Danmark skruer op for indsatsen i Ukraine: “Der er momentum til at bryde med Rusland”

Mens den tiltagende konflikt mellem Ukraine og Rusland får samtlige vestlige ledere til at holde vejret, er Danmark klar til at trykke på speederen i samarbejdet med det østeuropæiske land.

“Ruslands helt uhørte trussel mod Ukraine skal imødegås med, at vi styrker vores engagement og solidaritet med Ukraine,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Danmark har givet bistand til Ukraine i snart 20 år, og de seneste fire år har det østeuropæiske land modtaget 595 millioner kroner i dansk bistand gennem det såkaldte naboskabsprogram. I sidste uge kunne Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet derudover præsentere en donation på 164 millioner kroner over fire år til et nyt støtteprogram i landet.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), giver det god mening, at Danmark sætter ekstra kræfter ind i Ukraine som følge af konflikten med Rusland.

“Der er et vindue, der har åbnet sig. For ukrainerne er det en mulighed for at komme tættere på Vesten, men det er også et vindue for os til at komme med vores støtte og gode råd. De er lydhøre, og derfor prøver vi at hjælpe dem, mens der er momentum til at bryde med Rusland,” siger han.

Det prøver man at understøtte fra dansk side blandt andet gennem et antikorruptionsinitiativ, en styrkelse af demokratiske medier samt oprettelsen af et dansk-ukrainsk ungdomshus. I 2021 har man også startet et samarbejde op mellem Energistyrelsen og det ukrainske energiministerium, der skal hjælpe Ukraine med at blive uafhængige af Rusland.

De danskstøttede projekter i landet skal hjælpe med at “beskytte og fremme vores værdier og interesser”, mener Jeppe Kofod.

“I 2014 besluttede det ukrainske folk, at de ville gå en demokratisk vej og tilnærme sig EU - både politisk og økonomisk. Det er den ambition, Danmark med sit naboskabsprogram understøtter,” siger Jeppe Kofod.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, er Ukraines politiske og økonomiske udvikling dog gået i stå “et stykke fra målet”.

“Det er en slags yoyo-effekt, vi har kunne iagttage i Ukraine gennem de sidste 30 år, hvor de rykker frem og tilbage mellem EU og Rusland,” siger han.

{{toplink}}

Øget fokus på Ukraine gennem naboskabsstrategien

Når Danmark sender støttekroner i Ukraines retning, foregår det gennem naboskabsstrategien, der finansieres gennem udviklingsbistanden. En strategi, der førhen omfattende 14 lande, men som man i 2017 ændrede til kun at omfatte syv lande.

Her er Ukraine og Georgien kommet i fokus, og det afspejler sig, når man kigger på udviklingen i de danske bistandsbeløb. I 2005 gav Danmark 3,8 millioner i bistand til Ukraine, men allerede året efter steg dette beløb til 18,7 millioner kroner, oplyser Udenrigsministeriet. I 2021 lå bistanden til Ukraine på 120 millioner kroner.

Flemming Splidsboel Hansen forklarer, at Danmark med et skærpet fokus på lande som Ukraine og Georgien forsøger at “hjælpe dem med deres tilstræbelser” mod at nærme sig europæisk samarbejde og værdier.

“Et land som Ukraine befinder sig i et geopolitisk ingenmandsland. De har kastet sig væk fra det russisk ledede samarbejde, men de er heller ikke rigtig kommet ind i vores samarbejde. Derfor har man valgt at fokusere mere på den slags lande for at forsøge at hjælpe dem over mod os,” siger han.

Ifølge seniorforskeren fra DIIS, der især forsker i forholdene i det postsovjetiske rum, kæmper Ukraine med en række problemstillinger, der er blevet mere synlige, efter konflikten med Rusland udløste sig i 2014.

“Der er en lang række forhold, som er levn fra Sovjetperioden, og hvor man stadig kæmper med at nå i mål. Det er opgøret med korruption, en stærk centraliseret magt, svage medier og meget mere, som man kæmper med,” siger han.

Ifølge Udenrigsministeriet er arbejdet med antikorruption et vigtigt fokusområde i det dansk-ukrainske samarbejde.

Man har fra 2020-2024 har afsat 59 millioner kroner til EU’s antikorruptionsinitiativ. Samtidig er der også afsat 30 millioner kroner til en decentraliseringsreform i landet fra 2021-2024.

Energipolitik i højsædet

Man er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde femte fase af naboskabsstrategien, og her peger Udenrigsministeriet på, at kampen mod korruption og støtten til undersøgende journalistisk fortsat kommer til at præge det dansk-ukrainske samarbejde de næste fem år.

Et andet spor, der kommer til at præge udviklingspolitikken i Ukraine, er grøn energi. Ifølge Jeppe Kofod bliver det et væsentligt fokus i den femte fase af naboskabsstrategien, der løber fra 2022-2026.

“Energipolitik er i Ukraine også et spørgsmål om uafhængighed fra Rusland. Derfor har vi et tæt samarbejde mellem danske og ukrainske myndigheder om energieffektivisering og vedvarende energi,” siger Jeppe Kofod.

Allerede nu har man afsat 60 millioner kroner fra 2021-2026 til et myndighedssamarbejde mellem det ukrainske energiministerium og Energistyrelsen.

“Det giver mening for Danmark at fokusere på grøn omstilling, for det kan vi godt lide at profilere os på. På den måde drejer man også politikken i en retning, som understøtter os selv,” siger Flemming Splidsboel Hansen.

En interesse i stabile naboer

Selvom der ifølge Flemming Splidsboel Hansen stadig er et stykke til mållinjen for Ukraine, skal man ikke underkende, at den tiltagende konflikt med Rusland har været med til at rykke det østeuropæiske land væsentligt tættere på EU.

Det kom blandt andet til udtryk, da Ukraine i 2017 valgte at underskrive en såkaldt associeringsaftale. Aftalen har til formål at “styrke de politiske bånd, skabe stærkere økonomiske forbindelser og have respekt fælles værdier”.

Det er nu ikke kun Ukraine, der høster frugter af samarbejdet med Danmark. Jeppe Kofod påpeger, at det både er i Danmark og Europas interesse at understøtte landets demokratiske proces.

“Danmark har en interesse i stabile naboer og lande, hvor befolkningen har ret til selv at bestemme, hvilken regering de vil have, og hvilken vej landet skal gå.”

Flemming Splidsboel Hansen understreger også, at man ikke skal undervurdere Ukraines betydning for Danmark og resten af Europa.

"Vi kan være med til at sikre et mere stabilt, velfungerende og velhavende Ukraine, som er et stort og væsentligt land i centrum af Europa,” siger han.

Derfor giver det ifølge seniorforskeren god mening, at Danmark øger sin bistand i landet fremover.

“Med alt det, der sker omkring Ukraine lige nu, er jeg ikke i tvivl om, at man vil optrappe støtten i de kommende år. Alt andet vil være meget overraskende,” siger han.

Selvom man snart runder 20-års jubilæet for det dansk-ukrainske samarbejde og endda har planer om at øge indsatsen i landet yderligere, anerkender Jeppe Kofod dog, at der er et stykke vej igen.

“Der er fortsat meget arbejde at gøre, men jeg fornemmer både en oprigtig vilje og reelle fremskridt til gavn for det ukrainske folk,” siger Jeppe Kofod.

mariemm@altinget.dk