Lars Barfoed Udenrigspolitisk ordfører, Konservative.
DEBAT: Udenrigsministeren mangler forståelse for diplomatiske virkemidler, når han tror, at sanktioner mod Israel kan være et skridt mod en endelig fredsløsning, skriver Lars Barfoed, udenrigspolitisk ordfører, Konservative. Han mener, der skal lægges pres på begge parter.
Af Lars Barfoed Udenrigspolitisk ordfører, Konservative
Vores radikale udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har nogle verdensfjerne tanker om sanktioner mod Israel. Det ville have været godt, hvis han havde nøjedes med at cirkulere dem i lukkede radikale kredse, hvor de åbenbart har deres ophav.
Det har muligvis givet klapsalver på Det Radikale Venstres landsmøde, men det har ikke ført os tættere på en aftale om fred i Palæstina. Og det må vel være det, der er målet.
Løsning har lange udsigter Efterhånden forekommer det ganske vist så naivt at tale om en varig løsning på Palæstinakonflikten, at man næsten ikke kan få sig selv til at gøre det. Det skyldes naturligvis, at der er dårlige erfaringer fra de forsøg, der er gjort på at finde en permanent aftale, der kan skabe fred og sikkerhed i området.
Noget går altid galt. Man er let at friste med den forklaring, at parterne i realiteten ikke ønsker en varig løsning. Det giver opbakning på de indre linjer at have en ydre fjende.
Omvendt er det svært at tro, at der ikke i befolkningerne er et dybfølt ønske om at få etableret den stabilitet og tryghed, der er forudsætningen for at leve et normalt liv. Sørgeligt er det, at konflikten i Palæstina er så gammel, at børn og unge vokser op uden nogensinde at have kendt til et liv i fred og tryghed.
Pres begge parter Men omvendt skal vi tro på det. Der har da også gennem de seneste 10 år været en række tilløb, hvor parterne har været tæt på. Det står også klart, hvad de grundlæggende ingredienser skal bestå af, hvis det skal lykkes. En endelig aftale kræver imidlertid, at begge parter giver sig, og at der er den fornødne vilje til at eksekvere aftalen.
Israel skal sikres sin eksistens bag sikre grænser. Det skal anerkendes af alle, og det internationale samfund må stå som garanter. Palæstinensernes ret til deres egen stat skal også anerkendes og garanteres på tilsvarende vis.
Palæstinenserne må stoppe deres vedvarende aggressive angreb på Israel, og Israel må trække bosættelser tilbage fra de besatte områder. Der skal med andre ord lægges pres på begge parter.
Udenrigsminister fejlvurderer løsning På den baggrund var det helt utidigt, at den danske udenrigsminister for nylig pludselig erklærede, at europæiske sanktioner mod Israel kunne komme på tale. Det skete i tilknytning til Det Radikale Venstres årsmøde, hvor tillidsfolk tilsyneladende havde krævet en aggressiv kurs mod Israel. Men når man er udenrigsminister, repræsenterer man hele regeringen, og man repræsenterer sit land.
Udtalelsen faldt kort efter, at de seneste stridigheder mellem Israel og Hamas var stoppet, efter at Hamas endelig havde indstillet deres raketangreb på Israel.
At tro, at det kan være et skridt frem mod en endelig fredsløsning at true den ene af parterne med sanktioner, er et udtryk for manglende forståelse for de diplomatiske virkemidler. Endnu mere mærkværdigt forekommer det at true Israel kort efter, at Hamas havde lanceret en ny konflikt med raketbyger ind over Israel.
Der er derfor grund til at glæde sig over, at statsministeren fik sat sin udenrigsminister på plads og afvist tanken om sanktioner.
Udviklingsdebatten på Altinget : udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen splitter ansvaret for udviklingssamarbejde og humanitær bistand op på to forskellige kommissærposter og vælger en belgisk journalist til nydesignet kommissærpost for krisestyring, humanitær bistand og ligestilling.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.
Selvom den nye fond til dækning af tab og skader forårsaget af klimaforandringer omtales som et af de vigtigste resultater af de seneste års dansk klimadiplomati, afviser klimaminister Lars Aagaard (M) at skyde flere penge i fonden.
Debatten om, hvad de folkevalgte stiller op over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols aktivistiske fortolkninger, er vigtig. Men forhenværende ambassadør Claus von Barnekows indlæg i Altinget består af tomme anklager, der ikke holder vand juridisk, skriver professor i formueret Mads Bryde Andersen.
Hamas og Israels regering tror begge, de kan vinde over den anden. Men det er en vildfarelse, der er skabt gennem en fortælling om krigen, som hele verdensoffentligheden har bidraget til, skriver Sune Haugbølle.
Danmarks næste EU-kommissær bliver beskrevet som en sublim netværker, lidt af en linselus og en arbejdshest, der har levet og åndet politik de seneste årtier. Det er træk, der kan komme Dan Jørgensen til gode i Bruxelles, melder dem, der kender ham.
Ordførerne til højre for midten er splittede i deres holdninger til, om man bør samarbejde med organisationer, der står i opposition til regeringens politik.
Selvom Jordans konge kontrollerer landets lovproces, kan valget 10. september i bedste fald være med til at modne det politiske system. Derfor bør Danmark støtte styret i at sikre demokratiske reformer og løsne grebet om befolkningen, skriver Frederik Johannisson.
Bevæbnet med en Harry Potter-tryllestav, løftede han dansk klimapolitik op i en ny vægtklasse. Nu vinker Dan Jørgensen farvel til Danmark og en grøn dagsorden, der har fået et nyt motto: Implementering, implementering, implementering.
Regeringen vil skrue op for handel med udviklingslandene som led i Afrika-strategien, men på forslaget til næste års finanslov er bevillingen til Danmarks eneste organisation med ekspertise i ansvarlig handel med udviklingslandene som kerneområde blevet skåret væk.
