Vejdirektoratet: Vi kører hinanden og os selv ihjel på landevejen
DEBAT: Over 200 mennesker blev dræbt i trafikken i 2019. Det er desværre alt for mange, og det viser os, hvor vigtigt det er fortsat at arbejde med, hvordan vi kan forhindre, at ulykkerne sker, skriver Marianne Foldberg Steffensen.
Af Marianne Foldberg Steffensen
Afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet
Hvis man kigger på dødsulykkerne på de danske veje, er der et par vigtige pointer, der stikker ud, og de handler om de såkaldte eneulykker og frontalkollisioner.
Sagen er, at disse to ulykkestyper står for over halvdelen af alle dødsulykker uden for byerne. Og begge typer ulykker sker oftest på landevejen, hvor hastigheden typisk er mindst 80 kilometer i timen. De sker både dag og nat, i tørt eller vådt føre. Og ulykkerne er ofte alvorlige, fordi de sker i høj fart, hvor føreren kun har et splitsekund til at reagere.
En 38-årig kvinde er på vej hjem fra arbejde, hun kører samme strækning hver dag og kender vejen godt. Men lige den dag får hun ikke taget farten af i kurven, hun mister herredømmet, og bilen bliver slynget ind i et træ langs vejkanten.
Tre unge mænd har været til fodboldkamp, de vandt kampen, og stemningen i bilen er høj. Der bliver kørt hurtigt og med høj musik. Pludselig kommer bilen i slinger og ender ovre i modsatte kørebane, hvor et ældre ægtepar kommer kørende. Et sammenstød er uundgåeligt, og hver fører har kun et splitsekund til at reagere.
To tragiske ulykkesforløb – og alt for almindelige eksempler på henholdsvis en eneulykke og en frontalkollision.
Hvorfor sker ulykkerne?
I Vejdirektoratet bruger vi mange kræfter hvert år på at analysere dødsulykker. Vi sidder med den helt centrale statistiske viden på dette felt. Og derfor kan vi også bidrage til, hvordan ulykkerne kan forhindres.
Vejene kan indrettes, så de understøtter bilisternes kørsel. Kurver skal være synlige, rumleriller kan få den uopmærksomme bilist til at fokusere igen, og autoværn kan forhindre sammenstød.
Desuden kan vi se, at høj hastighed var medvirkende til 4 ud af 10 dødsulykker i både 2017 og 2018. Hastigheden har betydning for, om ulykkerne sker, og om bilisterne overlever. I frontalkollisioner kan det være fatalt, hvis begge bilister kører 90 kilometer i timen i stedet for 80 kilometer i timen.
Hastighed bør være et fokus
Regeringens udspil om vanvidskørsel, hvor grove hastighedsovertrædelser får større konsekvenser, er et vigtigt signal at sende. Vi skal dog generelt have fokus på for høj fart. For selv mindre hastighedsovertrædelser kan få betydning for, om man når at bremse.
Fartkontrol i form af fotovogne eller stærekasser nedbringer farten. Risikoen for at få en fartbøde eller et klip i kørekortet får heldigvis langt de fleste af os til at sætte farten ned.
Opfattelsen af, at hastighedsreglerne er vejledende, skal også aflives. Her bidrager Rådet for Sikker Trafiks kampagner som ”Sænk farten – bare lidt” og ”Kør bil, når du kører bil” i høj grad til det.
Ulykker sker ikke kun på landet. I byerne har vi blandet trafik, og heldigvis rigtig mange cyklister. Desværre er de bløde trafikanter også udsatte i byens travle trafik, hvor mange forskellige trafikantgrupper færdes sammen. Især sker der mange ulykker i kryds. Så her skal vi i høj grad også sætte ind over for hastighedsovertrædelser, uopmærksomhed hos alle trafikanter og sikring af risikofyldte kryds.
FDM: Trafiksikkerhedsarbejdet skal genstartes
Trafikforsker: Større trafiksikkerhed for bløde trafikanter starter med en langt bedre ulykkesstatistik
