S-ordfører undrer sig over kovending
DEBAT: S-ordfører undrer sig over, at regeringen nu omfavner forslag om letbaner, efter at de for to år siden afviste et socialdemokratisk forslag om letbaner som "ren valgflæsk".
Af Magnus Heunicke
Trafikordfører (S)
"De elsker mig; de elsker mig ikke..."
Det er naturligvis svært at forestille sig statsministeren sidde på en eng og plukke bladene af en blomst, mens han for hvert blad bliver lidt klogere på, om vælgerne nu også elsker ham og VKO-flertallet eller ej.
Men ikke desto mindre er det disse overvejelser, der efter al sandsynlighed fylder godt op i hovedet på Anders Fogh Rasmussen i disse uger - blomster eller ej.
Spekulationerne om et lynvalg i august eller september tager nemlig til, og iagttagere peger på, at Anders Fogh vil have valget overstået inden de for regeringen så ubehagelige overenskomstforhandlinger, hvor nye velfærdsdemonstrationer forventes at feje hen over Danmark med krav om et stop for nedskæringerne og en tiltrængt lønstigning til alle dem, der arbejder i den kollektive velfærd.
Flere af Folketingets partier er derfor blevet ramt af valgkuller. Man skal vist ikke være med i "Jersild og spin" for at kunne se, at upopulære sager bliver lukket, mens jagten er gået ind på politiske forslag, der kan tiltrække nye vælgergrupper i en hurtig gevinst. Og her spiller trafikpolitikken en hovedrolle.
Flæsk og fantasillioner
Seneste eksempel er regeringspartiernes nye kærlighed til letbaner og sporvogne. Da vi i Socialdemokratiet satte forslaget på dagsordenen for bare to år siden, blev vi ellers mødt af en kølig afvisning.
Helle Thorning-Schmidt foreslog konkret at afsætte 500 mio. kr. til en letbane i Århus, men det afviste indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, og karakteriserede hendes forslag som: "Ren valgflæsk og fantasillioner".
Og se her, hvad den konservative trafikminister Flemming Hansens reaktion var:
"Århus Kommune er naturligvis i sin gode ret til at etablere nærbaner, hvis det er det, man lokalt mener opfylder de trafikale behov bedst. Men når det er et sådant lokalt projekt, bør det naturligvis også finansieres lokalt. Af de foreløbige planer for etablering af letbaner fremgår det imidlertid også, at en del af Grenaabanen vil blive omlagt til letbane. Det er ikke hensigtsmæssigt. Nu hvor Grenaabanen er blevet opgraderet, har man fået afkortet rejsetiderne væsentligt. Årsagen er blandt andet, at togene nu kun skal krydse hinanden én gang - mod tidligere to - mellem Århus H og Hornslet. Det er meget svært - for ikke at sige umuligt - at lægge en præcis køreplan, der muliggør en krydsning, hvis der køres som letbane i den almindelige trafik og efter signalerne i lyskryds. Hermed risikerer man at tabe hele fordelen ved opgraderingen af Grenaabanen, som der er investeret over en kvart mia. kr. i," sagde Flemming Hansen i Jyllandsposten.
Dengang blev det socialdemokratiske forslag altså hældt ned af brættet af regeringstoppen, der kaldte det "Ren valgflæsk", "fantasilioner", "umuligt" og "ikke hensigtsmæssigt".
I dag forsøger samme partier at kapre stemmer på nøjagtig samme forslag. Så meget for troværdigheden.
Populistisk krav om aftalebrud
Et andet eksempel er Dansk Folkepartis krav om, at Danmark nu pludselig skal bryde aftalen om Femernbroen med Tyskland. Hermed afslører partiet sig selv som en samling rendyrkede populister uden hverken lederegenskaber eller politiske visioner. Man tør slet ikke tænke på, hvordan processen omkring de to andre store broer, Storebæltsbroen og Øresundsbroen, havde forløbet, hvis Dansk Folkeparti dengang havde været medlem af Folketinget og det endda som regeringens faste støtteparti.
Derfor forudser jeg et meget vanskeligt folketingsår, hvis ikke statsministeren aktivt går ud og dementerer valgrygterne. Kun dette kan få pulsen ned hos de partier, der er gået i valgkampspanik, og det er der behov for, hvis vi skal lave de brede og visionære forlig, som befolkningen med rette forventer af os; ikke mindst på trafikområdet.
En samlet opposition brænder for at stille regeringen til ansvar for de utallige nedskæringer i den kollektive velfærd, en katastrofal Irakkrig, en konsekvent afvisning af klima- og miljøproblematikken, en kræftbehandling, der er blandt Europas dårligste, voksende ulighed med flere fattige børnefamilier og en togdrift, der er så skandaløs, at det trodser enhver forklaring.
Derfor glæder vi os til valgkampen, hvor trafikpolitikken uden tvivl bliver et hot emne. Men der skal jo være en grund til at udskrive et folketingsvalg. Og et kik i meningsmålingerne plus frygt for kommende ubehagelige forhandlinger kan altså efter min mening ikke bruges som påskud for at udskrive valg.
