Sverige og Tyskland viser vejen til en bedre jernbane

Af Thomas Øster
Formand, Dansk Tog

Når vi taler om produktivitet, økonomisk vækst og politik, kigger vi ofte på vore nabolande Sverige og Tyskland, der har fremgang i beskæftigelsen og mere vækst end herhjemme. Vi kan imidlertid også lære af vore nabolande, når det gælder jernbanen.

21. november blev der i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i regi af TØF (Transportøkonomisk Forening) holdt en meget spændende konference om europæiske erfaringer med udbud af jernbanen. Hvis vi vil have højere produktivitet og endnu flere passagerer til jernbanen, kan vi virkelig lære af Sverige og Tyskland, når det gælder regionale udbud, der i geografi og omfang i mange henseender svarer til danske forhold.

Fordobling af passagerer i Sverige
Sverige startede med at udbyde togdriften i 1990. Siden er det gået slag i slag med mange udbud og fri trafik. I dag er trafikken helt konkurrenceudsat, mens vi i Danmark i løbet af 12 år har haft tre udbud - svarende til lidt over 10 procent af den samlede passagertrafik. Siden 1990 er passagertrafikken i Sverige fordoblet, mens den i Danmark er steget med knap 40 procent. En stor del af fremgangen i Danmark skyldes endda infrastrukturtiltag som åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1997 og indvielsen af metroen i 2002.

Svenskernes imponerende passagervækst er sket samtidig med, at staten og de svenske län har sparet meget store tilskud til jernbanen. Der er i nogle tilfælde tale om en samlet besparelse på 40-50 procent, efter at de samme strækninger har været i udbud i flere omgange. Det er den samme udvikling, vi har set på det danske busmarked og på de eneste danske togstrækninger, der har været i udbud mere end én gang: den regionale togtrafik i Midt- og Vestjylland.

Tyskland udbyder over halvdelen af togstrækningerne 
I Tyskland har de 16 regionale länder, der i mange tilfælde geografisk og størrelsesmæssigt er større end Danmark, udbudt mere end halvdelen af togstrækningerne, hvilket har givet 50 procent flere passagerer. Siden midten af 90'erne har der været gennemført over 200 udbud.

I nogle tilfælde har udbud ført til mere end en halvering af tilskuddene gennem to udbudsrunder, der er gået hånd i hånd med stigende passagerindtægter. Kritikere vil sikkert påpege, at Deutsche Bahn stadig kører på 75 procent af de regionale strækninger og vinder lidt under halvdelen af de udbudte strækninger, men det afgørende er jo ikke, hvem der kører, men hvem der kører bedst og billigst.

Vi kan tage ved lære af de bedste erfaringer fra Sverige og Tyskland, hvor udbud har været en strategi til større vækst på jernbanen - en vækst, der har givet mere tilfredse passagerer, højere produktivitet, øget mobilitet og ikke mindst flere arbejdspladser.

Mere for pengene og mere tilfredse passagerer er nødvendigt, hvis vi i Danmark skal have jernbanen til at udgøre en markant større del af det samlede transportarbejde. I Dansk Tog har vi en plan med otte udbudspakker, der kan skabe udvikling og øget produktivitet på jernbanen, hvis blot vi får konkurrencen tilbage på sporet. Så kig ind forbi www.toef.dk og www.dansktog.dk, og få inspiration til en bedre jernbane.

debat@altinget.dk