CARE: Der skal andet end hegn til at stoppe migrationen

Af Sarah Kristine Johansen
Politisk koordinator i CARE Danmark

Folketinget skal den 1. december diskutere regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Den politiske debat vil, i forhold til migranter og flygtninge, uden tvivl komme til at handle en del om højere hegn og mere grænsekontrol.

Realistisk set er der dog mere brug for et fokus på, hvordan klimaforandringer og ekstremt vejr alene sidste år drev 23,5 millioner mennesker på flugt. Ikke mindst fordi både stater, private investorer og NGO'er faktisk kan være med til at begrænse klimaforandringernes betydning for migration, både her og nu - og i fremtiden.

Klima sender flere på flugt end krig
CARE Danmark har i rapporten Fleeing Climate Change: Impacts on Migration and Displacement dokumenteret, hvordan klimaforandringer driver millioner af mennesker på flugt i deres eget land og forstærker den internationale migration. 23,5 millioer mennesker blev i 2016 drevet på flugt af ekstremt vejr og klimaforandringer – det er tre gange så mange, som samme år flygtede fra krig og konflikt.

Og netop derfor skal dansk klima-, udviklings-, udenrigs- og sikkerhedspolitik prioritere de klimaskabte årsager til migration og skabe bedre betingelser for, at mennesker kan forblive dér, hvor de bor. 

De flygtninge og migranter, vi ser i Europa og Danmark, er kun toppen af isbjerget. Sidste år modtog udviklingslandene nemlig hele 84 procent af verdens flygtninge under UNHCR-mandat. Og klimaforandringer bidrager til, at isbjerget bliver endnu større.

Ændringer i klimaet skaber og forstærker fødevarekriser, sult og konflikter, og når mennesker mister deres livsgrundlag, skabes der grobund for interne flygtningestrømme og konflikter omkring knappe ressourcer. Det bidrager til flere regionale konflikter, som dermed også bidrager til den øgede internationale migration.

Kobling mellem klima og migration mangler i danske politikker
Til trods for klimaforandringernes afgørende betydning for migration er temaet stort set fraværende i relevante danske politikker. Det gælder også regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2017-2018.

Strategien fokuserer på fem særlige indsatsområder. Migration er et af dem, men den vigtige kobling mellem migration og klimaforandringer er ikke tænkt ind som et centralt element i strategien.

Det er brandærgerligt, for det kræver hurtig politisk handling og investeringer i klimatilpasning, hvis vi skal begrænse fremtidsscenarierne for international migration.

CARE Danmark har for nylig afholdt et rundbordsmøde med en lang række folketingspolitikere, eksperter, private investorer og sikkerhedspolitiske aktører. På den baggrund har CARE Danmark udarbejdet et sæt konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke koblingen mellem migration og klimaforandringer. Anbefalingerne spænder vidt; fra en 100-års køreplan for hele verden og bedre rammevilkår for private investeringer i klimatilpasning til behovet for øget vidensgrundlag om forskellige gruppers specifikke bevæggrunde for at migrere, samt større politisk og økonomisk anerkendelse til de lande, der tager i mod mange flygtninge og migranter.

Fælles for anbefalingerne er, at de erkender, at migration ofte er den eneste udvej for verdens fattigste. Løsningen er derfor ikke udelukkende grænsekontrol og andre former for tiltag, der begrænser menneskers bevægelser og migration, men derimod en styrket organisering af eksisterende og fremtidige migrationsstrømme, så der kan skabes mere forudsigelige og varige løsninger.

Vi håber, at CARE Danmarks anbefalinger kommer i spil, når Folketinget den 1. december skal diskutere den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Det handler om at håndtere vores egen sikkerhed bedst muligt og mest effektivt.

Men det handler også om at sikre mennesker, der i dag er truet af klimaforandringer, et liv dér, hvor de bor, så de undgår en usikker fremtid på flugt fra klimaforandringer.

debat@altinget.dk