Ekspert: Drop støtte til egyptisk stat
RETTIGHEDER: Efter en dødsdom mod 529 tilhængere af Det Muslimske Broderskab vil EL og V droppe støtten til den egyptiske stat. Danmark bør ændre strategi og indse, at Egypten er en autoritær stat, mener ekspert.
Danmark bør droppe støtten den egyptiske stat. Og det burde man allerede have gjort efter militærkuppet i Egypten tilbage i juli 2013.
Det mener Egypten-ekspert og DIIS-forsker Rasmus Boserup, der også er tidligere direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut.
"Vi har at gøre med en stat, der konsoliderer sin magt med politistatsmetoder og bryder de fleste menneskerettigheder på et helt basalt plan. Derfor skal vi ikke give bistand gennem staten," lyder det.
Den politiske debat om støtten til Egypten blussede op igen, da 529 tilhængere af Det Muslimske Broderskab mandag den 24. marts blev dømt til døden i én retssag, der strakte sig over ca. halvanden dag.
Processen og dommen i forbindelse med retssagen har ifølge Rasmus Boserup "intet at gøre med en retsstat" og viser, at domstolene i Egypten er blevet mere politiseret.
Retssagen har vagt opsigt verden rundt. USA truer med, at det kan få konsekvenser for en hjælpepakke til Egypten. Og i Danmark har den fået Enhedslisten til at foreslå at droppe dansk støtte på 30 millioner kroner, der går gennem den egyptiske stat.
"Retssagen minder om en skinretssag, hvor det er landets generaler og ikke en dommer, der sidder for bordenden. Jeg håber, at den danske regering vil reagere. Ligesom man gjorde med anti-homoloven i Uganda, " siger partiets menneskerettighedsordfører, Nikolaj Villumsen.
Han vil tage sagen op i Udenrigspolitisk Nævn. Også Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, er klar til at kigge på støtten:
"Når udviklingen går i den gale retning for frihedsrettighederne, må vi se på, hvilke alternativer vi kan finde i civilsamfundet, så vi ikke understøtter en regering, der bevæger sig i den gale retning," lyder det i en skriftlig kommentar.
Langt fra det arabiske forår
Rasmus Boserup mener, at udviklingen i Egypten er løbet fra de danske beslutninger om at gå mere i retning af bistand i forbindelse med det såkaldte arabiske forår, der i Egypten kulminerede med afsættelse af præsident Hosni Mubarak 11. februar 2011.
"Der sker en gradvis lukning af de demokratiske muligheder i Egypten, og derfor skal Danmark genoverveje sin politik i forhold til ikke kun Egypten, men hele Mellemøsten. Det er ikke længere et blomstrende demokrati, som man håbede i kølvandet på det arabiske forår," siger han og fortsætter:
"Det er en autoritær stat. Derfor er bistandsredskaber irrelevante nu. Selvom det er få penge i det store billede, bør man gøre det af principielle årsager, så vi kan holde vores sti ren og ikke fremstå som en eller anden flagrende bistandsaktør, som ikke forstår, forholdene er ændret. Vi skal kalde en spade for en spade."
Han mener, at det er svært for Danmark at få "stor effekt" ved at gå enegang. Derfor bør Danmark gå gennem multilaterale fora som EU - især fordi der er langt større donorer i Egypten end Danmark - som f.eks. Kuwait, Emiraterne og Saudi Arabien, der har lagt 12 milliarder dollars i den egyptiske statskasse.
Minister venter på EU
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) mener ikke, at Danmark skal gå enegang i forhold til Egypten. I stedet vil han "i tæt fælleskab med EU nøje overveje, hvilken reaktion der kan blive tale om i det videre forløb".
Også SF's udviklingsordfører, Trine Pertou Mach, foretrækker at gå igennem EU - det vil ifølge hende have større signalværdi.
Danmark har to programmer med direkte samarbejde med den egyptiske regering og offentlige institutioner. Det ene projekt står ILO - International Labour Organization under FN - for, mens det andet administreres af Verdensbanken.
Alt i alt er der tale om bistand for knap 30 millioner kroner, som dels går til at finansiere små virksomheder, skabe arbejdspladser i lavindkomstområder og job til Egyptens mange unge.
Fejl at genoptage støtte
Støtten til disse to projekter blev ellers lagt på køl i august 2013 af tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R), da et sammenstød mellem demonstranter og militæret kostede over 50 mennesker livet i Egyptens hovedstad, Kairo.
Mogens Jensen åbnede igen for støtten 14. februar 2014.
»Den aktuelle udvikling er ikke rosenrød, men med vedtagelsen af den nye forfatning følger Egypten sin egen køreplan for overgangen til et civilt og demokratisk styre. Snart skal der afholdes præsidentvalg og siden parlamentsvalg. Den proces støtter vi op om,« sagde Mogens Jensen blandt andet til Berlingske.
Men Rasmus Boserup kalder det en "deciideret fejl" at genoptage - "der er intet, der peger på en demokratisk optøning af statsapparatet," lyder det.
Han vil dog fastholde den danske støtte til civilsamfundet i landet.
"Vi har kun dårlige erfaringer med at stoppe al dialog, og derfor skal vi opretholde den kritiske dialog - ligesom da vi oprettede det arabiske initiativ. Vi vil gerne støtte de initiativer og organisationer, der giver mening for os. Men vi skal slå fast, at vi ser forskelligt, hvad good goverance er," siger han og fortsætter:
"I stedet skal vi finde et kompromis i midten, så vi får lov til arbejde og uden at sælge ud. Det er meget mere kompliceret end at poste penge i staten. Det handler om at styrke organisationer, der i løbet af 10-15 år kan manifestere sig."
Udenrigspolitisk Nævn mødes igen torsdag den 27. marts.
Ulige vækst hæmmer udvikling i Mozambique
