Røde Kors: FN må vælge kasket

DEBAT: FN og andre nødhjælpsorganisationer må træffe et valg mellem at være fortalere eller yde nødhjælp. Det skriver Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, der oplever stigende mistillid til hjælpearbejde i konfliktområder.

Af Anders Ladekarl
Generalsekretær, Røde Kors i Danmark

Syrien er et af de seneste eksempler på, at de internationale regler for krig er presset. Konflikten er en ikke-international væbnet konflikt, dog omfattet af visse dele af krigens regler. Men Assad-styret kæmper ikke mod én regulær modpart, men mod mange forskellige oprørsgrupper med forskellige taktik og mål. Landet har skrevet under på Genève-konventionerne og er således forpligtet til at overholde krigens regler.

Men det har oprørsgrupperne ikke. Og det kan de heller ikke, for konventionerne kan kun underskrives af nationer. Ingen af parterne synes derfor at bekymre sig synderligt om at overholde krigsreglerne og respektere det hjælpearbejde, som Røde Kors udfører. Konsekvensen er, at vores arbejde bliver unødvendig vanskeligt og farligt.

Det er dermed blevet uhyggeligt klart, at det røde kors og den røde halvmåne kun er beskyttelsessymboler, når alle kombattanter i denne og andre af verdens konflikter anerkender det. Og tilliden til de neutrale humanitære indsatser hæmmes yderligere af, at det kan være svært for de stridende parter i konflikterne rundt om i verden at skelne mellem de forskellige roller, nogle organisationer - ikke mindst FN - forsøger at udfylde.

FN som løsning og problem
FN er som bekendt blev skabt for at være en del af løsningen på verdens konflikter. Men i dag bliver de mange organisationer, der til sammen udgør FN, desværre også ofte en del af problemet for den humanitære indsats.

På godt og ondt forsøger FN at gøre en forskel. Det gør organisationen politisk - oftest gennem Sikkerhedsrådet - hvor der vedtages sanktioner, udpeges syndere og laves fredsplaner. Det gør FN gennem selvstændige eller sanktionerede militære indsatser. Og det gør FN ved at yde humanitær bistand i konfliktsituationer gennem en af organisationens humanitære organisationer.

Men det kan lige præcis være med til at skabe fatal forvirring hos de krigende parter: Som når FN erklærer Al Shabaab-militsen i Somalia for terrorister og sanktionerer en på mange måder nødvendig militær indsats mod dem. Så kan man vel ikke fortænke den somaliske milits i at nære en vis mistillid til, hvilke motiver FN's nødhjælpsorganisationer måtte have med deres humanitære bistand. Problemet er for så vidt helt aktuelt illustreret i kidnapningen af 21 FN-observatører i Syrien.

Kan krigens parter kende forskel på kasketterne, og kan FN troværdigt løfte alle de mange opgaver?

Valg mellem neutralitet eller fortalervirksomhed
Jeg er ikke i tvivl om, at FN's nødhjælpsorganisationer forsøger at operere både neutrale og upartiske, men de blå FN-symboler, de bærer, bringer en bagage med, som gør dem alt andet end neutrale og upartiske i mange kombattanters øjne. Og det smitter naturligvis af på andre organisationer som for eksempel Røde Kors.

FN er derfor nødt til at prioritere, om man vil være en fredsorganisation eller en humanitær storspiller i konfliktområder, ligesom de private hjælpeorganisationer i øvrigt må overveje, om de vil være fortalere eller neutrale nødhjælpere.

Der er brug for organisationer, som beretter om krigens grusomheder, men når man vidner ved krigsforbryderdomstole eller deltager i offentlige debatter om krigsforbrydelser og parternes opførsel i krig, kan man naturligvis ikke samtidig hævde, at man er neutral.

Der er en grund til at Røde Kors er fritaget fra at vidne ved krigsforbryderdomstolen. Det skal sikre, at vi troværdigt kan arbejde overalt i en konfliktzone. Andre humanitære organisationer må vælge, om de vil være fortalere eller nødhjælpsleverandører.

Hvis man vil have adgang til at hjælpe alle i en konfliktsituation, så kan man ikke også bedrive fortalervirksomhed. Eller som FN lægge politisk pres på parterne eller sågar deltage i konflikter med soldater. Det hele er vigtigt, men man må træffe et valg om, hvilken indsats man står for.

 

 

Forrige artikel Krigsdeltagelse svækker udviklingsdagsorden Næste artikel Behov for helt nye kontrolmekanismer