CARE: Langsigtede løsninger skaber bedre forandringer

Af Niels Tofte
Generalsekretær i CARE Danmark

Lad mig lige løfte sløret med det samme. CARE Danmark mener, at en prioritering af den langsigtede udvikling i dansk bistand er sund fornuft og samtidig en sund forretning. Både for verdens fattigste lande og for Danmark.

Selvfølgelig er vi overordnet enige, når udenrigsminister Kristian Jensen freder nødhjælpen i et interview med Altinget 25. august. Vi kan og skal ikke vende ryggen til, når millioner af menneskers liv styrter i grus i Nepal, eller millioner sulter i Syrien på grund af borgerkrigen. Men det er alt for kortsigtet at løbe rundt med brandtæppet, hvis vi ikke får kvalt de gløder, der igen og igen vil tænde ilden.

Marie Gad fra Dansk Industri pointerer i sit indlæg fra 26. august, at virksomhederne prioriterer bekæmpelse af korruptionen. CARE Danmark arbejder netop for, at civilsamfundene i udviklingslandene får støtte til deres arbejde med at holde regeringer og virksomheder ansvarlige for deres handlinger og sikre, at dårlig regeringsførelse bliver udryddet. Det er en indsats, som både kommer landet og de fattigste til gode. Og skal vi på sigt forandre svage stater til sunde samfund, hvor også danske virksomheder kan drive forretning og bidrage til udviklingen, skal civilsamfundene styrkes.

I sit indlæg skriver Marie Gad, at virksomhederne skal tage et langt større ansvar for at hjælpe millioner af mennesker ud af fattigdom og sikre, at de nye bæredygtighedsmål (SDG’erne) bliver til virkelighed. Det tjener både danske virksomheders interesser, og samtidig er det afgørende at bygge en stærk privat sektor op i udviklingslandene. Her bidrager Dansk Industri allerede i dag med at kapacitetsopbygge lokale erhvervsorganisationer – og CARE hjælper blandt andet fattige bønder med at styrke deres position og netværk.

Udviklingsbehov kan ikke laves til forretning
Et konkret eksempel er CARE Danmarks dialog med Arla om bæredygtige forretningsmodeller, der både skal bane vejen for en sund forretning for danske mejeriprodukter – og samtidig give bønder i Vestafrika mulighed for at bygge en bæredygtig mælkeproduktion op. Det sker for penge, som er en del af den langsigtede danske udviklingsbistand.

Men Marie Gad peger i sit indlæg på noget centralt – nemlig at ikke alle udviklingsbehov kan laves til forretning. Markedskræfterne løser ikke alle problemer. I CARE Danmark ser vi ikke mindst den langsigtede udviklingsbistand som de penge, ingen vil investere. Det er penge, som kun over lang tid skaber en forandring. Men også penge, som er en forudsætning for, at vi kan skabe stabile og sunde samfund, der er en del af den globale verden, som både ”de” og ”vi” kan drage fordel af.

Derfor er vores budskab til Kristian Jensen, at han ikke må lade sig forblænde af, at det måske er et bedre pressebillede at sidde blandt jordskælvsofre i Nepal end på gulvet til en workshop hos en civilsamfundsgruppe i Ghana. Men det må ikke blive enten-eller, for kun både-og skaber en bæredygtig løsning.

Der er udfordringer nok at tage af, og løsningen er langsigtet. Det skal de danske prioriteter også være!

debat@altinget.dk