DI: Erhvervslivet skaber mere udvikling
DEBAT: Sammenhængen mellem handel og udvikling gavner udviklingslandene. Udviklingsbistanden skal nemlig bruges til at skabe gode vilkår for erhvervslivet og bedre arbejdsvilkår. Det mener Marie Gad, chefkonsulent hos Dansk Industri.
Af Marie Gad
Chefkonsulent hos Dansk Industri
350.000 arbejdspladser.
Det er danske virksomheders bidrag til jobskabelse i udviklingslande i samarbejde med IFU. 350.000 mennesker har fået mulighed for at forsørge deres familie. De får en ordentlig løn og har ordentlige arbejdsforhold. De arbejder på fabrikker og kontorer, hvor sikkerheden er i orden. De er tjenere, maskinarbejdere og rengøringspersonale. Og de er fabrikschefer, hotel managers og regnskabschefer.
Dertil kommer en masse andre udviklingseffekter – og selvfølgelig alle de danske virksomhedsaktiviteter i udviklingslande, hvor IFU ikke har været involveret.
Vi er kommet langt
I år gør vi status på 2015-målene. Og det viser sig heldigvis, at vi er kommet langt. Det er faktisk lykkedes at halvere ekstrem fattigdom i verden. Men vi må også se i øjnene, at det ikke er bistanden og donorerne, der kan tage hovedparten af ansvaret for det gode og flotte resultat. Det er lande som Kina, der har fokuseret målrettet på at tiltrække investeringer, skabe økonomisk vækst og arbejdspladser, som har formået at give millioner af mennesker muligheden for at løfte sig selv ud af ekstrem fattigdom.
Dermed ikke sagt, at Danida og andre donorer bare skal lade udviklingslandene sejle i deres egen sø. Nej, vi skal netop bruge bistanden til at sikre, at der bliver skabt de rette rammevilkår for, at erhvervslivet kan blomstre og skabe jobs. Vi skal bruge bistanden til at tiltrække de gode og bæredygtige arbejdspladser til de lande, der har mest brug for dem. Og vi skal bruge bistanden til at sikre kvaliteten af de arbejdspladser, der skabes.
Rammevilkårene er det allervigtigste. Et blik på Verdensbankens Doing Business Index fortæller os, at der er en sammenhæng mellem fattigdom og dårlige rammevilkår for erhvervslivet. I de fleste fattige udviklingslande er det faktisk så dyrt, besværligt og risikabelt at drive forretning, at det er et mirakel, at der overhovedet er nogen, der lykkes med det. Spørg bare iværksætteren i Eritrea, der skal bruge 84 dage på at etablere sin virksomhed.
Bayern frem for Burkina Faso
Dernæst er der spørgsmålet om kvaliteten af arbejdspladser. Får man en løn, der er til at leve af, er sikkerheden i orden etc. Den slags har danske virksomheder stort fokus på. Men netop fordi det er så dyrt og risikabelt at gøre forretning i de fattigste lande, falder de danske virksomheders blik ofte på Bayern frem for Burkina Faso.
Ofte ender de fattigste lande derfor med de mindst bæredygtige investeringer, der muligvis skaber vækst, men ikke mange jobs – og endnu færre gode jobs. Det kan Danida gøre noget ved gennem samarbejdet med danske virksomheder.
Og sidst men ikke mindst skal vi selvfølgelig bruge bistanden til at sikre, at de indkomster, der skabes, når erhvervslivet blomstrer, kommer hele samfundet til gode. Det skal Danida gøre ved at hjælpe udviklingslandene med at få styr på deres skattesystemer. Der skal være ordentlige regler, og korruptionen skal bekæmpes.
De nye globale bæredygtighedsmål anerkender erhvervssektorens rolle i udvikling. Det skal vi selvfølgelig også fra dansk side. Derfor skal Danida ikke bare fortsætte fokus på koblingen mellem handel og udvikling. Danida skal gøre endnu mere for at skabe udvikling sammen med erhvervslivet, og øge bistanden til udvikling af de produktive sektorer.
MS: EU og USA skaber urimelige vilkår
L&F: Klimavenligt landbrug kan afhjælpe flygtningekrise
