Dansk Tog: Brug for europæisk marked for togdrift

Af Nikolaj Wendelboe
Formand for Dansk Tog  

I de sidste 20 år er der arbejdet med at få jernbanedriften til at fungere bedre i EU.

Det går fremad, selvom skridtene kan forekomme små. Nu er EU i gang med sin fjerde jernbanepakke, og på mange måder er vi nu kommet til en skillevej. Den nye EU-Kommission skal beslutte, om det er realistisk at få et indre marked for personbefordring med jernbane, som vi kender det fra andre områder som for eksempel flytrafik og teleydelser, eller om det er for ambitiøst et projekt.

Det handler om at gøre jernbanetrafikken mere konkurrencedygtig over for bilismen og flytrafikken. I mange lande taber jernbanen markedsandele over for andre transportformer, og løsningen – som mange er enige om – er at skabe et fælles indre marked for jernbanen, så konkurrencen kan fungere bedre til gavn passagererne. Det er kernen i EU’s fjerde jernbanepakke og de tidligere pakker. Enkelte lande har allerede med succes liberaliseret deres jernbanedrift.

Øger passagertallet
Siden liberaliseringen tog sin begyndelse i starten af 90’erne i Sverige og Storbritannien (som i dag har fuldt liberaliserede markeder), har andre lande fulgt trop. I Sverige er passagertrafikken næsten fordoblet, mens den i Danmark, hvor vi har konkurrenceudsat cirka 10 procent af passagertrafikken, er steget med knap 40 procent.

Derudover har den svenske stat og de svenske län sparet meget store tilskud til jernbanedriften. Der er i nogle tilfælde tale om en besparelse på samlet 40-50 procent gennem årene, hvor de første udbud gav gevinster på cirka 20 procent. Den svenske pendant til DSB, SJ, får i dag ingen direkte subsidier fra staten, men driver fri trafik uden statslige tilskud mellem de største byer og byder på togtrafik på lige fod med andre aktører.

Den meget store fremgang i antallet af passagerer kan også ses i Storbritannien, hvor der i samme periode er sket en fordobling af passagerantallet. I dag er der over 20 jernbaneselskaber, og den engelske jernbane har efter en lidt svær start meget tilfredse passagerer. Når det gælder frekvens, rettidighed, pålidelighed, kundetilfredshed, rengøring, billetsystem, information etc. ligger Storbritannien således helt i top blandt EU’s medlemsstater – og foran Danmark.

I Tyskland er det besluttet, at passagertrafikken i delstaterne skal udbydes inden 2023. Der er gennemført over 200 udbud, og en dansk undersøgelse viser, at passagertilfredsheden og -væksten er højere ved udbudte strækninger, i forhold til de strækninger der ikke er udbudt. Samtidig er der opnået meget store besparelser på i gennemsnit over 25 procent (for IC-driften over 40 procent). Lignende resultater findes i Holland og Danmark.

I en analyse foretaget af European Passenger Transport Operators fremgår det i øvrigt, at beskæftigelsen i jernbanesektoren i Storbritannien og Sverige de seneste år er steget med henholdsvis 23 og 45 procent, hvilket hænger fint sammen med den store passagervækst. Omvendt er beskæftigelsen faldet i de lande, som ikke har åbnet markederne – som for eksempel Frankrig (fald på 21 procent) og Italien (fald på 28 procent).

Stor opgave for ny transportkommissær
Den nye EU-Kommission starter sit arbejde den 1. november, og for transportkommissær Violeta Bulc fra Slovenien venter der en stor opgave i at få den fjerde jernbanepakke på plads. Pakkens tekniske del er der stort set enighed om. Den markedsmæssige del, der omhandler udbud og mere konkurrence i de enkelte EU-lande, er straks en mere følsom sag. Det kan jo føre til, at nationale togselskaber vil tabe strækninger til andre selskaber.

I længden er vi dog nødt til at indse, at et indre marked med konkurrence er den bedste måde at få en konkurrencedygtig jernbanedrift, der kan løfte en større del af den samlede trafik.

debat@altinget.dk