S: Når det kollektive kører på skinner

Hvis det for alvor skal rykke - både når det handler om at flytte folk over i den kollektive trafik og om at sætte skub i den grønne omstilling - så skal transporten køre mere på skinner.

Bogstaveligt talt.

Skinnebåren trafik kan konkurrere med bilen, og er derfor også en vigtig del af regeringens og socialdemokraternes satsning på grøn transport.

Faktisk lavede Rådet for Bæredygtig Trafik for nogle år siden en meget interessant lille beregner, som viser, at en dobbeltsporet S-bane kan transportere lige så mange mennesker pr. time som en motorvej med 32 baner.

Det siger sig selv, at sådan noget er svært at gøre præcist op, men det illustrerer meget godt, at vi skal have flere ud af bilerne og ind i den kollektive trafik, hvis trængslen skal ned.

Letbanens fordele
I kampen om pladsen i byerne kan letbanerne flytte mange, som ellers ville sidde i hver i sin bil og fylde op på vejene.

Derfor støtter regeringen også ambitiøse projekter med letbaner i alle landets største byer.

Ring 3 i hovedstaden og letbaner i både Odense, Aarhus og Aalborg er undervejs.

Kritiske røster vil måske sige, at letbanerne er dyre, men de udenlandske erfaringer er gode.

I Frankrig, hvor man har satset massivt på letbanen, vil der være letbaner i 29 byer i 2016.

Mellemstore byer som Lyon, Strasbourg og Montpellier har bekendt fuld kulør til letbanerne, og fx i Lyon oplevede man en stigning på 30 procent i passagerer med de moderne sporvogne.

En fremgang for den kollektive trafik, som er til at tage at føle på.

Billigere og bedre
Og rent faktisk er det jo også sådan, at letbanerne er langt billigere end metro, men samtidig har mange af de samme fordele med høj regularitet og frekvens.

Ligesom de også er en del af byudviklingen og kan virke som motorer for ny økonomisk vækst, bosætning og kulturliv.

Det samme kan siges om automatiseret S-banedrift, som vi transportordførere netop har fået en analyse af i hænderne. Fremtidens S-baner kan derfor meget vel komme til at ligne nutidens metro med flere afgange.

Her er også et potentiale for 30 procent flere rejser i S-togsnettet i hovedstadsområdet og ca. 50.000 flere rejser i den kollektive trafik per hverdagsdøgn.

Det er selvsagt ikke noget, som kan gennemføres over natten, men når sporerne skal lægges for fremtidens S-baner, ser det lovende ud.

Afhjælper dødelige forurening
For ganske nylig offentliggjorde WHO, at hvert 8. dødsfald i verden skyldes luftforurening.

I vores egen hovedstad er buddet, at mellem 300-500 mennesker hvert år dør af trafikforureningen.

Og EU-kommissionen rasler med sablen med et snarligt sagsanlæg, fordi visse af de københavnske gadestrækninger overskrider grænsen for kvælstofdioxid.

For os socialdemokrater er det derfor vigtigt, at vi kaster os ind i kampen for en grønnere transport.

Som en del af trængselskommissionens rapport bliver der slået til lyd for en kollektiv trafik, som skal hænge endnu bedre sammen og give mulighed for at komme hurtigere rundt i byen.

Her anbefales et sammenhængende net af kollektiv trafik med netop letbaner eller højklassede busser. Hvor de første skridt allerede er taget med Ring 3 og en højklasset busforbindelse mellem Nørreport og Ryparken.

Der er med andre ord mange gode og alvorlige grunde til at satse på en kollektiv trafik på skinner!

debat@altinget.dk