Dansk Flygtningehjælp: Banker besværliggør flygtninges overførsler til hjemlandet

Af Mingo Heiduk Tetsche og Anders Knudsen
Hhv. leder og seniorrådgiver i DRC Dansk Flygtningehjælps diaspora-team

I 2019 sendte flygtninge og migranter verden over omkring 554 milliarder dollar til deres familier og landsbyer i lav- og mellemindkomstlande. Det er mere end tre gange så meget som den samlede globale udviklings- og humanitære bistand til de samme lande.

FN's Internationale Fond for Landbrugsudvikling, IFAD, vurderer, at cirka 800 millioner mennesker i den fattigste del af verden jævnligt modtager pengeoverførsler, de såkaldte remitter, fra familiemedlemmer i den rige del af verden.

Remitterne er en vigtig livline for modtagerne, som får hjælp til for eksempel mad, uddannelse og sundhed, samt et altafgørende sikkerhedsnet, når oversvømmelser, fordrivelse, tørke eller andre kriser truer den lokale eksistens. I skrøbelige og konfliktramte lande har remitterne også en vigtig stabiliserende effekt.

Men på trods af de private overførslers positive og stabiliserende effekter i modtagerlandene, gør bankerne det unødigt svært – til tider umuligt – for flygtninge og migranter i for eksempel Danmark at overføre penge til familier og lokalsamfund i deres hjemlande.

Bankerne besværliggør overførsler
Nogle banker ønsker ikke at hjælpe kunder med overførsler til en lang række navngivne lande, som bliver associeret med hvidvask eller terror, eller som ikke har en tilstrækkeligt udviklet banksektor, der kan leve op til gældende krav. Det kan for eksempel være Somalia eller Afghanistan.

Andre har valgt helt at lukke konti for hjemstavnsforeninger, der samler penge ind blandt medlemmer, eller som har fået bevillinger fra for eksempel DRC Dansk Flygtningehjælp til skolebyggeri eller lignende i udvalgte lande. 

Endelig har mange banker valgt at lukke konti for private overførselsvirksomheder, der har specialiseret sig i at overføre penge til de dele af verden, der ikke er en del af det internationale banksystem.

Hvis man vil overføre penge til familien eller en samarbejdsorganisation i hjemlandet, kan man ofte ikke nøjes med en overførsel. I stedet må man hæve kontanterne i sin bank og transportere dem til en privat overførselsvirksomhed, som derefter sørger for, at de bliver udbetalt til den rette person i hjemlandet. Andre vælger selv at rejse med pengene i kufferten, når de ikke som nu er begrænset af Coronapandemien.

Bankernes ansvar
En hyppig forklaring fra bankerne er, at de er underlagt lovgivningen om hvidvask og terrorbekæmpelse og derfor har et ansvar for at sikre, at pengene ikke er resultat af kriminelle handlinger og ikke bliver brugt til terrorfinansiering.

Men det er ingen steder beskrevet, hvad der kræves for at skabe tilstrækkelig sikkerhed om remitternes legitime ophav og formål. Det betyder, at det er op til den enkelte bank at foretage vurderingen, hvilket ofte fører til, at kravene er umulige at opfylde. Omvendt virker det ikke som om, bankerne mener, de har et ansvar for at hjælpe til, når flygtninge og migranter ønsker at hjælpe deres familier og lokalsamfund i den fattigste del af verden.

Problemet er selvsagt ikke, at lande som Danmark stiller krav til bankerne for at forsøge at bekæmpe terror og organiseret kriminalitet, og det er forståeligt, at bankerne gerne vil gå med livrem og seler for at overholde den gældende lovgivning.

Problemet er, at bankerne, på trods af, at de tilnærmelsesvis har monopol på at sikre og lovlige internationale overførsler fra Danmark, ikke anerkender, at de har et ansvar for at sikre, at remitterne trygt og inden for lovens rammer fortsat kan overføres og bidrage til overlevelse, udvikling og stabilitet i hjemlandene.

Kapacitet til at skelne
Bankernes ensidige fokus på at undgå risici har meget store konsekvenser for rigtig mange mennesker, der hverken er involveret i hvidvask eller terror.

Spørgsmålet er derfor, om det ikke var umagen værd at gøre en indsats for at skelne yderligere imellem kriminelle og ikke-kriminelle, når banken står over for en forening, der har fået en bevilling fra DRC Dansk Flygtningehjælp eller andre danske puljeordninger eller en person, som bare vil sende penge hjem til familien.

Remitter fra flygtninge og migranter udgør et ufatteligt vigtigt bidrag til den globale fattigdomsbekæmpelse, som også Danmark er en del af.

Dette bidrag er centralt i en tid, hvor følgevirkningerne af en global pandemi ser ud til at ramme verdens i forvejen mest udsatte mennesker hårdest. Derfor bør Finanstilsynet og banksektoren snarest muligt finde løsninger, så flygtninge og migranter lovligt og ukompliceret kan sende penge til familie og velgørende formål i hjemlandet. Det vil samtidig bidrage til øget gennemsigtighed og overblik over pengestrømmene.

Lad os ikke gøre det unødigt svært for flygtninge og migranter at hjælpe deres familier og lokalsamfund i hjemlandet.

debat@altinget.dk