Økologisk Råd: Sådan fremmer vi bæredygtig transport i EU

Af Christian Ege
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Transportmålene efter 2020 kunne svare til de samlede EU-mål – som forhåbentlig lander omkring 40 procent reduktion i 2030. Målet skal kunne opnås ved en kombination af CO2-mål for konventionelle person- og varebiler, effektivitetsmål for lastbiler, fremme af el- og hybridbiler samt begrænsning af privatbilkørsel, herunder fremme af kollektiv trafik og cykling.

Det sidste må overvejende opnås via nationale tiltag. Specifikt bør der stilles krav om en andel af avancerede biobrændstoffer (altså ikke 1. generation). Den danske regering har foreslået at inkludere transporten i EU’s CO2-kvotesystem (ETS). I princippet er det en god idé, men i realiteternes verden vil det bortlede opmærksomheden fra transportsektoren over mod tiltag i kraftvarmesektoren, som umiddelbart fremstår som billigere. Men transporten har brug for en skrappere regulering, fordi vi har en strukturel udfordring med omstilling.

Krav til tunge køretøjer
Blandt de mere specifikke tiltag er CO2-krav til tunge køretøjer vigtige – den eneste køretøjs-kategori, som endnu ingen krav har. EU er endnu kun nået til overvejelser om, hvordan der skal reguleres, og det tager lang tid at etablere en effektiv regulering. Der er stort behov for, at Danmark presser på. Vi ved, at lastbiler er for forskellige til, at man kan sætte en grænse for CO2/km. Men i EU's regulering af luftforureningen fra tunge køretøjer (Euro-normerne) måler man også emissioner i forhold til energiforbruget.

CO2 i forhold til energiforbruget betyder krav til energieffektivitet – så vi skal fremover kræve, at tunge køretøjer kan udnytte en bestemt procentdel af energien i diesel. Det skal ske i en realistisk testcyklus, der omfatter både tomkørsel og kørsel med fuldt læs, bykørsel og motorvejskørsel. Samtidig skal kravet ikke kunne opfyldes ved at bruge større andel af biodiesel - vi skal nemlig skubbe på en teknologiudvikling henimod mere effektive forbrændingsmotorer.

Elektrificering af transporten
Vi skal fremme elektrificering af transporten – ved initiativer fra både EU og medlemslandene.

Det mislykkedes for EU at vedtage krav til medlemslandene om et minimumsantal ladestandere. Man kunne i første omgang stille krav om, at alle større offentlige arbejdspladser etablerer ladestandere. Og man kunne integrere i EU's direktiv om fremme af grønne offentlige indkøb at kræve omlægning af offentlige flåder, herunder de, der udfører tjenesteydelser (renovation, rengøring m.v.).

Luftfartens og skibes klimabelastning
For luftfarten er der brug for et mere raffineret system end ETS. Vi skal minimere de samlede klimabelastninger, og det gøres ikke ved kun at regulere efter CO2, da dette fremmer, at flyene flyver, hvor brændstofforbruget er lavest, dvs. i så stor højde som teknisk muligt. Men netop her bliver vanddampe og NOx’er et større klimaproblem. Den samlede klimabelastning kan faktisk reduceres ved, at flyene flyver i lavere højder, selv om CO2-udledningen dér er højere.

Også skibe er vigtige. Der skal være bedre kontrol med svovludledning. IMOs regler fra 2015 er et betydeligt fremskridt, men kun hvis de overholdes. Desuden skal der skærpede krav til NOx, hvor de kommende IMO-krav er alt for slappe. Endelig skal CO2-udledningen begrænses. Her er danske rederier gået i spidsen, bl.a. ved langsommere sejlads.

debat@altinget.dk