Anstændigt arbejde bør indgå i handlingsplan
DEBAT: Begrebet om anstændigt arbejde bør indarbejdes som en tværgående policyindsats i forhold til den danske handlingsplan. Dermed lægger vi os op af EUs politikker, der har integreret begrebet og målene, mener sekretariatsleder Mads Madsen, Ulandssekretariatet.
Af Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder, Ulandssekretariatet.
I visionsafsnittet af konceptnoten for ”Handlingsplan For Politiksammenhæng For Udvikling” (PCD) konstateres stilfærdigt, at:
”Usammenhængende politikker er ofte udtryk for interessekonflikter mere end blot manglende koordination eller utilstrækkelig information. Det kræver kompromiser og politisk ejerskab fulgt op af klare og realistiske politikmål. Men der kan være situationer, hvor andre interesser vejer tungere end udviklingspolitiske målsætninger.”
Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Især den sidste sætning i citatet giver et fingerpeg om, hvilke interesser der vil blive prioriteret, hvis det kommer til stykket; det er nok ikke de udviklingspolitiske på bekostning af for eksempel hjemligt erhverv. Når der alligevel er grund til håb, også for de fattigste, så er det den erkendelse, der ligger i udsagnet:
”Europas langsigtede velstand afhænger således også af, om levestandarden for fattige mennesker i udviklingslande forbedres. Samarbejdet med udviklingslande vil desuden i stigende grad være rettet mod varetagelsen af fælles interesser og forpligtende samarbejde med det formål at beskytte og regulere globale offentlige goder.”
Forudsætningen for, at levestandarden forbedres for de fattigste, og at det lykkes at ”beskytte og regulere globale offentlige goder”, er imidlertid, at der skabes bæredygtig vækst, det vil sige vækst, der ikke kun gør de fattige fattigere og de rige rigere, og som samtidig er miljømæssig forsvarlig.
Beskæftigelse og fordelingsproblematik
De tre strategiske prioriteringer: 1) fødevareforsyningssikkerhed og klimaforandringer, 2) handel og finansiering og 3) sikkerhed, som er valgt for den danske indsats for politiksammenhæng for udvikling, er hver for sig vigtige.
Fælles for dem alle er imidlertid, at bag en bæredygtig strategi for prioriteringerne ligger spørgsmålet om beskæftigelse og fordeling og lurer. ILO har imidlertid formuleret en glimrende sammenhængende politik, under navnet anstændigt arbejde ”The Decent Work Agenda”.
Den er faktisk så god, at Decent Work Agendaen er blevet integreret i Millenium Development Goals som et selvstændigt delmål, som den danske stat allerede har forpligtiget sig på. Politikken omfatter følgende fire områder:
• Anerkendelse af arbejdstagerrettigheder
• Beskæftigelse og indkomstmuligheder
• Social beskyttelse og social sikring
• Social dialog og trepartsmodellen
’Anstændigt arbejde’ skal med
Konceptnoten omtaler ganske vist både menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder (endskønt dette er én og samme sag) under prioriteringen ’Handel og Finansiering’ – men ikke begrebet ’anstændigt arbejde’.
Det kunne man med fordel indarbejde som en generel tværgående policyindsats i forhold til handlingsplanen. Dermed ville man også leve op til ambitionen om at lægge sig op af EU’s politikker, der allerede har integreret begrebet og målsætningerne, som det fremgår af politikpapiret: ”Promoting Employment through EU Development cooperation”.
I afsnittet - 3.3.2. Policy coherence for development, står der blandt andet:
”The EU PCD commitment regarding employment is ’to contribute to strengthening the social dimension of globalisation in order to ensure maximum benefit for all, men and women’. To this end, the EU ‘will promote employment and decent work for all as a global goal’.”
Sekretariatsleder, Ulandssekretariatet.
I visionsafsnittet af konceptnoten for ”Handlingsplan For Politiksammenhæng For Udvikling” (PCD) konstateres stilfærdigt, at:
”Usammenhængende politikker er ofte udtryk for interessekonflikter mere end blot manglende koordination eller utilstrækkelig information. Det kræver kompromiser og politisk ejerskab fulgt op af klare og realistiske politikmål. Men der kan være situationer, hvor andre interesser vejer tungere end udviklingspolitiske målsætninger.”
Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Især den sidste sætning i citatet giver et fingerpeg om, hvilke interesser der vil blive prioriteret, hvis det kommer til stykket; det er nok ikke de udviklingspolitiske på bekostning af for eksempel hjemligt erhverv. Når der alligevel er grund til håb, også for de fattigste, så er det den erkendelse, der ligger i udsagnet:
”Europas langsigtede velstand afhænger således også af, om levestandarden for fattige mennesker i udviklingslande forbedres. Samarbejdet med udviklingslande vil desuden i stigende grad være rettet mod varetagelsen af fælles interesser og forpligtende samarbejde med det formål at beskytte og regulere globale offentlige goder.”
Forudsætningen for, at levestandarden forbedres for de fattigste, og at det lykkes at ”beskytte og regulere globale offentlige goder”, er imidlertid, at der skabes bæredygtig vækst, det vil sige vækst, der ikke kun gør de fattige fattigere og de rige rigere, og som samtidig er miljømæssig forsvarlig.
Beskæftigelse og fordelingsproblematik
De tre strategiske prioriteringer: 1) fødevareforsyningssikkerhed og klimaforandringer, 2) handel og finansiering og 3) sikkerhed, som er valgt for den danske indsats for politiksammenhæng for udvikling, er hver for sig vigtige.
Fælles for dem alle er imidlertid, at bag en bæredygtig strategi for prioriteringerne ligger spørgsmålet om beskæftigelse og fordeling og lurer. ILO har imidlertid formuleret en glimrende sammenhængende politik, under navnet anstændigt arbejde ”The Decent Work Agenda”.
Den er faktisk så god, at Decent Work Agendaen er blevet integreret i Millenium Development Goals som et selvstændigt delmål, som den danske stat allerede har forpligtiget sig på. Politikken omfatter følgende fire områder:
• Anerkendelse af arbejdstagerrettigheder
• Beskæftigelse og indkomstmuligheder
• Social beskyttelse og social sikring
• Social dialog og trepartsmodellen
’Anstændigt arbejde’ skal med
Konceptnoten omtaler ganske vist både menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder (endskønt dette er én og samme sag) under prioriteringen ’Handel og Finansiering’ – men ikke begrebet ’anstændigt arbejde’.
Det kunne man med fordel indarbejde som en generel tværgående policyindsats i forhold til handlingsplanen. Dermed ville man også leve op til ambitionen om at lægge sig op af EU’s politikker, der allerede har integreret begrebet og målsætningerne, som det fremgår af politikpapiret: ”Promoting Employment through EU Development cooperation”.
I afsnittet - 3.3.2. Policy coherence for development, står der blandt andet:
”The EU PCD commitment regarding employment is ’to contribute to strengthening the social dimension of globalisation in order to ensure maximum benefit for all, men and women’. To this end, the EU ‘will promote employment and decent work for all as a global goal’.”
Dansk handlingsplan for politikkohærens til debat
