngenta systematisk har udplyndret i forvejen fattige indiske bønder – og det er jo langt fra det første eksempel på en sådan praksis. For marginaliserede befolkningsgrupper rundt omkring i verden, der mærker erhvervslivets plyndring på egen krop, er flosklerne om ”bæredygtig udvikling” ikke meget værd.

De har brug for utvetydig støtte i kampen mod systematisk udplyndring, der forværrer den bekymrende glidebane mod øget global ulighed. Her skal Danmark gå forrest i kampen ved hver enkelt mulighed – store som små. Og den kamp må starte med ministerens anerkendelse af, at den er værd at kæmpe – uanset om man træder nogen over tæerne på vejen.

Forrige artikel Advokat: Bør vi skamme os over den nye udlændingelovgivning? Advokat: Bør vi skamme os over den nye udlændingelovgivning? Næste artikel DUF: Foreningslivet skal sikre FN’s nye bæredygtighedsmål DUF: Foreningslivet skal sikre FN’s nye bæredygtighedsmål