Påvirkning af adfærd gennem kilometerafgift
DEBAT: Registrerings- og ejerafgifter får ikke folk til at bruge bilen mere miljørigtigt. Men det vil kilometerafgift, mener ugens debattør.
Af Per Homann Jespersen
Lektor, FLUX - Center for Transportforskning, RUC
Bilbeskatningen er endnu en gang til diskussion. I mere end 10 år har en 'grøn' omlægning af bilafgifterne været på dagsordenen og er indtil videre hver gang strandet på det klassiske dilemma: en effektiv omlægning, der kan få os til at købe 'grønnere' biler, har den ulempe, at den også giver indtægtstab til staten.
De afgifter, der er til debat, er registreringsafgiften og den grønne ejerafgift, dvs. skatten på at købe en bil og skatten på at eje en bil. Det er imidlertid sådan, at de negative effekter fra bilerne stort set ikke er knyttet til købet eller ejerskabet af bilen, men derimod brugen af bilen.
Miljørigtige biler kører også folk over
En bil, der bare står stille på en gårdsplads forårsager ingen ulykker, bidrager meget lidt til trængslen, støjer ikke, kræver ikke at der bygges motorveje, og bidrager - ud over produktionen og bortskaffelsen - ikke yderligere til forringelse af miljøet eller drivhuseffekten.
Står bilen inde i en by er den selvfølgelig et problem, også selv om den ikke kører - men det er et problem, der bedst løses med parkeringsafgifter.
Men det er alligevel det at have en bil stående, der beskattes. Dermed holder man bilejerskabet nede, men fremmer samtidig antallet af kørte kilometer, for dem der disponerer over en bil (og det er jo ikke kun dem, der ejer) ved at underbeskatte kørslen i forhold til de reelle samfundsmæssige omkostninger.
I forhold til miljø og energiforbrug kan man med registrerings- og ejerafgifter få folk til at købe mere miljørigtige biler. Men man kan ikke påvirke dem til at bruge bilen miljørigtigt. Og miljørigtige biler kører som bekendt også folk over og fylder på vejene.
Hæv benzinafgift med 10 kr. literen
En markant hævelse af afgiften på benzin ville have en meget mere hensigtsmæssig adfærdspåvirkning. En stigning på cirka 10 kr. pr. liter ville provenumæssigt kunne erstatte både registreringsafgiften og ejerafgiften.
Men på grund af grænsehandelsproblematikken er det kun en farbar vej hvis mange lande bliver enige om det.
Påvirkning af adfærd gennem kilometerafgift
En kilometerafgift kunne være et alternativ. Teknisk set kan den indføres på et lavt teknologisk niveau baseret på plomberede kilometertællere og selvaflæsning med kontrol på synsstederne - et princip der kendes fra el- og varmeafregningen.
Mere avancerede løsninger baseret på at flere biler alligevel får elektroniske kilometertællere, der aflæses ved servicebesøg, eller på at der indføres et GPS-baseret road-pricing system er også mulige.
En afgift på 80-95 øre pr. km for en gennemsnitsbil ville give staten et uforandret provenu. Det ville reducere kørte kilometre med cirka 10 procent. Den realiserede mobilitet vil imidlertid ikke reduceres nær så meget. Kilometerafgiften vil tilskynde til mere effektiv udnyttelse af bilerne og til at overflytte transport til det kollektive trafiksystem, cykling og gang.
Aftrapning af registreringsafgiften
Selvfølgelig kan man ikke lave sådan en omlægning "over night" - der vil være behov for en relativt lang overgangsperiode, hvor registreringsafgiften aftrappes og kilometerafgiften optrappes.
Samlet vil en omlægning af bilafgifterne som beskrevet tilskynde borgerne til at handle mere miljøbevidst, når de beslutter sig i forbindelse med bilkøb, huskøb og den daglige transport. Den vil tilmed give en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og mindske trængselsproblemerne på vejene.
