Transporten er blevet en del af velfærden

Af Magnus Heunicke
Trafikordfører hos Socialdemokraterne

Mange læsere husker garanteret transportdebatten i 1990'erne: Skiftende ministre, jyske trafiksammenslutninger og bro-diskussioner fyldte spalterne, og det var de færreste lægfolk, der egentlig bekymrede sig om trafikken og transporten.

Meget har ændret sig siden dengang. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har ændret opfattelsen af tid og rum og givet samfundet nye muligheder og udfordringer.

Befolkningen stiller sig, naturligt nok, ikke længere tilfreds med gamle togvogne og forlængede rejsetider. En rejse mellem Århus og København er ikke længere kun aktuel i forbindelse med familiebesøg og ferierejser men er i langt højere grad blevet en pendlerstrækning for helt almindelige lønmodtagere.

Dertil kommer, at rejsende til Vordingborg, Næstved, Holbæk og andre sjællandske pendlerbyer forventer muligheden for en hurtig, bekvem og effektiv transport.

Det er en naturlig konsekvens af, at flere og flere vælger at gøre sig mobile på arbejdsmarkedet, hvilket i høj grad er en positiv økonomisk udvikling.

Transporttid eller fritid
Den grundlæggende erkendelse må være, at mere fritid er lig med bedre velfærd. For hver time, man holder i kø på Køge Bugt Motorvejen eller er forsinket med toget, er der en time mindre til familien, løbetræningen, hygge med venner, eller hvad den enkelte foretrækker.

Når så stor en del af samfundet er afhængig af transportforbindelser på skinner og veje, er transportpolitikken en afgørende del af velfærden.

Mens Fogh-regeringen ellers gør et ihærdigt stykke arbejde for at fremstå velfærdsbegejstrede, lader det ikke til at slå igennem i transportpolitikken.

I de første fem år af regeringens levetid er der investeret katastrofalt lidt i den offentlige transport, mens man på vejområdet savner visioner, der er mere gennemtænkte end de studehandler og mediestunts, vi hidtil har set.

Efterslæb ikke hele forklaringen 
Det evindelige svar fra regeringen er, at det er et efterslæb, der skyldes mange års manglende indsats.

Det er sikkert en del af forklaringen, men det ændrer ikke ved det grundlæggende faktum, at transportminister Flemming Hansen (K) i fem år har præsteret at ignorere behovet for nye investeringer - i særdeleshed i den offentlige transport.

For Socialdemokraterne er det en grundlæggende forudsætning for udviklingen af velfærdssamfundet, at mobiliteten på arbejdsmarkedet bevares, og at vi giver de bedste betingelser for de, der ikke har fundet drømmejobbet i hjembyen.

Derfor ser vi frem til diskussionen af Infrastrukturkommisionens forslag, der indtil videre har givet et meget godt indblik i de udfordringer, som de ændrede behov har medført.

Spørgsmålet er dog, om regeringen overhovedet er interesseret i at diskutere de store reformer, eller om hensynet til næste valg, eventuelle skattelettelser, eller interne uenigheder i regeringspartierne kommer til at stå i vejen.

Hos Socialdemokraterne håber vi selvfølgelig på det første, så vi sammen kan forbedre velfærden for de hundredetusinder af danskere, der pendler til og fra arbejde.

debat@altinget.dk