FN-ambassadør: Frie bistandsmidler er guld værd for flygtningeindsats

Af Carsten Staur
Danmarks FN-ambassadør i Genève

I 2015 opstod der nye flygtningekriser i blandt andet Burundi, Nigeria, Ukraine og Yemen – og behovet for hjælp var akut. Der var ikke tid til at vente på, at nødhjælpsorganisationerne først skulle udsende appeller til donorlandene.

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, dykkede derfor ned i kassen med ikke-øremærkede bidrag – altså bidrag, som ikke på forhånd af donorlandet var afsat til bestemte formål.

I denne kasse var blandt andet et dansk bidrag på 160 millioner kroner, der var blevet indbetalt til organisationen i begyndelsen af februar. En stor del af dette bidrag blev nu brugt til finansiering af flygtningeindsatsen i Sydsudan for at hjælpe både de internt fordrevne i landet og sydsudanesiske flygtninge i fire nabolande.

I takt med at der kom øremærkede bidrag ind til disse indsatser fra andre donorlande, blev en del af de danske midler frigivet og sat ind i Burundi, hvor den regionale appel blev lanceret i maj 2015 og efterfølgende revideret i både august og oktober.

Fleksible midler
Burundi-operationen var kompliceret og omfattede mange forskellige indsatser – både i form af beskyttelse af børn og bekæmpelse af seksuel vold og mere traditionelle indsatser som etablering af lejre og registrering af flygtninge.

De ikke-øremærkede danske bidrag gjorde det muligt at binde de forskellige indsatser sammen i en helhed, så det blev flygtningenes behov og ikke donorlandenes ’yndlingsprojekter’, der styrede den samlede indsats.

Nogle af midlerne blev så trukket ud igen, da de blev erstattet af øremærkede bidrag fra andre donorer, for herefter at blive brugt til Etiopien-programmet og til at hjælpe de mange uledsagede flygtningebørn, der kom til Etiopien fra Eritrea. Der blev også brugt danske midler til at finansiere indsatser i Etiopien til forebyggelse af ’trafficking’ og menneskesmugling, som er en af UNHCR’s hovedprioriteter i Afrikas Horn.

De ikke-øremærkede midler er altså meget fleksible. De er UNHCR’s kassebeholdning, der anvendes, når behovene opstår – og som kan anvendes igen og igen i løbet af året. I sidste ende bliver disse bidrag formentlig bogført som støtte til en af de højt-prioriterede, men under-finansierede flygtningeindsatser, som UNHCR har flere af, ikke mindst i Afrika. Eller til delfinansiering af et af de globale programmer, som også har svært ved at tiltrække midler, fordi de som udgangspunkt ikke har noget landemærkat. Programmer, der for eksempel styrker sundhedsindsatsen blandt flygtninge eller sikringen af drikkevand eller sanitet.

The grand bargain
På det humanitære topmøde i Istanbul i maj 2016 indgik nødhjælpsorganisationerne og de store donorlande en aftale – the grand bargain – som skulle sikre en mere effektiv anvendelse af den humanitære bistand. Organisationerne skulle blive mere transparente, undgå overlap, sikre bedre og fælles behovsvurderinger som grundlag for indsatsen og fokusere mere på bistand i form af kontanter/betalingskort, som gav de nødlidende mere selvbestemmelse og flere valgmuligheder i forhold til den enkelte flygtningefamilies behov.

Donorlandene skulle reducere og harmonisere de rapporteringskrav, de pålægger organisationerne – og som koster dem mange administrative ressourcer. Men ikke mindst skulle de i stigende grad gå over til en mere fleksibel finansiering – de ’ikke-øremærkede’ eller ’blødt øremærkede’ bidrag, som organisationerne kan anvende efter de behov, der nu engang opstår i løbet af et år – i stedet for efter donorlandenes behov.

Mange donorlande er de senere år gået den modsatte vej og har øget andelen af ’hårdt øremærkede bidrag’, som kun kan anvendes til på forhånd fastsatte aktiviteter. Argumenterne har primært været, at det er svært at fortælle historien om de generelle bidrag, som kun vanskeligt kan følges helt ud til den enkelte nødlidende. Der mangler et ’narrativt fokus’ – og nogle billeder, som klart kan vise, hvad midlerne bliver brugt til.

Midler til UNHCR i 2015
UNHCR modtog i 2015 næsten 3,4 milliarder USD fra donorerne til det internationale flygtningearbejde – mange penge, men stadig kun halvdelen af UNHCR’s budget og det, som organisationen havde brug for.

Af de samlede bidrag i 2015 var kun 15 procent ikke-øremærkede, i alt 514 millioner USD. Næsten to tredjedele (63 procent) var hårdt øremærkede og næsten en fjerdedel (22 procent) blødt øremærkede.

For Danmarks vedkommende var næsten 40 procent af det samlede bidrag i 2015 ikke-øremærket (28 millioner USD af det samlede danske bidrag på 73,1 millioner USD). Resten var langt overvejende blødt øremærkede bidrag. Danmark hører således også på dette område klart til blandt UNHCR’s bedste donorer.

Ikke-øremærkede danske bistandskroner er meget værd for UNHCR. En krone er ikke bare en krone. Nogle kroner kan bruges flere gange. Og ende med at få det hele til at hænge sammen.

debat@altinget.dk