Usikker fremtid for medier i Myanmar

Af Esben Q. Harboe
Myanmar Programme Manager, International Media Support 

I Myanmar er reformerne på medieområdet nået længere, end nogen turde håbe på for tre år siden, da den demokratiske process i landet for alvor blev igangsat af landets nuværende præsident. Dansk støtte har fra starten været medvirkende til at sikre en vedvarende indsats for frie og uafhængige medier.

Listen over vigtige begivenheder på medieområdet i Myanmar er blevet lang siden marts 2011, hvor reformerne for alvor blev skudt i gang. Den frygtede censurkomite blev lukket ned, et uafhængigt pressenævn blev etableret, der blev givet tilladelse til privatejede dagblade, statsmedier blev pålagt public service forpligtelse, og en række medielove, der fastsætter rammerne for en fri presse og ytringsfrihed, blev udarbejdet.

Stor skepsis, men fremgang
På alle fronter har Danmark været med gennem støtte til International Media Support's (IMS) medieudviklingsprogram i landet. Om kort tid og i samarbejde med lokale medieaktører åbner landets første nationale journalistskole med fokus på at skabe en professionel journaliststand.

Landet er nået langt på medieområdet, ikke mindst fordi der eksisterede - og stadig eksisterer - en forståelse fra regeringens side for, at frie og uafhængige medier er nødvendige for en demokratisk proces. Det har med god grund overrasket mange, at et regime efter knap 5 årtiers diktatur på den måde skifter ham og siger alt det rigtige - og også handler derefter.

Skepsisen var stor, og er det stadig, men faktum er, at Myanmar har bevæget sig fra at være et af de mest lukkede samfund til et af de mest åbne i regionen. Og på mange måder fremstår som en 'game changer' for presse- og ytringsfrihed i sammenslutningen af sydøstasiatiske lande, ASAN, som de fra januar i år tillige har overtaget formandskabet for. 

Dialog med magthaverne
Regeringens støtte og aktive deltagelse i det arbejde, der skulle gøres for at skabe en bæredygtig og demokratisk mediesektor i Myanmar, har været helt afgørende. IMS valgte fra starten af reformprocessen at tage magthaverne på ordet, når de sagde, at de ønskede demokratiske reformer, og indgik i tæt dialog omkring standarder og proces specifikt på medieområdet.

Det var med IMS' mellemkomst, at Informationsministeriet en dag i august 2012 besluttede sig for helt at nedlægge censurkomiteen, at de åbnede op for en bred offentlig konsultation omkring de medielove, der skulle afløse de gamle drakoniske love, og at de blev inddraget i dialog med lokale og internationale skeptikere, herunder de tidligere eksilmedier, gennem blandt andet årlige medieudviklingskonferencer.

IMS har som organisation med andre ord haft en unik adgang til at rådgive politikere om mediernes rolle i et demokrati og har haft mulighed for at kunne præsentere regeringen og andre nøgleaktører for "best practices" indenfor medieområdet, blandt andet med studieture til Danmark. Samtidig nyder IMS nu stor tillid blandt lokale medier, som fra starten har været samarbejdspartnere og har deltaget aktivt i oprettelsen af de tre journalistforbund, der i dag varetager journalisters interesser i Myanmar.

Løsningsorienteret journalistik                               
De tiltagende etniske konflikter i flere områder i landet præger dog fremskridtene, også på medieområdet, hvor dækningen af konflikterne til tider er meget partisk, tabubelagt og bærer præg af manglende professionel journalistisk tilgang til emnet. 

For netop at klæde journalister på til en professionel dækning af landets konflikter, har IMS i blandt andet de uro-ramte stater Kachin og Rakhine arbejdet med at udbrede en fredsskabende rolle for medier under konflikter og i fredsforhandlinger ved at træne mere end 400 journalister i "konfliktløsningsorienteret journalistik" - et vel-testet koncept for IMS i konfliktområder verden over, som kort sagt handler om at skabe bevidsthed hos mediefolk om de fraser eller billeder, der kan opildne til mere konflikt, og sikre journalisternes sikkerhed i dækningen af fredsprocessen.

Der er set flere eksempler i Myanmar på, at billeder eller holdningsprægede artikler har været medvirkende til at skabe splid, og derfor er det vigtigt at få opbygget professionelle, etiske retningslinjer og tilgange hos mange af landet unge journalister, som kun har begrænset journalistisk træning. I det kommende år samarbejder IMS med nye uafhængige pressenævn om udarbejdelsen af et landsdækkende fælles etisk kodeks for journalister. 

Usikker fremtid     
Der er fortsat langt igen, og med det forestående valg i 2015 vil en række nye spørgsmål komme op. Vil en regering, som har udsigt til at miste magten til en opposition, ledet af demokrati-ikonet Daw Aung San Suu Kyi, fastholde reformkursen, eller vil der komme en modreaktion fra egne rækker, som kan indskrænke den frihed, der er blevet givet?

Og vil statsmedier leve op til de public service forpligtelser, de er pålagt, eller fungere som talerør for den siddende regering i en valgkamp? Og vil journaliststanden i Myanmar evne at påtage sig det nødvendige ansvar for at sikre den professionelle journalistik i dækningen af de følsomme emner? Tre år inde i reformprocessen kan man i hvert fald konkludere, at landet har taget et tigerspring fremad på medieområdet.

debat@altinget.dk