Støttepartier ville have 500 kvoteflygtninge om året, men S-regeringen har i snit lukket 77 ind
1.500 kvoteflygtninge er der de seneste tre år sat penge af til, men der er ankommet langt færre. For Radikale, SF og Enhedslisten bliver det et vigtigt fokuspunkt i kommende regeringsforhandlinger, at Danmark modtager flere kvoteflygtninge.
Siden regeringen og støttepartierne i forståelsespapiret fra 2019 blev enige om, at Danmark igen skulle modtage kvoteflygtninge, har man kun modtaget 231.
Dermed er der langt op til de 1.500 kvoteflygtninge, som man på finanslove har sat penge af til.
Det er alene regeringen, der sætter tallet for, hvor mange kvoteflygtninge Danmark årligt modtager. Og det lave tal er for dårligt, lyder det samstemmende fra Radikale, SF og Enhedslisten, som alle har talt for, at Danmark skulle tage mindst 500 kvoteflygtninge om året. I stedet er der altså kommet i gennemsnit 77 om året i valgperioden.
Radikales udlændingeordfører, Kathrine Olldag, kalder det "meget skuffende", Enhedslistens Rosa Lund mener, at det er "for slapt", mens SF's Carl Valentin "ganske enkelt ikke fatter det".
Kathrine Olldag ser gerne, at Danmark tager "mindst 500" kvoteflygtninge om året.
"Når man internationalt kigger hinanden i øjnene og har skrevet under på en konvention om, at vi sammen hjælper verdens flygtninge og tager ansvar, så skal vi også gøre det. For os handler det meget om at vise de andre lande, at vi hjælper til på samme niveau, som vi altid har gjort," siger hun.
Til sammenligning modtog nabolandet Sverige sidste år 6.400 kvoteflygtninge. Den nye svenske højrefløjsregering vil dog sætte det tal ned til 900 om året. {{toplink}}
Vigtig prioritet i regeringsforhandlinger
SF's udlændingeordfører, Carl Valentin, har også som mål, at Danmark hvert år skal modtage mindst 500 kvoteflygtninge.
"Andet kan vi ikke være bekendt," siger han og slår fast:
"At Danmark tager ansvar for kvoteflygtningeordningen, er og bliver en skarp prioritet for SF i kommende regeringsforhandlinger."
I knap 40 år modtog Danmark årligt omkring 500 kvoteflygtninge om året, men i 2017 blev der sat en stopper for det, da Inger Støjberg var udlændingeminister. Sidenhen har den socialdemokratiske regering åbnet op for igen at modtage kvoteflygtninge.
Niveauet ligger dog stadig langt fra de 500, selvom der på finansloven for 2020, 2021 og 2022 hvert år er sat penge af til at modtage netop 500.
Sidste år modtog Danmark 57 kvoteflygtninge, mens tallet for 2020 var bare 31. I år er tallet 143. Det viser data fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.
Adspurgt, hvor ultimativt et krav det er, siger Carl Valentin, at SF stiller en lang række krav til en ny regering, men ingen af dem er ultimative, da det er hans oplevelse, at det er "sådan, man bedst opnår indflydelse".
Radikales Kathrine Olldag vil heller ikke kalde det ultimativt.
"Det er en kæmpestor prioritet for os. Det bliver noget af det, vi tager med til bordet til regeringsforhandlinger. Men det bliver ikke et ultimativt krav, ligesom asylcenteret i Rwanda er for os. Hvis alle partier gjorde hvert af deres krav til ultimative, ville folkestyret ikke kunne fungere," siger hun.
Også Rosa Lund fra Enhedslisten mener, at man "generelt skal passe på med at stille ultimative krav".
Efter hendes mening burde Danmark tage imod 2.000 kvoteflygtninge om året. Under regeringsforhandlingerne i 2019 forsøgte Enhedslisten at presse på for at få en konkret målsætning for antallet af kvoteflygtninge skrevet ind i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne. Det lykkedes ikke.
"Vi håber, at Enhedslisten får så mange mandater, at vi kan presse det igennem denne gang. Der skal simpelthen et tal på. Det dur ikke, at man afsætter penge til 500 kvoteflygtninge på finansloven, og regeringen så kun tager så få. Det hænger jo ikke sammen," siger hun.
Artiklen fortsætter efter grafen.
S kræver stop for spontan asylansøgning
Fra Socialdemokratiet lyder det, at antallet af kvoteflygtninge, som Danmark ville være i stand til at tage imod, blandt andet kommer an på flygtningesituationen i verden.
"Men først og fremmest kommer det an på, om vi lykkes med at få skabt et reelt stop for den spontane asylansøgning. Det er det, der i vores øjne muliggør, at Danmark kan tage flere kvoteflygtninge," siger Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær.
Han ønsker, at Danmark kan tage imod flere kvoteflygtninge, end tilfældet er i dag.
"Vi vil gerne kunne tage flere kvoteflygtninge, end vi gør i dag, men det kræver, at vi til gengæld har kontrol med, hvor mange spontane asylansøgere der står ved grænsen. Virkeligheden er lige nu, at der kan stå 2.000, men der kan også stå 20.000, og det er ikke noget, vi selv er herre over," siger Kasper Sand Kjær.
Derudover kalder han det et "velkendt standpunkt", at Radikale, Enhedslisten og SF presser på for at modtage flere kvoteflygtninge.
"Jeg synes dog også, at de tre partier skulle kaste sig ind i diskussionen om, hvordan vi får et mere retfærdigt asylsystem i verden, så det ikke er dem, der har råd til at betale en menneskesmugler, der ender i Danmark, men at vi faktisk kan hjælpe de svageste," siger han.
FN sender appel til Danmark
Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, bør Danmark øge sin kvote.
Talsperson for UNHCR i Norden, Elisabeth Arnsdorf Haslund, vil dog ikke sætte et konkret tal på, hvor mange kvoteflygtninge Danmark bør modtage om året.
"Vi er glade for, at Danmark i 2019 valgte at genstarte sit kvoteprogram, efter det havde været sat på pause i nogle år. Det er vigtigt og godt. Men når det er sagt, håber vi, at Danmark vil øge sin kvote," siger hun og uddyber:
"Ikke mindst i lyset af den globale situation, hvor der er et kæmpe behov for flere pladser til kvoteflygtninge. Antallet af tilbudte kvotepladser globalt har været meget lavt de seneste par år, så vi håber, at flere lande inklusive Danmark vil skrue op. Kvoteprogrammet er en humanitær livline for nogle af de flygtninge, der har allerstørst behov for at komme til et sikkert tredjeland."
UNHCR's appel ændrer ikke ved Socialdemokratiets holdning, lyder det.
"Når vi ikke tager flere kvoteflygtninge i dag, skyldes det jo, at vi ikke aner, hvor mange flygtninge vi derudover skal tage," siger Kasper Sand Kjær og fortsætter:
"Det er derfor, vi siger, at det asylsystem, vi har i verden, er brudt sammen. Det fungerer ikke. Det burde jo være kvoteflygtninge - dem, FN vurderer som de svageste flygtninge og dem med det største beskyttelsesbehov - der kommer til Danmark."
Ny temadebat: Hvorfor giver vi udviklingsbistand?
Zenia Stampe fører valgkamp mod Rwanda-planen: Hvorfor skulle vi underlægge os den form for ekstrem politik?
