Sikker Trafik: Spritbilismens flaskehals

TRANSPORTDEBATTEN: Der er et åbenlyst behov for fremadrettet at få indført en behandlingsordning for de mere inkarnerede spritbilister, skriver direktør for Rådet for Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller.

Af Mogens Kjærgaard Møller
Direktør, Rådet for Sikker Trafik

Netop her i december måned gennemfører Rådet for Sikker Trafik sin traditionelle julespritkampagne, som skal få danskerne til at beslutte sig for, om de skal køre eller drikke.

Vi opfordrer samtidig til her i forbindelse med de mange julefestligheder, hvor alkohol er et vigtigt element, at man er opmærksom og griber ind, hvis familie, kollegaer, venner, værtshusgæster eller andre vurderes at have drukket for meget til at køre bil.

Regeringen bidrager også med deres julespritpakke. Her i forrige uge sendte regeringen et nyt lovforslag i høring. Forslaget har til formål at skærpe indsatsen over for spritbilister, der med en høj alkoholpromille i blodet sætter sig bag rattet.

Der lægges således op til, at spritbilistens bil skal kunne konfiskeres allerede første gang, at en person stoppes med en promille på over 2.

Kraftig skærpelse
En ganske kraftig reaktion og skærpelse oven i en i forvejen hård straf. En skærpelse, som regeringen antager, vil have en præventiv effekt.

Dette kan næppe ganske afvises og set i lyset af, at en person med en promille på over 2 er livsfarlig både for sig selv og for omgivelserne i trafikken, kan tiltaget forekomme forståeligt. Ved at fjerne bilen fjerner man også det "våben", som i hænderne på den ekstremt berusede person kan være dødeligt.

En konsekvens, som historien har set alt for mange eksempler på.

Rådet for Sikker Trafik havde gerne set, at pakken fra regeringen også havde indeholdt et yderligere forebyggende og mere resocialiserende element i form af et egentlig behandlingstilbud til spritbilisten.

Vi så således meget gerne, at en fører af et køretøj, der tages i en kontrol med en promille på 1,2 eller mere, modtager et tilbud om en samtale, og at det derigennem vurderes, om den pågældende er egnet til et målrettet behandlingstilbud, der kan bringe den pågældende ud af sit alkoholmisbrug.

Dette ville der være rigtig meget perspektiv i - såvel i forhold til trafiksikkerheden som i forhold til den pågældendes relationer til familie, venner og arbejdsplads.

Også set ud fra en overordnet samfundsøkonomisk betragtning ville det give mening at få disse mennesker ud af deres misbrug.

Og utvivlsomt ville en række af disse personer med et behandlingstilbud i hånden afstå fra at bevæge sig ud i trafikken i en ordentlig brandert.

Et forhold, som konfiskationen ikke i sig selv kan forhindre, da en række af disse bilister under alle omstændigheder alligevel vil kunne få fingrene i en bil. Sverige har rigtig gode erfaringer med netop at tilbyde behandling til de mere inkarnerede spritbilister.

En fantastisk historie
Lad os da i Danmark også benytte os af disse positive erfaringer.

Grundlæggende er det jo en fantastisk historie i dansk trafiksikkerhed, som det over de seneste årtier er lykkedes at ændre befolkningens holdning til spirituskørsel.

Fra at være alment accepteret i slutningen af 1970´erne betragtes det i dag som fuldstændig uacceptabelt at køre i alkoholpåvirket tilstand.

Samtidig er det faktiske antal af spiritusrelaterede ulykker faldet betydeligt gennem de seneste mange år.

Stadig udgør spritkørsel dog en meget stor del af det samlede ulykkestal, idet det vurderes, at 25 % af dødsulykkerne i 2010 - 2012 har haft alkohol som en medvirkende årsag til ulykkens opståen.

Strafskærpelserne i forhold til spirituskørsel har gennem de senere år været mange.

Det er Rådets klare opfattelse, at man fremadrettet ikke kan nå meget længere ad den vej, hvis målet er at forhindre spirituskørsel.

Uden for rækkevidde
Blandt de tilbageværende spritbilister er en gruppe personer, der alene kan nås gennem mere alternative virkemidler. For en stor dels vedkommende har de en fodlænke hægtet om benet, der består i en konstant halvtom flaske, som de kigger ned i.

Disse personer findes, de er upåvirkelige for straf, og de er stadig derude i trafikken - og dødsens farlige!

I forhold til dem handler det om at mobilisere social ansvarlighed i spritbilistens omgangskreds.

Familie, venner, bekendte og arbejdskollegaer skal turde konfrontere spritbilisten med hans problem og i videst muligt omfang være med til at sikre, at den pågældende ikke får mulighed for at sætte sig ud i en bil.

Mange arbejdspladser har indført en trafiksikkerhedspolitik, der også har en politik i forhold til alkohol, hvor tilbuddet nu er at komme i behandling og ikke som tidligere blot at få en fyreseddel.

Kig mod Sverige
Hertil kommer, at en øget anvendelse af alkolåse kan have en positiv effekt, om end den model, der er vedtaget i Danmark, ikke synes optimal for at opnå maksimalt udbytte af alkolåsens fortræffeligheder.

Også her kunne vi med fordel kaste et blik på Sverige og den model, som man benytter dér.

Samfundet kunne nu passende - ud over straf og konfiskation - konstruktivt bidrage til den enkeltes resocialisering ved at tilbyde den behandling, der ville kunne få en del af den farlige restgruppe ud af deres misbrug.

Det ville være et stort plus for trafiksikkerheden.

Forrige artikel DF: Trafiksikkerhed frem for pengemaskine DF: Trafiksikkerhed frem for pengemaskine Næste artikel Hvor er Krarups opfordring til Venstre? Hvor er Krarups opfordring til Venstre?