DF: Drop Det Arabiske Initiativ

DEBAT: Hvorfor skal vi risikere at lefle for diktatorer fra Mellemøsten, når vi har rigeligt med udfordringer med at lære folk fra Mellemøsten om demokratiske værdier i Danmark? Sådan spørger udviklingsordfører Claus Kvist Hansen (DF).

Af Claus Kvist Hansen (DF)
Udviklingsordfører

Det Arabiske Initiativ startede i 2003 som et prestigeprojekt. Dets ophavsmand var daværende udenrigsminister, Per Stig Møller, som oven på Irak-krigen ønskede at understøtte reform- og demokratiseringsprocessen i Mellemøsten og Nordafrika. Når vi fra DF’s side alligevel ikke var, og stadigt ikke er, synderligt begejstrerede for projektet, skal det ses i lyset af flere hensyn, som jeg i dette indlæg vil fremlægge.

Da initiativet blev lanceret var det under stor mediebevågenhed. Eksempelvis var Politiken ikke sene til at beskrive det som et opgør med årtiers tilbageholdenhed over for arabiske lande, hvor det blev set som en udenrigspolitisk ny-orientering. Mange politikere delte ligeledes denne opfattelse, hvoraf de mest fremtrædende støtter kom fra S, R og SF. 

Der gik dog ikke længe, før at den udtalte støtte begyndte at smuldre. Ikke mindst Muhammedkrisen udstillede projektets begrænsninger, hvad angik at bygge bro mellem Vesten og den muslimske verden. Det var nu ikke længere muligt at udføre projekter i regionen med samme formål og styrke, hvorfor fokus i højere grad kom til at handle om dialog og forståelse mellem Danmark og den arabiske verden.

Det leder os frem til et væsentligt problem med Det Arabiske Initiativ. Det strategiske mål er ganske enkelt uklart, hvilket underbygges af en intern evalueringsrapport fra Udenrigsministeriet. Rapporten opfordrer ligeledes til en præcisering af begreber som dialog og reform. I virkeligheden handler det her lige så meget om udenrigspolitik og diplomati som om udviklingsbistand.

Svært at måle effekt
Og når man ikke ved præcis, hvad man vil, er det meget svært at måle en egentlig effekt af indsatsen. Man risikerer med andre ord et utilstrækkeligt fokus og mangel på logisk sammenhæng. Siden Det Arabiske Initiativs begyndelse har vi brugt over 1.6 mia. kr. Alene sidste år blev der brugt 275 mio.kr. og resultaterne har mildest talt været udokumenterede.

Det virker derfor helt omsonst at etablere netværk i den arabiske verden, som i bedste fald er spild af penge. Martin Paldam, Økonom fra Århus Universitet deler denne opfattelse. Han peger på, at udviklingsbistand er en kompliceret størrelse, men at det er sikkert, at der uden klart definerede mål aldrig vil opnås succes. 

Hvis det Arabiske Initiativ betragtes som værende en del af udviklingsbistanden, så er problemet endvidere, at diverse udviklingsprojekter har vist sig at være nyttesløse. I værste fald endda skadelige for den udvikling, vi ønsker at fremme. Dertil skal lægges, at i mange af de lande, hvor arbejdet har relevans, er der uro i en sådan grad, at det ikke er muligt at praktisere dialog og demokratifremme.

I stedet for at bruge penge i den arabiske verden, med den risiko at lefle for arabiske diktatorer, ville det være mere formålstjenligt at forklare værdien af demokratiet til indbyggere af mellemøstlig herkomst bosiddende her i landet. Det giver jo ingen mening at starte i Mellemøsten, når vi står med de samme problematikker her til lands.

Forrige artikel Kvinfo: Det nødvendige Initiativ Kvinfo: Det nødvendige Initiativ Næste artikel Hvordan er fremtiden for Det Arabiske Initiativ? Hvordan er fremtiden for Det Arabiske Initiativ?