V: Sprængt anlægsloft kræver benhårde prioriteringer
DEBAT: Den tidligere SR-regering har spændt økonomien til bristepunktet. Venstres finanslovsforslag er derfor baseret på en stram økonomi og benhårde prioriteringer. Det gælder også for trafikale anlæg, skriver Kristian Pihl Lorentzen (V).
Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører
Pengene skal tjenes, før de kan bruges.
Således lyder et klogt ordsprog, som regeringen lever op til i vores finanslovsforslag.
Finansministerens kasseeftersyn efter valget afdækkede desværre, at statskassen er slunken, og at det nationale anlægsloft er sprængt. Den tidligere SR-regering har spændt økonomien til bristepunktet. For at leve op til budgetlovens rammer og kravene i EU’s stabilitets- og vækstpagt er vores finanslovsforslag baseret på en stram økonomi og benhårde prioriteringer. Det gælder også for trafikale anlæg, hvor det er nødvendigt at trykke på pauseknappen.
Benhårde prioriteringer
Den tidligere regering har igangsat flere trafikale projekter, end der reelt har været plads til. Derfor er det nødvendigt, at vi tager ansvar og foretager prioriteringer, der er til fordel for et Danmark i balance.
Af netop den årsag har vi undladt at videreføre en årlig investering på 0,5 milliarder kroner til kollektiv trafik, som den tidligere SRSF-regering indgik en rammeaftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om i 2012. Dette skyldes, at langt størstedelen af midlerne fra 2017 og frem ikke er disponeret, og derfor kan investeringerne standses uden at skade den kollektive trafik. Desuden opgives et letbaneprojekt med dårlig samfundsøkonomi. Ifølge Aalborg Kommunes egne beregninger vil samfundet nemlig blive 3,5 milliarder kroner fattigere ved at gennemføre Aalborg Letbane. Derfor udviser regeringen ansvarlighed ved at stoppe projektet nu, hvor det er i sin indledende fase.
Politiske modstandere vil fremlægge sagen, som om regeringen er ligeglad med den kollektive trafik. Intet er mere forkert. Sidst vi sad i regering, tog vi en beslutning om at oprette en infrastrukturfond på knap 100 milliarder kroner, hvoraf mere end to tredjedele blev investeret i den kollektive trafik. Mange af disse projekter er nu ved at blive bygget rundtomkring landet over. Derudover er der allerede afsat en pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder på 57 millioner kroner årligt. Den pulje kører videre til og med 2017, ligesom det hele tiden har været forudsat.
Balance mellem veje og kollektiv trafik
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker Venstre en transportpolitik, hvor der er en bedre balance mellem investeringer i vejprojekter og den kollektive trafik.
Og vi ønsker samtidig at prioritere investeringer, der har et højt samfundsøkonomisk afkast, uanset om det er et vej- eller baneprojekt.
Jeg mener, at vi skal gøre noget for at øge fremkommeligheden på vejene, så snart der bliver økonomisk råderum til det. Det er rigtig godt, hvis vi kan få flere til at benytte togene og busserne i stedet for bilen. Men det er ikke nok. Det viser Vejdirektoratets nye trafiktal ganske tydeligt. Trafikken på især motorvejene stiger, i takt med at vi er på vej ind i et økonomisk opsving. Gode veje er helt afgørende for vækst og jobskabelse i hele landet – og for et Danmark i bedre balance.
Som Venstres trafikordfører kan jeg naturligvis godt ærgre mig over den økonomiske situation, som blandt andet udskyder tiltrængte vejprojekter landet over. Men jeg glæder mig over regeringens økonomiske ansvarlighed, trods stor lyst til at slippe gravemaskinerne løs.
Trafikforum: Besparelser skaber usikkerhed
Københavns Lufthavne: Væksten er også luftbåren
