Solstrålehistorien om Vietnam har stadig mørke pletter
Kasper Frandsen | |
Print
ERHVERVSFREMSTØD: Dyb fattigdom i Vietnam er erstattet af rollen som en potentiel ny tigerøkonomi. Derfor skal dansk bistand udfases og erstattes af et fokus på handel og vækst. Men statskontrollerede markeder kan gøre det svært for danske virksomheder i et land, der stadig krænker menneskerettighederne.
Hanoi, Vietnam: Trafikken går ubesværet på den tresporede motorvej fra lufthavnen til Hanoi, Vietnams hovedstad.
Både motorvej og lufthavn er blevet færdige kun en uge forinden. De er ikke golfstats-ekstravagante og voluminøse, men stadig moderne og funktionelle – og et tegn på, at landets økonomi har buldret af sted de seneste tyve år.
Der skulle skabes arbejdspladser ’fra Herning til Hanoi’ var det klare budskab fra Mogens Jensen, da han som den første minister nogensinde fik både handel og udviklingsbistand under sig.
Mandag den 19. januar kom Mogens Jensen, der er valgt i Herning, så endelig til Hanoi, hvor politiske møder og virksomhedsbesøg var linet op. Og tidspunktet er ikke tilfældigt.
For netop i 2015 udfases den danske udviklingsbistand til Vietnam for at blive erstattet af et fokus på at styrke væksten og dansk eksport. Frugterne af årtiers udviklingssamarbejde er ved at være modne, håber man.
Tre nye danske virksomhedsordrer blev da også underskrevet på turen og afsluttet med det obligatoriske håndtryk foran et stort opbud af især vietnamesiske pressefolk.
Men selvom aftalerne bare skulle underskrives og ikke automatisk giver nye job i Danmark her og nu, er de endnu en fjer i hatten for det nye mantra om, at danske bistandsmidler også skal fungere som løftestang for nye job i en dansk velfærdsstat under pres.
”Vi kan godt tillade os at kalde Vietnam en solstrålehistorie, når en tredjedel af de 130 danske virksomheder i landet er opstået med baggrund i dansk udviklingsbistand,” siger Mogens Jensen (S) under sit besøg i Vietnam til Altinget.
Udfasningen af udviklingsbistand sætter ind i 2015, hvor bistanden falder fra ca. 180 mio. kr. til forventet 58 mio. kr., mens den i 2016 lander på 23 mio. kr.
Økonomisk diplomati
Vietnam har fået status som mellemindkomstland og har sænket andelen af befolkningen, der lever i fattigdom, fra ca. 60 procent i 1993 til 10-20 procent.
Blandt andet derfor er timingen for udfasningen ifølge Mogens Jensen ”perfekt”, mens Vietnams minister for planlægning og investeringer, Bui Vinh, holder mere igen med superlativerne.
”Alting tager tid. Vi sætter pris på udviklingshjælp og erhvervsprogrammer. Og vi håber, at Danmark vil styrke den økonomiske aktivitet i landet,” siger han.
Udover at fastholde erhvervsprogrammer som Danida Business Finance, der især fokuserer på finansiering af infrastrukturprojekter, vil regeringen også styrke ambassaden med to såkaldte vækstrådgivere – noget som eksempelvis Enhedslisten kalder erhvervsstøtte og kritiserer for at blive taget fra fattigdomsbekæmpelse, fordi de bliver betalt af bistanden.
Mogens Jensen anerkender, at støtten kan kaldes ”en form for erhvervsstøtte”.
”Men der kommer ingen vækstrådgivere til lande, hvis der ikke bliver efterspurgt kompetencer eller udvikling på bestemte områder, hvor vi kan bidrage. Derfor er det stadig primært erhvervsstøtte til det pågældende land. Omvendt regner vi selvfølgelig også med, at det på sigt giver danske job,” siger han.
De to vækstrådgivere skal rådgive danske virksomheder og den vietnamesiske regering, især indenfor områder som grøn energi, uddannelse og fødevarer. Og et nyoprettet vækstråd med repræsentanter fra danske virksomheder i Vietnam skal rådgive om muligheder og udfordringer i landet – læs mere her.
Bureaukrati spænder ben
Selvom Vietnam under skåltalerne bliver kaldt en solstrålehistorie, er der mørke pletter, som både politikere og erhvervsliv håber bliver vasket væk.
Vietnam har siden 1993 gradvist åbnet deres marked for udenlandske virksomheder og investeringer – og en frihandelsaftale er på vej med EU. Alligevel er der store udfordringer med stort bureaukrati og statskontrollerede markeder, og det kan gøre det svært for danske virksomheder, mener DI-direktør Thomas Bustrup.
”Energisektoren er meget politisk kontrolleret. Og derfor bliver det svært, når en virksomhed som Vestas skal konkurrere med priserne på kul, som stadig er udbredt,” siger han og fortsætter:
”Men det betyder ikke, at vi ikke skal prøve – ellers risikerer det at gå som i Kina, hvor man har store problemer med forurening. Og derfor giver netop et handelsfremstød mening, fordi det er vigtigt for vietnameserne, at vores politikere mødes med deres.”
Derimod er der mere spillerum på fødevareområdet, som ifølge Thomas Bustrup netop derfor rummer store muligheder for danske virksomheder, hvor især svineproducenterne er på udkig efter nye markeder, efter at det russiske marked blev lukket for blandt andet danske varer.
Men han er ikke bleg for at kalde Vietnam for en potentiel ny tigerøkonomi i Sydøstasien.
Siden 2010 er den danske eksport til landet – dog med et lille fald i 2012 – vokset til ifølge Udenrigsministeriet formentlig at ramme ca. 1,3 mia. kr. i 2014. Det dog er stadig peanuts i forhold til den samlede danske eksport, hvor Kina til sammenligning aftog varer og tjenester for ca. 108 mia. kr. i 2013.
Menneskerettighederne mangler
Og bag den buldrende vækstøkonomi gemmer sig stadig et land, der halter på menneskerettighedsområdet.
Især ytringsfriheden har svære kår i Vietnam, hvor bloggere og andre kritiske røster kan blive arresteret for at kritisere Kommunistpartiet, der har siddet alene på magten siden midten af 70’erne. Alligevel fortsætter det danske forsøg på at styrke relationerne og handlen med Vietnam, slår Mogens Jensen fast.
”Der er uden tvivl stadig behov for en kritisk dialog med Vietnam om menneskerettighedssituationen i landet. Derfor bragte jeg også det også på banen, især i forhold til ytringsfrihed og arbejdstagerrettigheder,” siger han og fortsætter:
”Jeg forsøger at sætte menneskerettigheder på dagsordenen på en inspirerende måde ved at bruge Danmark som forbillede. Vores styrke er jo blandt andet netop menneskerettigheder, fuld ytringsfrihed og et stærkt organiseret arbejdsmarked.”
Hvorfor bruger I ikke netop handelsdelen til at sætte klare krav til forbedringer på menneskerettighedsområdet?
”Man laver ikke en kontrakt, hvor politiske indrømmelse giver penge. Ændringer sker gennem dialog. Og man kan se, at der er sket forbedringer. Og jeg vil også vove at påstå, at det skyldes vores store engagement og dialogen,” siger Mogens Jensen.
Og derfor arbejdes ifølge ministeriet stadig på at fortsætte den danske støtte til to menneskerettighedsprojekter, et projekt om undersøgende journalistik og et kulturprogram.
Det officielle besøg i Vietnam slutter torsdag den 22. januar.
