Klimaets sorte får er blevet grønne

Af Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport

Det er lykkedes at knække kurven. Transportens CO2-udledning stiger ikke længere i takt med væksten i trafikken. Transporten står for knap en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning, så sektoren er selvfølgelig både en del af problemet, men også en del af løsningen, hvis regeringen ønsker at nå de 40 % CO2-reduktion, den har skrevet ind i regeringsgrundlaget. Men det er vi i transportbranchen heldigvis også parate til. Vi skal bare tænke os godt om.

Vækst og infrastruktur
Økonomisk vækst og adgangen til mobilitet og en velfungerende infrastruktur hænger uløseligt sammen. Vi skal derfor satse på de mest omkostningseffektive CO2-reduktioner på tværs af sektorer. I transportsektoren er det vigtigt at vælge de initiativer, der ikke hæmmer mobiliteten.

Heldigvis starter vi ikke helt fra bunden. Biobrændstoffer, modulvogntog, energikrav til taxaer og luftfartens inklusion i EU's kvotesystem er bare få eksempler på, hvad der allerede er sket.

Vi peger på tre yderligere ting:

For det første skal registreringsafgiften lægges om. Personbiler står for over halvdelen af transportens CO2-udledning, men bilen er for mange også helt nødvendig for at passe sit arbejde, sin familie og sin fritid. Vi skal væk fra at beskatte værdien af bilerne og over til en årlig CO2-afgift, der afspejler bilens klimabelastning. Det vil også lette adgangen for elbiler og plug-in-hybridbiler. Desuden vil det under alle omstændigheder være en forudsætning, hvis man på et tidspunkt ønsker at indføre road pricing.

For det andet skal vi have fjernet energiafgifterne på biobrændstof. Flere danske transportvirksomheder kører i dag 100 % grønt. Men kun i Sverige, hvor man har fjernet energiafgifterne på biobrændstof, som betyder, at det kommercielt kan betale sig at køre grønt. De samme virksomheder undrer sig selvfølgelig over, at de kører grønt i Sverige men ikke i Danmark, når nu vi gerne vil være forgangsland på klimaområdet.

For det tredje skal vi understøtte energieffektiviteten over en bred kam. Vi skal have lettet afgifterne på jernbanegodstransport i Danmark, som er nogle af Europas højeste, så vi understøtter energieffektiv godstransport ad jernbane. Vi skal have ændret støjrestriktioner i København, der forhindrer natlevering i supermarkederne og gør, at unødigt mange lastbiler kører i myldretiden. Vi skal have udvidet vejstrækningerne for modulvogntog, der er mere energieffektive lastbiler, og øget totalvægten og dermed lastekapaciteten i de mest almindelige 6-akslede vogntog. Og vi skal have forbedret den kollektive transport, som et energieffektivt og trængselsreducerende alternativ for pendlerne bl.a. gennem en øget elektrificering.

Det indre marked
Endeligt må vi også erkende, at der er ting, vi ikke kan løse alene. Det er f.eks. EU, der fastlægger krav til bilfabrikker, minimumssatserne for brændstofsafgifter og hastighedsbegrænsere i lastbiler. Det indre marked betyder også, at stort set al grænseoverskridende transport er liberaliseret, og vi risikere derfor at erstatte vores egne grønne transportvirksomheder med andre mindre grønne virksomheder, hvis vi ikke passer på.

Men det kan lade sig gøre. Vi er på vej i transportbranchen, og vi er klar til at byde til med flere reduktioner, hvis bare vi får de rigtige rammebetingelser.

debat@altinget.dk