FDM: Provenu fra betalingsparkering skal ikke afholde kommunernes øvrige udgifter

Rådet for Bæredygtig Trafik slår i Altinget onsdag 4. oktober en gevaldig skævert af et indlæg med flere stråmænd. Blandt andet hedder det, at ”FDM jamrer over, at bilisterne betaler meget i p-afgift (i øvrigt kunstigt blæst op ved at medregne p-bøder).”

Desværre er indlægget en rodet sammenblanding af offentlig og privat parkering, fejlagtige påstande og på toppen af det hele en servietberegning, der ifølge rådet viser, at bilisterne i København optager plads for 271 milliarder kroner.

Det er således uklart, hvad indlæggets ærinde er, men det er vist noget med, at man ikke bryder sig om biler.

Provenu skal ikke gå til at afholde øvrige udgifter
FDMs påståede jammer overgås dog af rådets noget ensidige tilgang. Nok kan vi synes, at de private p-afgifter – kun politiet kan udskrive bøder – er for høje, men når det gælder p-afgifterne på det offentlige område, mener vi faktisk, at de har et passende præventivt niveau. Men mon ikke Rådet for Bæredygtig Trafik fumler med begreberne og i stedet mener betalingsparkering? Også her må vi melde hus forbi.

Vi gentager gerne, at det i flere af landets byer, København inklusiv, kan give god mening at have betalingsparkering for dels at regulere færdslen, dels at sikre en cirkulation på p-pladserne. Dog mener vi, at provenuet bør gå til mere og bedre parkering og ikke til at afholde kommunernes øvrige udgifter. At få kommunekassen til at stemme er en fælles skatteopgave og ikke noget, der påhviler bilisterne.

{{toplink}}

At der i København skulle være 1,9 pladser per bil, er også noget, de færreste bilister kan genkende. Faktum er, at der i flere brokvarterer er færre p-pladser, end der udstedes beboerlicenser til. Resultatet er, at beboere og andre med et ærinde må bruge lang tid på at søge efter en ledig p-plads. Det giver blot endnu mere kørsel og trængsel.

Parkering er en del af byens infrastruktur
Men helt ligesom skoler, daginstitutioner og fritids- og kulturtilbud er parkering nu engang en del af byens infrastruktur og helt nødvendig, hvis mange af byens borgere skal kunne passe et arbejde, få dagligdagen til at fungere og opretholde en skattepligtig indtægt, som København nyder godt af.

Må vi i den forbindelse minde om, at København sidste år havde en bruttoindtægt fra betalingsparkering på knap 500 millioner kroner. Et beløb der langt overstiger, hvad der bruges på parkeringsområdet. Dertil kommer godt 150 millioner kroner fra p-afgifter.

Det er dog ikke kun biler på offentlige vej, der har fået Rådet for Bæredygtig Trafiks opmærksomhed. Det gør også parkering på privat område. Både den på arbejdspladsen, som man forstår, at rådet gerne så beskattet, og ikke mindst den fri parkering ved mange af landets indkøbscentre og supermarkeder.

Selvom der her er tale om privat ejendomsret, så rådet gerne, at der (ved lov?) opkræves 10-20 kroner for at parkere. Pengene skal bruges til at overdække parkeringsarealerne med solceller. Det vil ifølge Rådet for Bæredygtig Trafik spare det åbne landskab for grimme solcelleanlæg, som altså i stedet skal stå i byerne.

Formildende er det dog, at rådet afslutter sin bandbulle med at forsikre, at man ikke ønsker at udskamme brug af bil, men blot ønsker de rette proportioner. Trods alt. Tak for det.

debat@altinget.dk