Sikre Veje: Kommunernes vejindsats skader trafiksikkerheden
DEBAT: En undersøgelse fra Sikre Veje viser, at trafiksikkerheden på de danske landeveje desværre ikke er god nok. Og med den indsats, kommunerne lægger for dagen på vejområdet, får vi ikke øget sikkerheden, skriver formand for Sikre Veje, Michael Stisen.
Af Michael Stisen
Formand for brancheforenignen Sikre Veje
Den gode nyhed er, at Danmark ligger pænt i forhold til andre EU-lande, hvad angår sikkerhed på vejene. Det viser en ny EU-rapport. Med 33 trafikdræbte per million indbygger overgås vi kun af lande som England, Sverige og Malta.
Den dårlige nyhed er, at hvor Danmark i årene fra 2010 til 2014 formåede af få antallet af dræbte til at falde med 28 procent, altså i gennemsnit syv procent om året, er faldet fra 2013 til 2014 på kun fire procent.
Dårlig kommunal vejindsats
En undersøgelse fra Sikre Veje viser, at trafiksikkerheden på kommunernes landeveje desværre ikke er god nok. Og med den indsats, kommunerne lægger for dagen på vejområdet, så får vi ikke øget sikkerheden på vejen, og dermed kan vi forvente en stagnation i antallet af ulykker og dermed desværre også i antallet af trafikdræbte.
Sikre Vejes undersøgelse viser, at der er masser af trafiksikkerhedsmæssige fejl og mangler på kommunevejene. Fejl og mangler, der ikke arbejdes målrettet og systematisk på at få rettet op, fordi vejområdet i kommunerne er nedprioriteret af økonomiske årsager. Hvilket samfundsøkonomisk er helt tosset – for hver ulykker koster op mod en halv million kroner i blandt andet sygedagpenge og genoptræning, mens vejudstyr, der øger sikkerheden, som for eksempel en meter autoværn koster 430 kroner og 100 meter vejstribe koster 1.500 kroner.
Da hovedparten, 90 procent, af vores vejnet tilhører kommunerne, og da hovedparten af alle ulykker sker på samme vejnet – hvad i alverden skulle så indikere, at antallet af ulykker skulle falde? Når man intet foretager sig, så er der én eneste ting, der er helt sikker; så sker der heller ikke noget!
Indre og ydre trafiksikkerhed
Der er overordnet set to indsatsområder i forhold til trafiksikkerhed – de indre og de ydre.
Det, der sker inde i førerkabinen – og af og til det, der ikke sker – er ofte årsag til ulykker. Indsatsen her er af ”psykologisk art” – trusler, kampagner osv. Men vi ser altså, at der desværre sker uheld og ulykker – og det er vores alle sammens ansvar.
Ikke mindst kommuner og myndigheder har derfor en forpligtelse til at gøre en stor indsats på de ydre områder – det, der skal redde os fra at blive dræbt eller alvorligt kvæstet, når ulykken er ude.
Vi skal med andre ord sikre, at når der sker noget, så er der gjort alt for at minimere risikoen, for at det går alt for galt. Det vil sige, at vejene skal være tydeligt afmærkede, autoværnene skal være i orden, lysforholdene gode, og belægningen og kanterne 100 procent intakte. Er vejen og dens udstyr i orden, så vil en trafikant i nød blive hjulpet af de trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger og udstyr – og ikke det modsatte.
Stagnation i antal trafikdræbte
I det splitsekund man ubevidst tager beslutningen om sin reaktion – så skal vejen hjælpe, og den skal være udformet, så man ikke kommer alvorligt til skade. Er det ikke tilfældet, så er det, at vi ser de tragiske og alvorlige ulykker.
Så længe trafiksikkerhed er et nedprioriteret område, og så længe kommunerne ikke gør tilstrækkeligt, frygter vi, at antallet af ulykker og dermed antallet af dræbte ikke falder mere! Og bortset fra, at det er moralsk forkert og ikke i overensstemmelse med målet om at halvere ulykker fra 2010 til 2020, er det samfundsøkonomisk en meget dårlig forretning.
Sikre Veje opfordrer derfor til, at kommunerne for alvor får genoprettet deres veje og bragt trafiksikkerheden i top.
ITD: Tid til visionær vækstplan for vejtransporten
Vejforening: Bedre vejnet giver større trafiksikkerhed
