DF og Aids-Fondet: Danmark skal skrue op for støtten til aids-behandling

DEBAT: Danmark skal trykke på speederen og give flere midler til den daglige, livreddende behandling af aids-ramte, særligt i Afrika syd for Sahara og i Østeuropa. Hvis ikke Danmark gør det rigtige, er det svært at se, hvem der så skulle, skriver DF og Aids-Fondet.

Af Claus Kvist Hansen og Andreas Gylling Æbelø
Hhv. udviklingsordfører i Dansk Folkeparti og direktør i Aids-Fondet

Kan du huske, hvordan døden viste sit ansigt i aids-patienterne i 1980’erne og 1990’erne?

Måske kan du huske billeder af hud, der var trukket alt for stramt om et alt for ungt menneskes kranie. Skulderblade som vinger og munden som et hul, der gispede efter livet.

Måske kan du huske konkrete eksempler på, hvordan personer med hiv blev behandlet. Måske kan du kun huske det som en fjern drøm.

Udfordringen er, at den drøm stadig er et mareridt for en alt for stor del af verdens befolkning. Aids er ikke farligt i vesten længere.

Epidemien findes stadig
Men hvis vi hæver blikket og kigger på hele kloden, så har sygdommen langt fra sluppet sit tag.

Der er ikke bare utallige gravsteder, som minder om en epidemi, der var engang. Epidemien findes stadig.

Vi ved meget mere i dag end dengang – heldigvis. Vi ved eksempelvis, hvordan man udvikler en behandling, som betyder, at mennesker med hiv kan leve de samme liv som alle andre mennesker.

Vi ved, at hvis alle personer med hiv var i behandling, så kunne vi lukke det her mørke kapitel i vores fælles historie.

Men den viden er ikke tilstrækkelig i praksis. En epidemi er en krig på flere fronter. Derfor er det afgørende, at vi har tropper udstationeret flere steder.

Når det er lykkedes Aids-Fondet igennem internationale partnerskaber at udbrede viden og medicin blandt risikogrupper i de områder, der er hårdest ramt, så er det ikke ensbetydende med, at vi kan slække på langsigtede, forskningsbaserede indsatser.

Skam og uvidenhed
Ligesom alle andre epidemier er aids kompleks. Den har vist sig kompleks at få bugt med medicinsk. Men den er også kompleks, fordi den er så tæt forbundet med stigmatisering, med uvidenhed og med skam.

Nogle steder i verden kan alene det at have sin medicin på sig være livsfarligt. Skam og uvidenhed er en integreret del af epidemien – og disse mere irrationelle aspekter gør den særligt potent.

I dag er det HIV Vaccine Awareness Day. Det er en dag, som vi skal bruge til at minde hinanden om, at den eneste måde, en epidemi nogensinde er blevet stoppet, er ved at vaccinere.

Vi er kommet langt i vores kamp mod aids, og tragedien er ikke længere lige foran vores øjne. Men stadig mere tyder på, at hvis vi vil udrydde aids fuldstændigt, så skal vi bruge en vaccine.

Vi er dygtige, og det forpligter
For præcis et år siden annoncerede Udenrigsministeriet, at Danmark kommer til at støtte Det Internationale Aids-Vaccine Initiativ (IAVI) med fem millioner kroner årligt i perioden 2018-2021.

Det placerer Danmark på den rigtige side af historien. Men det er også vigtigt, at Danmark som land holder fast – for hvis vi ikke gør det, så er der en overhængende risiko for, at der er ingen, der gør det.

Danmark er et af de bedste lande i verden til at behandle hiv, og vi er langt fremme, når det kommer til forskning. Og det forpligter at være dygtig.

De danske midler har allerede været med til at sikre, at man i år har kunnet starte kliniske forsøg med to vacciner i USA og i Afrika. Selvom en egentlig vaccine sandsynligvis stadig har lange udsigter, så har Danmark støttet udviklingen gennem 15 år – og det kan vi være stolte af.

Almindelig dødsårsag
Mens vi venter på vaccinen, er det dog vigtigt, at vi fortsat træder på speederen, når det kommer til at begrænse den skade, som aids stadig gør på mennesker – særligt i Afrika syd for Sahara og i det østlige Europa, hvor epidemien i disse år er værst.

Og selvom det i trygge Danmark kan lyde som relativt begrænsede områder, så er aids-relaterede sygdomme stadig den mest almindelige dødsårsag blandt alle kvinder i den fødedygtige alder i hele verden.

Der er altså rigeligt at tage fat på. Organiseringen på området eksisterer allerede, men i takt med at mediernes opmærksomhed på hiv/aids er blevet mere sporadisk, så er midlerne også færre. Det er der heldigvis en mulighed for at lave om på snart.

Ikke gratis at gøre det rigtige
Organisationen Den Globale Fond, der arbejder for en verden uden aids, tuberkulose og malaria, er en selvstændig organisation under FN.

Hvert tredje år inviterer den lande og store virksomheder til at bidrage økonomisk til kampen mod blandt andet aids. Næste gang, hatten går rundt, er til oktober.

Her bør vi i Danmark følge op på vores engagement i vaccineforskningen ved også at støtte det daglige, livreddende arbejde, hvor behandling kommer ud til dem, der har så stærkt brug for den.

Det er ikke gratis at gøre det rigtige. Men hvis ikke Danmark gør det, er det svært at se, hvem der så skulle gøre det.

Forrige artikel Olsen Dyhr og Holger K: Regeringens udviklingspolitik er præget af massive paradokser Olsen Dyhr og Holger K: Regeringens udviklingspolitik er præget af massive paradokser Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp: I 2030 kan vi have udryddet al fattigdom Folkekirkens Nødhjælp: I 2030 kan vi have udryddet al fattigdom