ITD: Godstransporten skal være fleksibel og effektiv

DEBAT: Der skal både lastbiler, toge og skibe til at gøre transporten af handelsgods så effektiv og fleksibel som mulig. Og frem for alt kræver det dialog mellem aktørerne, skriver ITD’s chefkonsulent, Anders Jessen.

Af Anders Jessen

Chefkonsulent i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Danmark er og har igennem historien altid været en stolt og dygtig handelsnation. Såvel sejlene som hjulene har sat deres markante aftryk på dansk handel med andre lande gennem mange århundreder.  

Men hvis man kigger på nutidens moderne transport- og logistiksektor, så er kravet til effektivitet og fleksibilitet højnet over de senere år.

Det skyldes blandt andet, at transportkøberens ønske er lov i en branche, hvor det konstant handler om at optimere processerne. Finanskrisen effektiviserede vejgodstransporten betragteligt og fik innovation og nytænkning frem i mange danske transport- og logistikvirksomheder. Det lærte mange, at optimering af transporterne er vejen til vækst og fremgang.

Set udefra er vejgodstransporten det naturlige valg i den europæiske godsstrøm. Her spiller fleksibilitet og effektivitet en vigtig rolle.

Det skal hænge sammen

Vi har bemærket, at Danmarks Rederiforening ønsker, at Danmark og ikke mindst transport- og bygningsministeren engagerer sig i såkaldte multimodalskift, hvor søtransporter og for den sags skyld banegods kommer til at spille en større rolle end i dag på transporter over 300 kilometer. 

Set med vores øjne, er der god mening i at kigge alle transporter efter i sømmene og se på, hvad der giver bedst mening. Det handler om at finde den bedste, billigste og økonomisk hensigtsmæssige vej frem, og det handler i høj grad om vurdering af den enkelte transport.

Det giver sig selv, at tog- og skibstransporter kan være hensigtsmæssige på nogle områder, mens vejgodstransporten kan tage sig af andre.

Udbyttet er afgørende

Faktum er, at godt 85 procent af alt gods, der flyttes i Europa i dag, sker på distancer under 150 kilometer ifølge Eurostats egne opgørelser. Dermed vil skib og bane kunne spille en rolle på de resterende 15 procent.

I EU har man en målsætning om, at 30 procent af alt gods, der i dag transporteres mere end 300 kilometer på landevej, skal transporteres ad søvej eller med tog i 2030, så her er der stort potentiale for at finde ud af, hvilken transportform der er mest hensigtsmæssig.

Beslutningen skal tages ud fra, hvad der lønner sig. Et pejlemærke for regeringens transportpolitik i det kommende år bør derfor være at kortlægge og præcisere, hvilke transporttyper der er mest hensigtsmæssige til hvilke transporter, når vi kommer ud over 300 kilometer.

Netop derfor er vi også for nylig blevet inviteret til at indgå i Short Sea Promotion Center Denmark. Vi mener, at vi kan bidrage til at sætte transporterne ind i en bredere transportpolitisk og samfundsøkonomisk kontekst, og det vil alle transportformer og havnene vinde på.

Dialog i højsædet

For at slutte, hvor vi startede, så ser vi i ITD gerne, at vi lægger en kurs, hvor dialogen mellem transportformerne er i højsædet, og hvor man går efter at finde den mest effektive og fleksible transportform.

I sidste ende er det transportkøberens ønsker, vi alle går efter at opfylde. Vi bakker derfor fuldt ud op om Danmarks Rederiforenings ønske om klare transportpolitiske visioner og politisk ejerskab, der kan sætte retning på arbejdet og sikre udmøntningen af visionerne om, hvordan vi sikrer den mest effektive, fleksible og økonomisk funderede transport af gods i Danmark og Europa.

Forrige artikel S: En letbane fyldt med fordele S: En letbane fyldt med fordele Næste artikel S: EU bruger kræfter på det forkerte cabotage-arbejde S: EU bruger kræfter på det forkerte cabotage-arbejde