MS savner offentlighed i grønne partnerskaber

Af Helle Munk Ravnborg
Forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Det er oplagt, at verdens miljø- og klimaudfordringer langt overskrider, hvad der rimeligvis kan og skal løses gennem udviklingsbistand, og derfor er grønne, private investeringer absolut nødvendige.

Der er imidlertid god grund til at diskutere, på hvilken måde dansk udviklingsbistand bedst kan bidrage til at gøre såvel danske som andre private investeringer i udviklingslandene så grønne som overhovedet muligt.

Er det ved at stille risikovillig kapital til rådighed for private virksomheder, eller er det ved at sikre, at rammebetingelserne er på plads, og myndighedsarbejdet fungerer på lige vilkår for alle i udviklingslandene? Og på hvilken måde kan offentligheden – både i Danmark og i de lande, hvor investeringerne foregår – sikres den nødvendige indsigt for at vurdere, i hvor høj grad investeringerne lever op til ambitionen om at skabe grøn og inklusiv vækst? Som sagerne står lige nu, har denne indsigt uhyre trange kår.

Danidas nye strategiske ramme for arbejdet med naturressourcer, energi og klimaforandringer indeholder adskillige henvisninger til det ønskelige i at mobilisere private investeringer til fremme af grøn vækst i udviklingslandene.

Allerede i dag er det imidlertid sådan, at Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) står for anvendelsen af en væsentlig del af den klimapulje på en halv milliard, som den danske regering har afsat inden for bistandsrammen.

Ambitionen er, at denne risikovillige offentlige kapitalindsprøjtning kan anspore til yderligere investeringer fra private virksomheder og for eksempel pensionskasser til gavn for den grønne vækst. Denne ambition fik for nyligt udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til at udtale, at han undertiden føler sig mere som ’bankmand’ eller ’venture-kapitalist’ end som udviklingsminister (DR P1 Morgen, 20. september 2013 – ”Mangel på milliarder til grønne investeringer”).

Også fra FN-systemets side er der store forventninger til bidraget fra det private erhvervsliv til den globale udvikling, for eksempel i forbindelse med post-2015-processen. Siden år 2000 har samarbejdet mellem FN og det private erhvervsliv været formaliseret inden for rammerne af Global Compact-initiativet, der som sit mål har at fremme virksomhedernes arbejde med samfundsansvar og øge deres bidrag til realiseringen af FN's mål for global udvikling.

Øget behov for indsigt
Med udsigten til, at en stor – og måske endda stigende – andel af den danske udviklingsbistand vil blive kanaliseret gennem partnerskaber mellem private virksomheder og investorer på den ene side og offentlige myndigheder på den anden side, er der derfor rigtig god grund til at rette fokus mod, om forvaltningen af bistandsmidler i disse partnerskaber sker på en måde, der sikrer, at både bistandsmidlerne – og de private midler, bistandsmidlerne er med til at rejse – reelt bidrager til grøn – og inklusiv – vækst.

Og, kunne man tilføje, om forvaltningen sker på en måde, der sikrer, at offentligheden kan få indsigt i de konkrete projekter. For som det hedder i den korte udgave af strategien ”Retten til et bedre liv” i afsnittet om grøn vækst: ”Grøn vækst kan kun lykkes, hvis der er en åben og inklusiv dialog mellem borgere, civilsamfund, erhvervsliv og myndigheder”.

IFU har udviklet et sæt af værktøjer, der skal hjælpe til at vurdere, i hvor høj grad virksomhedernes investeringer bidrager til bæredygtig udvikling.

Udgangspunktet for værktøjerne er en række af de internationale konventioner, inklusiv miljøkonventioner, som Danmark har tiltrådt. Det er så op til virksomhederne at svare ’ja’ eller ’nej’ til de mange og relevante spørgsmål, der er indeholdt i værktøjerne. Det gælder for eksempel spørgsmål som, om alle ejere og brugere af jord, som omfattes af påtænkte investeringer, er blevet orienteret, hørt og behørigt kompenseret, eller om al relevant miljølovgivning er overholdt.

Desværre forholder det sig sådan, at hvis offentligheden skal have indblik i disse vurderinger af investeringer hjulpet på vej ved hjælp af danske bistandsmidler, så kræver det, at der søges om aktindsigt. Sådan har det været frem til i dag og sådan vil det fortsat blive, hvis det lovforslag om fritagelse af dokumenter om IFUs forretningsvirksomhed fra offentlighed i forvaltningen, der lige nu er i høring, bliver vedtaget.

debat@altinget.dk