Forsker: Timemodel kan ikke indføres delvist
DEBAT: Den såkaldte timemodel i togfonden kan ikke gennemføres delvist. Hvis der ikke er penge nok til de store investeringer, der er forudsætningen for modellen, forsvinder hele idéen. Det er enten-eller, skriver Niels Melchior, trafikforsker ved Aalborg Universitet.
Af Niels Melchior
Ekstern lektor ved Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen
Visionen bag timemodellen er at skabe en overordnet sammenhæng i hele landets kollektive trafiknet. Dette opnås ved, at lyntogene ankommer på samme tid fra begge sider til de fire store byer, og at de regionale jernbaner og de store regionale busruter også ankommer til de store byer på det samme minutal. Passagererne får derved den kortest mulige omstigningstid.
Timemodellens svagheder er, at den er meget dyr at gennemføre, og at den er meget følsom over for forsinkelser i togene og busserne. Jeg ved godt, at DSB hele tiden forsøger at forbedre rettigheden, men 100 procent opnås jo aldrig.
Ved forsinkelser bliver omstigningstiden stor, for så er der en time til, at der igen er fuld korrespondance.
Prioriterer lange rejser
Timemodellen prioriterer de passagerer, der rejser langt, højest. Selvfølgelig skal der være en høj kvalitet i de lange rejser, men jeg tror ikke, at nogle få minutters øget rejsetid er afgørende for, om man vælger toget eller ej. Og der er heller ikke nogen særlig stor andel af passagererne, der stiger om til det regionale bus- og tognet i de store byer. Der er langt flere omstigere til byernes interne busnet, hvor frekvensen er så høj, at det ikke er afgørende, hvilket minuttal lyntogene kommer ind på.
De fleste passagerer i den kollektive trafik rejser ikke særlig langt. De daglige pendlere, der rejser inden for afstande på under 100 kilometer, er langt i overtal i forhold til de passagerer, der rejser over lange afstande.
Jeg lavede en optælling for få år siden over, hvor togpassagererne i Vendsyssel rejser hen. Den viste, at kun 13 procent af alle påstigende passagerer på jernbanen i Vendsyssel skal til destinationer syd for Aalborg. De fleste rejser således langt under 100 kilometer. På Sjælland og i Østjylland er andelen af passagerer, der rejser ud over 100 kilometer sikkert endnu lavere.
Alternativ til timemodellen
Hvad er så alternativet til timemodellen? Min opfattelse er, at de fleste passagerer – også dem, der skal rejse langt - vil foretrække en model, hvor der er så mange afgange som muligt. Altså den højest mulige frekvens. Jo højere frekvens, jo mindre betyder det, at toget, bussen eller passageren bliver forsinket. For de fleste betyder flere valgmuligheder langt mere, end at rejsetiden er nogle få minutter længere.
Jeg mener derfor, at der i høj grad er brug for et serviceeftersyn af, hvad togfondens midler skal bruges til. Start med at diskutere, hvilke passagergrupper man vil prioritere. Find dernæst en model for køreplanerne på hovednettet, hvor investeringerne kan holdes inden for den økonomi, der er til rådighed.
V: Togfond overhalet af økonomisk virkelighed
Råd: Ekstra benzinafgift lukker hullet i togfond
