Medier kan skabe demokratisk udvikling
DEBAT: Danmark skal fortsat støtte den professionelle journalistik i Mellemøsten og Nordafrika, så deres arbejde kan være med til at sætte skub i en demokratisk forandring, skriver Jesper Højberg, direktør i International Media Support.
Af Jesper Højberg
Direktør i International Media Support (IMS)
I denne uge markeres 10-året for det Arabiske Initiativ, hvis formål er at understøtte reform og demokratisering i Mellemøsten og Nordafrika (MENA).
Igennem årene har initiativet, ofte med betydelig succes, søgt at styrke mediernes muligheder for at støtte op om regionens demokratiske udvikling. Men hvordan sikrer man professionelle medier i et klima med voldsomme politiske forandringer?
Nye stemmer i debatten
Medier i den arabiske verden har historisk set været kontrolleret af den altoverskyggende stat. Staten havde monopol på TV, radio og aviser. Gennem de seneste to årtier har dette billede ændret sig markant.
Med udviklingen af satellit-TV og ikke mindst al-Jazeeras fremkomst i 1996 kom der nye stemmer ind i debatten. Statsapparaterne åbnede ligeledes op for etableringen af nye private medier, som dog oftest var ejet af kapitalstærke forretningsfolk, der i mange tilfælde havde tætte forbindelser til de forskellige regimer.
I 00erne slog en ny generation af bloggere og internetbaserede nyhedssites igennem. Enkelte modige journalister har konstant søgt at udfordre statsmagten, og mange af disse havde stor andel i de politiske omvæltninger, der udspillede sig i regionen i begyndelsen af 2011.
Mange troede og håbede på, at reformer på medieområdet ville slå igennem hurtigt. Men i skrivende stund er det meste af regionen præget af politisk ustabilitet som aldrig før.
Journalister spiller i denne sammenhæng en central rolle. Den offentlige debat skal stimuleres; kompleks information og modsatrettede meninger skal analyseres og formidles; korruption og magtmisbrug skal afdækkes. Det skorter ikke på journalisters professionelle forpligtelser. Men kan man virkelig forvente, at de lever op til disse standarder i de ofte voldelige og politisk ujævne forandringstider?
Journalister slår igennem
Journalister har et ansvar for ikke at lade deres professionelle værdier og standarder påvirke af den kontekst, de arbejder i. Men uoverensstemmelsen mellem det normative ansvar og hverdagen kan alligevel være enorm, når kampen om den politiske magt udspiller sig i en polariseret virkelighed.
I Egypten var både private og statsejede medier hurtige til at stemple tilhængere af den væltede Præsident Mohamed Morsi som terrorister. Medier knyttet til det Muslimske Broderskab gjorde ligeså lidt for at leve op til etiske og professionelle standarder, og begge parter blev anklaget for at opildne til vold.
Der er dog dedikerede journalister og redaktører, som stadig holder fanen højt midt i de politiske omvæltninger.
I Egypten sørger det dygtige team på nyhedswebsitet Mada Masr for dybdegående kritiske analyser af den ustabile situation i landet, som den udspiller sig dag for dag.
I Syrien har op mod 50 journalister mistet livet siden begyndelsen af 2012. Alligevel bliver websitet the Syrian Observer stædigt ved med at forsyne deres læsere med et unikt og kompetent indblik i en af de værste kriser i verden.
På tværs af den Arabiske region har netværket Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ) haft overvældende succes i bestræbelserne på at fremme undersøgende journalistik på nyhedsredaktioner. Deres undersøgende historier har afstedkommet politiske forandringer, afdækket korruption og skabt offentlige debatter om alt fra sygeforsikring til menneskehandel.
Mediesektorens ’rygrad’ er afgørende
Det er altså muligt at leve op til professionelle journalistiske standarder og samtidig højne niveauet for andres bedrifter – selv under usikre og tilmed voldelige forhold. Men der er en række basale forudsætninger for, at dette kan fortsætte.
Menneskerettighedsforkæmpere, juridiske eksperter, akademikere og repræsentanter for journalistiske interesseorganisationer i hele regionen arbejder utrætteligt på at tilvejebringe disse betingelser og for at styrke journalisters professionelle rolle. De er i gang med at opstille mediesektorens ofte usynlige strukturer: fagforeningerne, lobbygrupper, træningsinstitutioner, presse-, radio og TV-nævn samt tilsynsmyndigheder.
Disse institutioner kan betragtes som mediesektorens rygrad. Uden dem, og uden de lovgivningsmæssige rammer, der skal spille sammen med dem, har journalisterne ikke en chance for at imødekomme deres professionelle forpligtelser.
Medielove begrænser ytringsfrihed
Den positive, men kaotiske opblomstring af medier i Libyen, Egypten og Tunesien efter autoritære statsledere blev væltet i 2011, mangler også stadig at blive ledsaget af gennemgribende reformer på både medielovgivningsområdet og i mediesektoren generelt.
En ændring af mediernes ejerskabsstrukturer har ikke fundet sted, hvilket betyder, at medierne fortsat styres af deres ejeres økonomiske og politiske interesser. Heller ikke de restriktive lovgivningsmæssige rammer, som i årtier blev brugt af autoritære regeringer til at undertrykke og intimidere medierne, har gennemgået den gennemgribende revision, de har behov for. I stedet benytter de nye regimer sig af de gamle love til at slå ned på medierne.
I september forsøgte de marokkanske myndigheder at lægge låg på retten til ytringsfrihed ved at bruge anti-terrorlovgivningen, da de arresterede redaktøren Ali Anouzla. Han havde linket til en Al-Qaeda-video, der lå på den spanske avis El País’ hjemmeside.
Selv om hans nyhedswebsite introducerede videoen som propagandamateriale blev Anouzla anklaget for at ”forsvare og opildne til terror”. Han blev løsladt mod kaution i slutningen af oktober, men sigtelserne fastholdes, og Anouzla skal møde i retten i slutningen af december.
I Egypten er det populære satiriske nyhedsprogram El Bernameg, præsenteret af den Jon Stewart-lignende Bassem Youssef, taget af sendefladen. Youssefs kritik af den udbredte sympati for og støtte til militæret i Egypten har nu afstedkommet en officiel undersøgelse.
Sager som disse understreger det akutte behov for at reformere mediernes lovgivningsmæssige rammer. Det er kun uafhængige retsinstanser og de solide kerneinstitutioner, som sammen kan garantere journalisters sikkerhed og deres ret til at ytre sig.
Udfordringen er, at de mellemøstlige mediesektorers problemer er ekstremt komplekse og tæt forbundne: de restriktive medielove, de korrupte retsinstanser, den manglende etik, det lave professionelle niveau, de uigennemsigtige ejerskabsforhold og svage fagforeninger. Hvor skal man begynde?
Pressefrihed og adgang til information skal sikres
Med en så omfattende opgave er det afgørende at støtte de relativt få eksempler, der findes på professionel journalistik, og sikre, at den er tilgængelig for folk her og nu.
Det indebærer, at man sikrer medier som Mada Masr, Syrian Observer og journalistiske netværk som Arab Reporters for Investigative Journalism, så de kan blive ved med at udøve rollen som samfundets vagthunde og gøre brug af den nyvundne ytringsfrihed, som de arabiske revolutioner trods alt har banet vejen for.
Både for de modige journalister og for organisationer som International Media Support ligger den umiddelbare udfordring i første omgang i at sikre og beskytte de enkelte journalister og skabe grundlag for, at disse uafhængige medier og journalistiske netværk overlever. For befolkningen i Syrien, Egypten og andre arabiske lande kan adgangen til uafhængig information være selve forudsætningen for overlevelse.
Pointen er selvfølgelig, at man skal koble de umiddelbare behov med gennemgribende reform af hvert enkelt lands mediesektor. Mediereform er af afgørende betydning, hvis sektoren for alvor skal bidrage til samfundets demokratiske udvikling og borgernes mulighed for at træffe afgørelser på et informeret grundlag ved adgangen til pålidelig information.
I den sammenhæng spiller det Arabiske Initiativ en central rolle i den forstand, at dansk støtte gør det muligt ikke alene at yde støtte til disse forkæmpere gennem facilitering af nationale netværk, men også ved at sætte dem sammen med relevante regionale og internationale eksperter og erfaringer på området. De fortjener fortsat langsigtet støtte i deres utrættelige kamp for en reform af mediesektoren.
