Henriette LaursenGeneralsekretær, Dansk Ungdoms Fællesråd, fhv. direktør, AIDS-Fondet
DEBAT: Hvis FN’s nye udviklingsmål skal blive et vendepunkt for verdens udvikling, skal unge inddrages som en central målgruppe og en aktiv medspiller i implementeringen. Det skriver DUFs generalsekretær, Henriette Laursen.
Af Henriette Laursen Generalsekretær i DUF
Til FN’s generalforsamling i september skal verdens lande vedtage nye bæredygtighedsmål, som skal sætte præcise og målbare rammer for en bæredygtig fremtid – ikke mindst for børn og unge, som udgør mere end halvdelen af verdens befolkning.
Det er en grundlæggende rettighed, at unge skal have mulighed for at deltage i globale udviklingsprocesser, og det understøttes af et demografisk rationale: Det store flertal af verdens børn og unge bor i udviklingslande, og de er ofte de største ofre for fattigdom og manglende udvikling.
Når vi drøfter de globale bæredygtighedsmål, er det derfor nødvendigt at anerkende, at unge både skal spille en central rolle i formuleringen af målene og være bærende drivkraft, når målene bliver realiseret.
En vigtig og værdifuld investering I DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd - mener vi, at arbejdet med at styrke unges deltagelse og indflydelse i internationale udviklingsprocesser er en vigtig og værdifuld investering, som er nødvendig, hvis den yngre generation skal gøre de kommende bæredygtighedsmål til virkelighed. For som det ser ud nu, så er det demokratiske rum for unge i mange lande enten snævert eller ikke-eksisterende.
Heldigvis både vil og kan unge med den rette støtte agere som forandringsagenter i deres egne samfund. Det ser vi i DUF - både hjemme i Danmark, når DUFs 71 medlemsorganisationer arbejder for at engagere unge i foreningslivet og demokratiet, og når unge i internationale partnerskaber med ligesindede ungdomsorganisationer skaber aktiv ungedeltagelse i udviklingsprocesser.
Eksempelvis er unge fra ugandiske Cerebral Palsy Youth, i partnerskab med Spastikerforeningens Ungdom, blevet mobiliseret til at tale deres egen sag og har bidraget til, at spastisk lammelse er blevet anerkendt som handicap på ministerielt niveau. Et flot resultat og et eksempel på, at unge er handlekraftige og tager ansvar, når de i fællesskaber får mulighed for at sætte deres egen udviklingsdagsorden og give bud på løsninger.
Unge er nøglen I de oprindelige udviklingsmål fra 2000 bliver unge kun eksplicit nævnt én eneste gang, men forståelsen af unges centrale rolle i udvikling er heldigvis forøget siden da. I FN’s generalsekretær, Ban Ki-moons, oplæg til 17 nye bæredygtighedsmål understreger han, at unge er nøglen til en bæredygtig udvikling, og at intet samfund kan opnå sit fulde potentiale, hvis unge er udelukkede fra at deltage i og at bidrage til udviklingen.
Det er en positiv udvikling, at FN fremhæver ungdommen som en nøglespiller for en bæredygtig fremtid. Men det er afgørende at gøre en indsats for, at dette fokus ikke ender som luftige ord, men at unge bliver skrevet ind som eksplicit målgruppe for udviklingsindsatserne. Det er en afgørende forudsætning for, at der kommer inkluderende indsatser for unge på udviklingsdagsordenen i de enkelte lande, når målene skal løftes fra papir til virkelighed.
Seriøse medspillere I FN’s proces med at udlede de vigtigste prioriteter for verdenssamfundet har unge over hele verden vist sig som seriøse medspillere, der både kan og vil bidrage. Dette ses for eksempel i den globale MyWorld-spørgeskemaundersøgelse, hvor hele 78 procent af de syv millioner besvarelser stammer fra unge under 30 år. Også i Danmark har unge spillet en aktiv rolle i at debattere post-2015-målene, for eksempel gennem netværket ”Ung i verden”, som flere af DUF's medlemsorganisationer er engagerede i.
I den videre proces er det vigtigt, at ungedeltagelsen gøres til norm, når bæredygtighedsmålene skal defineres og implementeres på nationalt og globalt plan. Hvis det internationale samfund skal løse de mest presserende globale udfordringer, skal unge gøres til hovedaktører i alle faser, der vedrører dem og deres fremtid.
Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til tyson@altinget.dk.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen splitter ansvaret for udviklingssamarbejde og humanitær bistand op på to forskellige kommissærposter og vælger en belgisk journalist til nydesignet kommissærpost for krisestyring, humanitær bistand og ligestilling.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.
Selvom den nye fond til dækning af tab og skader forårsaget af klimaforandringer omtales som et af de vigtigste resultater af de seneste års dansk klimadiplomati, afviser klimaminister Lars Aagaard (M) at skyde flere penge i fonden.
Debatten om, hvad de folkevalgte stiller op over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols aktivistiske fortolkninger, er vigtig. Men forhenværende ambassadør Claus von Barnekows indlæg i Altinget består af tomme anklager, der ikke holder vand juridisk, skriver professor i formueret Mads Bryde Andersen.
Hamas og Israels regering tror begge, de kan vinde over den anden. Men det er en vildfarelse, der er skabt gennem en fortælling om krigen, som hele verdensoffentligheden har bidraget til, skriver Sune Haugbølle.
Danmarks næste EU-kommissær bliver beskrevet som en sublim netværker, lidt af en linselus og en arbejdshest, der har levet og åndet politik de seneste årtier. Det er træk, der kan komme Dan Jørgensen til gode i Bruxelles, melder dem, der kender ham.
Ordførerne til højre for midten er splittede i deres holdninger til, om man bør samarbejde med organisationer, der står i opposition til regeringens politik.
Selvom Jordans konge kontrollerer landets lovproces, kan valget 10. september i bedste fald være med til at modne det politiske system. Derfor bør Danmark støtte styret i at sikre demokratiske reformer og løsne grebet om befolkningen, skriver Frederik Johannisson.
Bevæbnet med en Harry Potter-tryllestav, løftede han dansk klimapolitik op i en ny vægtklasse. Nu vinker Dan Jørgensen farvel til Danmark og en grøn dagsorden, der har fået et nyt motto: Implementering, implementering, implementering.
Regeringen vil skrue op for handel med udviklingslandene som led i Afrika-strategien, men på forslaget til næste års finanslov er bevillingen til Danmarks eneste organisation med ekspertise i ansvarlig handel med udviklingslandene som kerneområde blevet skåret væk.
