Trængsel på vejene kan løses simpelt
DEBAT: Hvorfor vælge komplicerede og omkostningsfulde løsninger på vejtrængsel, når der findes mere simple af slagsen? Det spørgsmål stiller ugens debattør, Søren Bülow.
En af de centrale trafikale udfordringer, som ofte omtales, og som gør sig godt i pressen, er trængsel på vejene. Det er et emne, som de fleste kan forholde sig til, fordi de bemærker den stigende trafik til daglig.
Pressen har været flink til at beskrive problemet men desværre også til at kortslutte debatten med nogle af de isolerede forslag om hardcore indgreb overfor vejtrafikken - bl.a. road pricing. Efterhånden er disse forslag set så tit, at de nærmest er blevet deres egen sandhed, men giver det nu også mening?
Hvorfor er det lige, at vi skal skride til komplicerede road pricing systemer eller meget omkostningskrævende investeringer i lavproduktive jernbaner, hvis - groft sagt - en god gang asfalt til en brøkdel af prisen kan løfte opgaven? Hvorfor skal vi lovgive om overhalingsforbud, hvis problemet i mange tilfælde kan løses ved at udvide flertallet af vores 2-sporede motorveje med et ekstra spor? Hvordan kan det undre, at trafikafviklingen mange steder er så ringe, når der bliver investeret så bedrøveligt lidt i trafikledelse?
Nogle gange er der altså ret simple løsninger på ellers meget besværlige problemer.
Desværre er det efterhånden blevet noget af et mantra, at flere veje ikke kan løse trængselsproblemer. Det er i virkeligheden noget vrøvl, der opstår, når nogen bruger tidligere årtiers vejbygning som målestok, men ingen forestiller sig vel, at vi skal løse år de næste 30 års trafikopgave ved at bygge veje som i "sidste århundrede"?
Naturligvis skal vi da ikke bare have mere af 80ernes og 90ernes klatvise vejudvidelser og mere eller mindre tilfælde nyanlæg. Vi skal ikke have flere af de veje, hvor miljø og sikkerhed afhænger af, hvad der var til overs på anlægsbudgettet. Eller nyanlæg, hvor trafikledelse og ITS er fraværende. Eller anlægsløsninger, der nærmest kun som et kuriosum vælges under hensyn til den natur, de lægges i.
Det siger sig selv, at vi må sætte højere mål for de veje, som vi skal investere i de næste 30 år, men så er det altså heller ikke mere indviklet. Der er masser af kapacitet at hente på den konto.
Trængsel er et godt emne for pressen, fordi det er egnet til at dele et problem op i to skarpt adskilte og modstridende løsninger: flere afgifter eller asfalt overalt. En slags "betal eller dø" logik.
Når det bliver stillet op på den måde, er det ikke så underligt, at et par meningsmålinger har kunnet vise opbakning - om ikke flertal - til road pricing.
Men det er en falsk valgsituation medierne opstiller, og derfor bør den ikke danne udgangspunkt for hverken Infrastrukturkommissionens eller Folketingets drøftelser. Vi har muligheden for at finde et tredje, pragmatisk og mere acceptabelt spor. Det vil være en fejl at undervurdere udbygninger af vejnettet som en afgørende del af fremtidens trafik.
