Nøl er omsider afløst af forhandlinger

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
MF og trafikordfører

Efter mere end et års ”transportpolitisk nøl” fra regeringens side indledtes onsdag den 12. november forhandlinger hos transportministeren om jernbanens rammer i de kommende 10-15 år. Forhandlingerne er startet, og det giver os trafikordførere et dybt indblik i jernbanens status og mulige løsninger.

Når jeg bevidst bruger ordet ”nøl”, sker det på baggrund af, at DSB’s nuværende kontrakt udløber med udgangen af 2014. Det kommer ikke som en overraskelse.

Forhandlingerne burde derfor være startet senest i efteråret 2013, så vi i god tid kunne udstikke klare politiske pejlemærker for jernbanen og togdriften. Regeringens passivitet har medført den absurde situation, at transportministeren har måttet godkende en ”provisorisk” køreplan for det kommende år – altså uden at der forelå en kontrakt med DSB.

Klare politiske pejlemærker
Et første afgørende trin i processen mod klare politiske pejlemærker er, at vi skal formulere præcise krav til togdækningen landet over – strækning for strækning. For at sikre et Danmark i balance er det vigtigt - ikke mindst i forhold til de tyndere befolkede dele af landet - at tage politisk stilling til antal tog i timen, antal regionaltog, antal intercitytog med direkte forbindelse til København, standsningssteder og så videre.

Desuden skal der formuleres politiske krav til rettidighed, service i togene, passagerrettigheder ved forsinkelse eller aflysning af tog, god information til passagerer før og under rejsen, krav om sammenhæng på tværs i den kollektive trafik, materielsituationen med videre. Her skal der virkelig udvises rettidig politisk omhu, før der gennemføres udbud og/eller indgås ny kontrakt med DSB.

Togdriften skal effektiviseres og organiseres bedre i en god balance med, at der værnes om ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne på banen. Et vigtigt middel til at nå målet om en bedre og billigere togtrafik er at sørge for mere konkurrence på banen. Billetpriserne kan derved holdes i ave, samtidig med at det nuværende behov for tilskud til togdriften fra skatteyderne på omkring 5 milliarder kroner om året kan reduceres.

Gode erfaringer med udbud
I Danmark har vi allerede høstet særdeles positive erfaringer med udbud af togdriften. Det gælder for Arrivas kørsel i Jylland, hvor der efter en vanskelig opstart i 2003 er opnået enestående resultater til gavn for passagererne og skatteyderne. Ifølge Rigsrevisionen er der i kraft af konkurrencen sparet mere end 300 millioner kroner på togdriften.

Desuden er der stor tilfredshed blandt medarbejderne. Samtidig kom der flere tog til tiden, der kom flere passagerer i togene, og kunderne blev mere tilfredse end før. Det er altså et mønstereksempel på, hvordan konkurrence på banen er det rette middel til bedre service for passagererne, en mindre regning til skatteborgerne og jobsikkerhed til medarbejderne på jernbanen.

Vi skal desuden udarbejde en robust materielplan frem til 2025, hvor eldrevne tog for alvor kommer på banen. Målet er, at DSB og de andre operatører råder over pålideligt togmateriel i et omfang, der også tager hensyn til den forventede markante stigning i passagerantallet.

Konklusion på IC4 efter nytår
Derudover skal vi efter nytår endeligt konkludere på den utålelige IC4-situation. Den fatale beslutning om indkøb af 82 IC4 dieseltog blev truffet af den daværende SR-regering allerede i 1999 med støtte fra SF og EL. Nu skal der som en bred politisk opgave ryddes op efter alt for mange års tålmodighed med de skandaleramte tog.

For Venstre er det afgørende, at vi ikke bliver ved med at kaste gode penge efter dårlige. Og at passagerne kan regne med pålidelige tog. En dugfrisk rapport fra en schweizisk ekspertgruppe kommer desværre ikke med en klokkeklar anbefaling. Derimod lyder der nærmest et ekko af anbefalingen i Atkins rapporten fra 2011 – ”Brug nogle flere penge på IC4, så løser problemerne sig med al sandsynlighed”.

Indtil videre har IC4-skandalen kosten mellem seks og syv milliarder kroner Det kan ikke fortsætte i det uendelige. Det er som at sømme budding op på en væg. Derfor må vi også fokusere på en robust Plan B, hvor vi tilgodeser passagernes og skatteydernes krav på pålidelige tog til en forsvarlig pris.

debat@altinget.dk