MS: Er folkedybets røst ikke velkommen, Bendt Bendtsen?
REPLIK: MEP Bendt Bendtsen (K) kritiserede i et debatindlæg Mellemfolkeligt Samvirke for ”elendig lobbyisme”. Organisationen svarer her på kritikken. Vi vil ikke skabe irritation – vi vil i dialog, lyder det fra organisationens politikchef.
Af Nils Brøgger Jakobsen
Politikchef i Mellemfolkeligt Samvirke
Onsdag den 25. marts fik Mellemfolkeligt Samvirke en ordentlig svada af Bendt Bendtsen her i Altinget. Bendt Bendtsen er utilfreds med, at Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer danskerne til at tage kontakt til EU-parlamentarikerne for at fortælle om deres holdninger til vigtige politiske diskussioner.
Bendt Bendtsen har allerede nu glemt, hvorfor borgerne kontaktede ham. Det er vi rigtig mange, der ikke har. I sommer angreb israelske styrker Gazastriben. Den 51-dages lange krig kostede 2200 mennesker livet, størsteparten af dem civile, herunder mere end 500 børn. Atter tusinder sårede. Flere end 500.000 palæstinensere blev fordrevet under bombardementerne, og i dag er mere end 100.000 mennesker stadig hjemløse.
Konteksten
I december skulle Europaparlamentet, som en stribe nationale parlamenter, stemme om, hvorvidt de ville anerkende Palæstina som selvstændig nation. Et initiativ, vi i Mellemfolkeligt Samvirke mener, er meget vigtigt for på sigt at sikre fred og menneskerettigheder i forholdet mellem Israel og Palæstina – og dermed undgå forfærdelige krigshandlinger.
Over sommeren og efteråret mærkede vi som organisation, hvor voldsom en interesse danskerne – og i øvrigt også borgerne i mange andre europæiske lande - har i konflikten. Flere gange samlede vi tusinder til demonstration i håb om at råbe politikerne op. Desuden lancerede vi en underskriftindsamling, hvor knapt 40.000 danskere i dag har skrevet under på, at de mener Danmark skal anerkende Palæstina.
Vi var interesserede i at dele danskernes holdning til konflikten med Bendt Bendtsen inden den vigtige afstemning. Bendt Bendtsen endte med at være eneste dansker i Europaparlamentet, som hverken stemte ja eller nej. Afstemningen endte med et overvældende flertal: 71 procent af medlemmerne i Europaparlamentet stemte for en anerkendelse af Palæstina.
En undersøgelse lavet af Altinget viser, at der også i det konservative bagland er positiv stemning overfor en anerkendelse af Palæstina. 42 procent siger ja. 27 procent siger nej og 31 procent ved ikke.
Søger dialog
Det ærgrer os selvsagt, at engagerede vælgeres mail ryger i spamfilteret, og at folkevalgte politikerne ikke betragter vores initiativ som en mulighed for dialog og for at blive bekendt med initiativer og diskussioner i eget medlemsland. Det er selvsagt ikke vores formål at skabe irritation.
Vi ønsker at gøre opmærksom på holdninger til en brændende politisk sag, hvor EU har muligheden for at spille en ganske central rolle. Dét er den centrale diskussion, og det er dét, vi gerne vil diskutere. Og som Bendt Bendtsen ved, vil vi naturligvis rigtig gerne også mødes direkte og drøfte vores synspunkter vedrørende Israel og Palæstina.
IMR: Bæredygtighedsmål må ikke sænke eksisterende barre
LA: RAM-modellen er en mulighed for nytænkning
