DI: Lad virksomhederne gøre arbejdet

Af Marie Gad
Chefkonsulent hos Dansk Industri

Om en måneds tid vedtager verdens ledere de nye globale bæredygtighedsmål (SDG’erne). Det er tydeligt, at mange af de opgaver, der ligger i at nå SDG’erne, kan varetages af virksomhederne. Men det kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Så længe vi ikke ændrer ved status quo, vil der blive investeret langt mere i at udvikle en kur mod mandlig skaldethed end en kur mod malaria, som Bill Gates har påpeget i en mindeværdig tale.

Derfor handler det om at skabe incitamenter for, at virksomheder ser en forretning i at løse de globale udfordringer. Vi må se i øjnene, at det ikke er nemt at tjene penge på verdens fattige og deres behov – sandheden er, at kun få er lykkedes med det på en måde, der er bæredygtig både kommercielt, socialt og miljømæssigt på den lange bane. Men viljen er der, og der bliver tænkt mange innovative tanker rundt omkring hos de virksomheder, jeg taler med i det daglige.

Nogle tænker over, hvordan de kan bruge deres viden og teknologier til at udvikle varer og serviceydelser målrettet fattige, der møder nogle af deres basale behov. Det kan være adgang til vand, næringsrige fødevarer eller sundhedsydelser. Andre arbejder med at sikre adgang til infrastruktur som energi, finansiering, transport og kommunikation, der kan bane vejen for udvikling. Og mange overvejer, hvordan de kan blive bedre til at inddrage lokal arbejdskraft og lokale virksomheder i deres forsyningskæde og distribution. Nogle arbejder sammen med udviklingsorganisationer, universiteter eller offentlige partnere, mens andre gør det alene.

Bedre vilkår
Men tilbage til ministeren. Der er først og fremmest tre ting, virksomhederne ønsker, at ministeren skal tage fat på:

1. Bekæmp korruption. Det er en dræber af ethvert initiativ, når varer strander i tolden, de nødvendige tilladelser udebliver, eller man ikke kan få papir på sin ejendom, fordi en emsig embedsmand forsøger at supplere sin løn.
2. Skab bedre rammevilkår for erhvervslivet. Ifølge The Economist og Copenhagen Consensus får man ikke mindre end USD 2,011 igen for hver USD 1, der investeres i at bekæmpe handelsrestriktioner (fuld Doha).
3. Adgang til innovative finansieringsinstrumenter. Virksomheder er vant til at arbejde med mange forskellige finansieringsinstrumenter. Men når de samarbejder med Danida, er der kun gavebistand på bordet. Det kan selvfølgelig være fint nok at få gratis penge, men det er ikke altid det, som virksomhederne leder efter. Og mon ikke pengene kunne bruges mere effektivt, hvis Danida havde en mulighed for at få et afkast af sin investering?

Lad mig også gøre det klart, at det ikke er alle udviklingsbehov, der kan omdannes til forretningsmuligheder og løses af virksomheder. Men netop derfor er det så vigtigt, at bistandsmidlerne bruges allermest effektivt, således at der er ressourcer til at hjælpe der, hvor ingen andre kan påtage sig opgaven.

debat@altinget.dk