Danmark aner ikke, om folk med handicap er repræsenteret i byråd

Ingen oplysninger.

Sådan lyder forklaringen på, at Finansministeriet i det såkaldte Voluntary National Review af Danmarks fremskridt med verdensmålene ikke kan give svar på, hvordan det går med verdensmålenes delmål 16.7 om at sikre inkluderende og repræsentative beslutningsprocesser.

Ergo ved man heller ikke, i hvor høj grad folk med handicap er repræsenteret på de knap 2.500 byrådsposter rundt omkring i landet.

Eller hvor godt de vil være det efter tirsdagens kommunalvalg.

”Det er ikke noget, man måler. Generelt set har man mere målt repræsentativitet på køn, alder og den slags,” siger Anita Vium Jørgensen, politisk chef i Danske Handicaporganisationer.

Derfor vil organisationen have en samlet opgørelse over folk med handicap.

”Det ligger i forlængelse af både verdensmålene og handicapkonventionen, at mennesker med handicap skal være engageret i demokratisk arbejde på lige fod med andre,” siger Anita Vium Jørgensen.

Eksisterende data

Opgørelsen bør ifølge Danske Handicaporganisationer laves ved at samkøre data, der allerede findes forskellige steder i ”systemet” – og altså ikke ved eksempelvis at sende beskeder i E-boks og bede folk fortælle, om de er har et handicap.

”Vi ønsker som sådan ikke et handicapregister, hvor folk skal registrere, om de har et handicap eller ej,” siger Anita Vium Jørgensen.

”Men på baggrund af eksisterende data fra for eksempel Landspatientregistret ved man, hvilke mennesker der har forskellige typer handicap og funktionsnedsættelser,” siger Anita Vium Jørgensen.

”Hvis du for eksempel bliver lam, blind eller har en langvarig psykisk lidelse, så er det registreret i sundhedssystemet. Ad den vej ville man kunne se, hvor godt mennesker med forskellige lidelser er repræsenteret,” siger Anita Vium Jørgensen.

Historisk følsomt

Når Danske Handicaporganisationer nøjes med at ønske sig en opgørelse og ikke et decideret register, skal årsagen findes i historiebøgerne.

”Vi vil ikke have et handicapregister på dén måde, fordi det leder tankene tilbage til gamle dage, hvor man brugte dem til at tvangssterilisere mennesker med udviklingshæmning,” siger den Anita Vium Jørgensen.

”Men man kan bruge de data, man allerede har, og gøre det 100 procent anonymt. Så ville man kunne måle på, om der virkelig er plads til alle – også i forhold til verdensmålene,” siger Anita Vium Jørgensen.

Tror I, at nogen af jeres medlemmer kan blive bekymrede, når de hører, at I vil have sådan en opgørelse?

”Det kan godt være, at vi skal have en dialog med vores medlemsorganisationer, fordi der er en historisk bekymring,” siger Anita Vium Jørgensen.

Danmarks Statistik: Vi er klar

I verdensmålsrapporten forklarer Finansministeriets, at Danmarks Statistik ikke har et register over, hvorvidt man er handicappet (se evt. faktaboksen i starten af artiklen). Konkret så Danske Handicaporganisationer gerne, at Danmarks Statistik stod i spidsen for at lave en opgørelse.

Danmarks Statistik er da heller ikke afvisende.

"Alt i alt synes jeg, at vi har et godt grundlag for at gå i gang med at lave en egentlig statistik over borgere med handicap i Danmark," siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik. 

Niels Ploug henviser til, at Danmarks Statistik i forvejen laver statistik over, hvor mange der modtager hjælpemidler.

"Den statistik har vi lavet, fordi Socialministeriet har betalt os for det. Så kommer der en yderligere politisk efterspørgsel, så indgår vi meget gerne i en dialog om det," siger han. 

Byrådsmedlem med handicap bakker op

I byrådet i Struer sidder Palle Lykke Ravn (S), der foruden at være hørehæmmet er en af de relativt få overlevende fra den såkaldte blødersag, hvor 91 blødere blev smittet med hiv fra det danske sundhedsvæsens blodpræparater.

”Jeg synes, det vil være positivt at få sådan en opgørelse. Vi snakker meget om køn, alder og uddannelse. Men diversiteten, som skal sikre, at byråd og regionsråd træffer gode beslutninger, kræver også, at man sørger for at inkludere handicappede, så de kan deltage på lige fod,” lyder det fra socialdemokraten i en e-mail.

Palle Lykke Ravn er også bestyrelsesmedlem i Danmarks Bløderforening, der er medlem af Danske Handicaporganisationer.

”Vi ved pt. ikke, hvordan det faktisk går, og ved at få en opgørelse kunne vi få et indblik i, om der er nogle udfordringer. Det er vigtigt, at alle i samfundet kan deltage i alle dele af samfundslivet, også politik,” siger Palle Lykke Rasmussen.

Opdateret tirsdag 10:50 med kommentar fra Danmarks Statistik. 

raun@altinget.dk