CARE: Samarbejde på tværs skaber nyttig udvikling

Af Nanna Callisen Bang
Programkoordinator hos CARE Danmark

Dansk udviklingsbistand roses internationalt for sin høje kvalitet – blandt andre af OECDs udviklingskomité DAC – og CARE, Dansk Flygtningehjælp og Læger uden Grænser placeres i toppen af Global Journals top 100-liste for NGOer. Men CARE har en udfordring.

Den handler om skala, og hvordan vi mest effektivt når ud til endnu flere fattige og marginaliserede mennesker. En del af vores arbejde handler derfor om at påvirke for eksempel klimapolitikker eller landbrugspolitikker, så der tages hensyn til fattige kvinders og mænds behov og ikke kun en snæver økonomisk eller politisk elites interesser.

CARE Danmark har også et andet vigtigt fokus. Det handler om at udvikle nye modeller for bæredygtig udvikling inden for eksempelvis landbrug, mejeri, skovbrug og energi. De seneste par år har CARE indgået forskellige typer af samarbejde med den private sektor for at udvikle, teste og implementere udviklingsmodeller, der har et positivt fodaftryk på social og økonomisk udvikling.

En dårlig forretning
CARE har etableret forskellige typer af sociale virksomheder i en række afrikanske og asiatiske lande; kvindelige salgsagenter for mejerierne i Bangladesh, distribution af solenergi på landet i Tanzania og Kenya og etablering af netværk med salg af såsæd og gødning til fattige småbønder i Zambia. Fælles for disse virksomheder er, at de har et socialt formål og bruger markedsbaserede metoder.

Flere af initiativerne har fået støtte fra en bistandsorganisation eller virksomhed i begyndelsen, men over tid er de blevet økonomisk bæredygtige gennem indtægter fra salg af produkter eller serviceydelser. På den måde kombineres de positive sociale resultater med markedstilgangens effektivitet og evne til at nå endnu flere mennesker.

Efterspørgslen på mælk er stærkt stigende i Egypten. Her ejes 80 procent af køerne af fattige småbønder. Regeringen ønsker at skabe muligheder, så den fattige del af befolkningen kan øge produktion og indtægt, men der er store problemer med at organisere forretningen ude hos bønderne. Kvinderne slider med det meste af produktionen, men har ingen kontrol over de lave indtægter.

Der er dårlig hygiejne, ringe fødevarekontrol, mælkens kvalitet er lav, og der produceres for små mængder. Derudover er småproducenterne dårligt organiseret, og mælkeprisen bliver presset i bund af de få opkøbere, der kontrolleres af de større spillere på banen. Det gør mejerisektoren til en dårlig forretning for småproducenterne.

Ny model for udvikling
I samarbejde med Danone har CARE udviklet en ny model for udvikling af mejerisektoren. Omdrejningspunktet er udviklingen af kooperative samlinger af bønderne, der står for mælkeopsamlingen, og som arbejder ud fra et eksplicit socialt formål på forretningsmæssige vilkår. CARE fokuserer på at øge småproducenternes indtægt og på samme tid at øge kvaliteten og mængden af den producerede mælk.

Pilotfasen viser resultater, der er til gavn for de fattige småproducenter og for udviklingen af den lokale mejerisektor. Småproducenterne har opnået en prisstigning på ti procent, kooperativerne har en månedlig profit på knap 22.000 kroner, og der er skabt flere jobs. Indsatsen viser også resultater i form af en øget mælkekvalitet, højere produktion og en bedre hygiejne.

Det er resultater, som CARE og de egyptiske partnere ikke kunne opnå uden en kommerciel partner som Danone. De positive resultater er netop skabt ved samarbejde på tværs af sektorer og kompetencer. På den måde kan vi bringe viden om de lokale forhold, fattigdom og ulighed i spil med Danones kapacitet inden for mejeriindustrien.

Danone har blandt andet sikret det marked og den forretningsforståelse, der ofte er årsag til, at rigtig mange udviklingsprojekter inden for landbrugssektoren fejler. Samtidig har Danone fået adgang til lokal produktion af mælk af højere kvalitet og i stigende mængder. Oven i hatten har Danone opnået stærk branding og en unik indsigt i, hvordan virksomheden kan være med til at udvikle den lokale mælkeindustri på ansvarlig vis og møde efterspørgslen på mælk blandt de tre milliarder mennesker, der forventes at udgøre den globale middelklasse i 2020.

Grib mulighederne
Virksomheder bør gribe de muligheder, der ligger i at investere i lokale, sociale virksomheder. Det handler ikke kun om ansvarlighed, men også om udvikling af egen forretning, innovation og adgang til nye markeder. De nye danske erhvervsstøtteprogrammer skal ikke naivt gå til danske virksomheder med hede drømme i Afrika uden blik for lokal udvikling.

I stedet bør støtten øremærkes til de virksomheder og NGOer, der kaster sig ud i at udvikle lokale sociale virksomheder – sammen. Hvis vi skal have bugt med fattigdom, arbejdsløshed og ulighed, er der brug for, at vi kombinerer udviklingsarbejde af høj kvalitet med markedstilgangens effektivitet og skala.

debat@altinget.dk